Spring til indhold
Hjem » Artikler » Turen går til Ingeniørrevyen

Turen går til Ingeniørrevyen

Emil Rothausen, skuespiller

Emil læser maskinteknik på 2. semester og det er hans første revy.

Hvordan fik du ideen til at være en del af revyen?

Jeg blev spurgt af en fra klassen, der var med i revyen. Jeg havde hørt om det fra introugen dengang vi begyndte første semester, og havde overvejet at melde mig til, men kom fra det igen. Da jeg så blev spurgt igen, besluttede jeg mig for at melde mig til.

Hvad er det sjoveste ved at være med i revyen?

Jeg synes det er rigtig sjov at skrive sketches, hvilket også er det vi har brugt det meste af tiden med indtil nu. Vi er lige begyndt at øve de forskellige sketches. Sammenholdet er super hyggeligt. Vi starter altid med en øl når vi mødes. Vi holder endda julefrokost sammen.

Hvad kræver det at være med i revyen? 

At man har lyst. Alle kan være med. Der bliver ikke holdt nogle auditions, som der gør ved nogle af de større revyer. Man kan gøre hvad har lyst. Kan man bare synge lidt, kan man få lov til at synge. Vi er sammen og øver 2 timer hver onsdag. Derudover har bruger vi de sidste 2 weekender før den endelige revy på at øve. Ellers skriver og øver man lidt derhjemme når man har tid og lyst. Det er ikke særlig krævende. Det er nemmere end at have et arbejde. Det passer med at man mødes efter skole og øver, og så hjem til aftensmads tid.

Bliver man klogere på studiemiljøet af at se det hele udefra og lave sjov med det?

Der er mange interne jokes, som man nok skal være ingeniørstuderende for at forstå. Der er endda skjulte jokes, der kan svære at fange. Men der er trods alt en masse ”almindelige” jokes, så man vil sagtens kunne se den uden at være en del af studiemiljøet.

 

Mie Nielsen, næstformand og skuespiller

Mie læser Informations- og kommunikationsteknologi på 4. semester og det er hendes anden revy.

Hvordan fik du ideen til at være en del af revyen?

Den tidligere næstformand spurgte mig. Vi boede i samme kollektiv. Jeg vidste slet ikke at det eksisterede før jeg blev spurgt, men besluttede mig for at prøve det. Jeg har lavet teater før, så det kom meget naturligt for mig.

Hvad er det sjoveste ved at være med i revyen?

Der er et super fedt sammenhold. Vi laver flere hyggelige ting socialt sammen. Vi tager blandt andet i sommerhus sammen. Jeg synes det et fedt at stå på scenen og høre folk grine. Bagefter er det lidt trist. Det hele er så intenst op til. Bagefter føles det helt tomt, men også tiltrængt.

Hvad kræver det at være med i revyen? 

At man har lyst. Næsten alle kan være med i bandet, så længe man kan spille lidt musik. Man må gerne kunne synge, men det er ingen krav. Det vigtigste er at man har mod på at gøre det. Det er et frivilligt projekt ved siden af studiet, så studiet kommer altid i første række.

Bliver man klogere på studiemiljøet af at se det hele udefra og lave sjov med det?

Det er mange forskellige ingeniører, der gør det sammen. Derfor er det en lidt bredere revy, med flere generelle jokes. Der er selvfølgelig nørdede jokes, der er ”generelle” for ingeniør, for vi kan ikke gå for meget i dybden indenfor et fag, da ingen ellers vil kunne forstå dem.

 

 

Annonce

 

Ingeniørrevyen spiller den 9. og 10. maj i Stakladen.

Du kan også læse artiklen “Revyverden for begyndere“.