Færdiguddannet idéhistorier: Jeg ville ønske nogen havde fortalt mig, at humanister selv skal sparke døren ind

Vi har snakket med Maja Viola Buskbjerg, som er færdiguddannet i idéhistorie. Maja fortæller om mødet med et arbejdsmarkedet efter universitetet, hvor det gik op for hende at hun aldrig havde lært at sætte ord på sine kompetencer. Efter at have været jobsøgende i en periode, vil hun gerne give nogle gode råd videre, som hun ville ønske nogen havde fortalt hende, da hun studerede.

Maja Viola Buskbjerg arbejder i dag som konsulent i en ny-etableret enhed mod negativ social kontrol i SSP, i Odense kommune.
Hun bidrager til strategisk koordinering og understøttelse af hele kommunens arbejde mod negativ social kontrol – og er specifikt tovholder på arbejdet med at støtte unges opgør med negativ social kontrol, i tæt samarbejde med kommunens skoler.

Studiets mange døre stod på vid gab

Maja nød studielivet og alt hvad det indebar, hvorfor hun både havde studenterpolitisk og frivilligt arbejde. Under uddannelsen tænkte hun dog ikke særlig meget over, hvad fremtiden på den anden side af uddannelse egentlig ville bringe. Hun tænkte, at fordi den brede humaniorauddannelse åbnede mange døre, var det ikke nødvendigt at træffe strategiske valg undervejs på uddannelsen.

Da Maja var færdig med sin kandidat i idéhistorie, var hun derfor optimistisk. Da hun havde en del erfaring, og et godt netværk fra uni, tænkte hun, at arbejdsmarkedet bød på mange muligheder. Sagt på en anden måde, var Maja klar til at flytte fra uni-reden. Mens hun skrev speciale var hun gravid og valgte at flytte til Odense med sin kæreste. Pludselig, løsrevet fra det liv hun kendte på universitetet, stod hun færdiguddannet og spekulerede på hvad der nu skulle ske. Det gik dog snart op for hende, at hun faktisk ingen idé havde om, hvad arbejdsmarkedet egentlig efterspurgte.

Et reality-check

Da jobsøgningen gik i gang skulle det vise sig ikke at være så let, som Maja først havde forventet. Selvom hun sendte mange ansøgninger afsted, fik hun enten afslag eller ingen respons på dem. Hun følte sig fanget i et jobsystem, som ikke var særlig modtageligt overfor humanister. Den tilbagelænede indstilling, hvor “alt nok skulle gå” kunne hun ikke længere fortælle sig selv. Livet der ramte efter studiet, var lidt af et ”reality-check”, som hun kalder det.

Den gyldne bro til jobmarkedet

Et tæt sammenspil mellem A-kassen og jobcenteret skaffede hende i første omgang et løntilskudsjob, som viste sig at have stor betydning for hendes start på arbejdsmarkedet. Selvom det ikke var en fastansættelse satte det gang i en proces, der lærte hende mere om hvordan hendes kompetencer som idéhistoriker kunne fungere på arbejdsmarkedet. Maja hjalp dem med at formulere deres visioner til eksterne aktører såsom politikere. Dermed var hun med til at forme deres image for omverdenen og tydeliggøre deres formål for folk, der ikke var inde i organisationen. Her fik hun nogle af sine kompetencer fra idéhistorie i spil: Hun stillede kritiske spørgsmål og søgte aktivt de oversete sammenhænge, der tit kan være altafgørende hvis arbejdet i en gruppe skal gå op i en højere enhed.

Majas bedste tips til at score et arbejde

Det var vanskeligere end hun havde forventet, at finde sin hylde ude i den virkelige verden. Hun siger i dag, at mødet med systemet var angstprovokerende. I løbet af sin ansøgningsproces blev hun rådet til at nedtone sin idéhistoriske baggrund til fordel for de generelle akademiske kompetencer. Og da hun efter løntilskudsjobbet prøvede igen ”ownede” hun, ifølge sig selv, sin ansøgning. Hun bragte nu sine uddannelseskompetencer på banen og reflekterede aktivt over hvordan hun ville bringe disse i spil i de jobs, hun søgte. Sidstnævnte er også et råd hun gerne vil give videre, til dem der måtte stå i samme situation. Hun vil råde andre til at søge jobs og erfaring, der ikke relaterer sig til lige præcis det man har uddannet sig til. At give sig i kast med lignende områder er vigtigt. For humaniora-dimittenden var det at kaste sig ud i diverse kurser, og søge jobs på sprog- eller kulturområdet.

Derudover hjalp det Maja, at række ud til andre humanister, der var gået samme vej, og på den måde få erfaring. Det er dog ikke noget der først skal ske efter uddannelsen, men hun mener, at man bør tænke lidt over sine valg allerede under uddannelsen. Som hun siger, kræver humaniorauddannelser ofte at den enkelte ”skaber” sin egen plads i et firma der ikke aner, hvad eksempelvis en idéhistoriker kan bidrage med. Desuden opfordrer Maja til, at man gør op med det destruktive narrativ, der ofte florerer på humaniora-studierne generelt: den med, at humaniora ikke duer til noget på et arbejdsmarked, der helt fra folkeskolen af, opfordrer elever og studerende til at tage tekniske uddannelser frem for humaniora-uddannelser. Hun mener, at vi som samfund i stedet må vi lære at se hvordan humaniora-dimittender kan vinde mere indpas på samtidens arbejdsmarked. I første omgang mener hun, at det er en kamp de studerende humanister må kæmpe.

Hvad kan humanister tage med fra Majas fortælling?
Vejen frem for en humanist må være at sætte ord på sine kompetencer, – og blive klogere på hvordan de kompetencer kan bruges på arbejdsmarkedet. 

Fuglesangs Allé, Campus Aarhus. Fotograf: Poul Ib Henriksen

Eliteforsker om Henrik Dahl & Messerschmidts kritik af aktivisme og anti-videnskab på universiteterne

Foto: Fuglesangs Allé, Campus Aarhus. Fotograf: Poul Ib Henriksen

Dette indlæg er skrevet af Asbjørn Steglich-Petersen.

Asbjørn Steglich-Petersen

Ph.d., dr. Phil, og Professor ved Aarhus Universitet.

Forsker bl.a. i videnskabsteori.

– Modtog prisen ‘Ung Eliteforsker’ i 2009

Der foregår for tiden en livlig debat om forskningskvalitet, aktivisme, og forskningsfrihed. Debatten blev til dels ansporet af en kronik i Berlingske Tidende af Henrik Dahl (LA) og Morten Messerschmidt (DF), hvori de anfægter lødigheden af en række konkrete teoridannelser indenfor humaniora og samfundsvidenskab. Og senest har et flertal i Folketinget, inklusive regeringen, stemt for en ”vedtagelsestekst,” der understreger at universiteterne skal sikre, at der ikke ”forekommer ensretning, at politik ikke forklædes som videnskab, og at det ikke er muligt systematisk at unddrage sig berettiget faglig kritik.”

Den efterfølgende debat har med god ret især fokuseret på selve det, at man fra politisk hold kritiserer konkrete teorier og forskningsmiljøer. Dette opfattes som et farligt brud på det armslængdeprincip, der skal sikre forskningsfriheden på de danske universiteter. Her vil jeg imidlertid sætte denne problematik til side, og i stedet diskutere substansen i Dahl & Messerschmidts kritik.

Henrik Dahl & Messerschmidts kritik af Social Justice Theory

Deres centrale påstand er, at der på humaniora og samfundsvidenskab for tiden trives en række teoridannelser, der er anti-videnskabelige og intolerante. Blandt kritikere kendes denne familie af teorier sommetider som ”Social Justice Theory”(herefter ”SJT”), der bl.a. omfatter kønsstudier, queer-studier, postkoloniale studier, kritiske race studier, m.m.Det fremføres også, at tolereres sådanne teorier, vil de med tiden udkonkurrere videnskaben, så der intet andet er tilbage på universiteterne.

Først og fremmest er det vigtigt at forstå, hvor radikal anklagen er. Påstanden er ikke blot, at SJT har givet anledning til eksempler på tvivlsom forskning, eller at der findes udsædvanlig mange eksempler på tvivlsom forskning indenfor SJT. Der findes tvivlsom forskning indenfor alle videnskaber. Nej, påstanden er den mere radikale, at SJT står i fundamental modstrid med videnskabelighed. En sådan påstand er ganske svær at begrunde, al den stund at der slet ikke findes alment accepterede generelle kriterier for videnskabelighed.

Substansen i Dahl & Messerschmidts kritik synes i al væsentlighed at være overtaget fra den amerikanske debatbog Cynical Theories (2018) af Helen Pluckrose og James Lindsay, som de flittigt referer til. Vil man forstå kritikken, er denne bog derfor et oplagt sted at starte. Pluckrose & Lindsay hævder at spore SJT tilbage til den såkaldte ”postmodernisme,” der opstod som kulturel og intellektuel strømning i 1950’erne, og som de karakteriserer ved to grundlæggende teser.

Postmodernismens teser om sandhed og viden

Den første tese er socialkonstruktivisme om sandhed og viden. Ifølge denne tese findes der ikke objektiv sandhed, og følgelig ikke objektiv viden, kun sandhed og viden relativt til bestemte sociale og sproglige konstruktioner – særligt såkaldte ”diskurser” (groft sagt: måder at tale på). Det er notorisk uklart, hvordan denne tese skal forstås. I én forstand er den ganske triviel: sandheder udtrykkes sprogligt, og er i den forstand afhængige af den kulturelle frembringelse, som sprog er. Vi har andre begreber i dag, end for 1.000 år siden, og kan dermed tænke og udtrykke tanker, som ikke kunne tænkes eller udtrykkes dengang. Men dette synes ikke i sig selv at undergrave muligheden for, at disse tanker kan være objektivt sande. At ordet ”proton” kun har omkring 100 år på bagen, og blev defineret af en bestemt person i en bestemt historisk og social kontekst, gør det ikke umiddelbart mindre objektivt sandt, at protoner har positiv elektrisk ladning. Men ifølge Pluckrose & Lindsay mener postmodernisterne netop dette. Det er ikke objektivt sandt, at protoner har positiv ladning, kun sandt relativt til den kulturelle og sproglige kontekst, som påstanden er en del af.

Postmodernisternes anden grundtese er, at samfund består af magtsystemer og hierarkier, der afgør hvad der tæller som viden, og hvordan man kan tilegne sig viden i et givent samfund. Igen er tesen i én forstand ganske triviel. Hvad der kaldes ”viden” i en bestemt historisk og social kontekst bestemmes helt oplagt i det mindste delvist af, hvem der har magten til at bestemme brugen af dette ord. Når påstanden om jødernes underlegenhed omtaltes som ”viden” i Nazityskland, skyldes dette helt oplagt hvem der havde magten. Men igen synes dette ikke i sig selv at undergrave muligheden for objektiv viden. At man i en bestemt historisk og social kontekst udnævner visse påstande til at være viden, betyder ikke, at disse påstande faktisk er viden. Ifølge Pluckrose & Lindsay er det imidlertid netop dette, postmodernisterne afviser: der findes ingen meningsfuld distinktion mellem det, som i et bestemt samfund udnævnes som viden, og viden som sådan.

Hvis vi følger Pluckrose & Lindsay i at identificere postmodernismen med disse to teser, er det måske ikke helt urimeligt at kalde den ”anti-videnskabelig.” Postmodernisterne selv ville uden tvivl afvise dette, eftersom videnskab ifølge dem slet ikke skal opfattes som et forsøg på at opnå objektiv viden. Men såfremt man mener, at videnskab aspirerer til netop dette, så afviser postmodernismen tilsyneladende selve muligheden for videnskab, og er dermed i den forstand en anti-videnskabelig doktrin.

Lever postmodernismen videre i Social Justice Theory?

Nu er det imidlertid ikke postmodernismen, men moderne SJT, der er til debat. Som Pluckrose & Lindsay selv påpeger, var postmodernismen ikke en særligt levedygtig doktrin. Forstået som generelle teser om sandhed og viden, var den for ekstrem og paradoksal for de fleste. Men Pluckrose & Lindsay hævder at postmodernismen som en ”virus” muterede og udviklede sig til et sæt idéer, der har vist sig mere modstandsdygtige, og trives den dag i dag som metodisk grundlag for SJT. Nærmere bestemt mener de, at tankegods fra postmodernismen lever videre i forskellige ”anvendelser,” i konkrete teorier om især køn, seksualitet og race.

Inden vi ser nærmere på disse konkrete teorier er det værd at bemærke, at de postmodernistiske idéer om sandhed og viden synes noget mindre alarmerende og paradoksale når de anvendes om mange af de fænomener, der studeres af humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning, end om virkeligheden generelt. For mange fænomeners vedkommende synes det faktisk ret indlysende, at de er delvist socialt konstruerede, og at sandhed og viden om dem derfor også må være relative til den sociale kontekst. Penge, eksaminer, virksomheder, religioner, fodboldkampe, politiske partier (fortsæt selv), er ikke naturgivne fænomener, men sociale skabninger.

Denne pointe synes også at gælde for de fænomener, som de forskellige grene af SJT fokuserer på. Er det f.eks. besynderligt at hævde, at køn er socialt konstrueret, og at sandhed og viden om køn dermed afhænger af den sociale kontekst? Ikke hvis man er omhyggelig med at specificere, hvad man mener med ”køn.” Det er i dag almindeligt at skelne mellem biologisk køn (engelsk: sex) og socialt køn (engelsk: gender), hvor biologiske kønsforskelle primært bestemmes af forskelle i forplantningssystemet, mens sociale kønsforskelle i det mindste delvist bestemmes af de skiftende kulturbestemte normative forventninger, der findes til mennesker af forskelligt biologisk køn. Dette er en fornuftig distinktion, der på ingen måde er anti-videnskabelig. På samme måde som med penge og fodboldkampe, synes det nærmest trivielt, at vi skal være socialkonstruktivister om socialt køn.

Overordnet kan vi altså ikke slutte fra det, at postmodernismens idéer er anti-videnskabelige når de forstås som generelle teser, til at de også er anti-videnskabelige om ethvert konkret fænomen. For mange fænomeners vedkommende, synes de tværtimod at være ret plausible. Pluckrose & Lindsay lader til at overse denne pointe i deres kritik. Det er også noget uklart præcist hvordan moderne SJT ifølge Pluckrose & Lindsay kan ses som mutationer af postmodernismen, ikke mindst i lyset af, at man faktisk finder mange forskellige metodiske tilgange indenfor de felter, som Pluckrose & Lindsay tæller som SJT.

Men lad os lade postmodernismen og dens eventuelle mutationer ligge, og i stedet se på de konkrete dele af SJTs teoretiske grundlag, som kritikerne særligt har fokuseret på. Jeg tror, at vi kan sammenfatte disse i tre idéer. Som vi skal se, er det svært at få øje på hvorfor disse idéer i sig selv skulle være anti-videnskabelige.

Strukturel racisme og sexisme

Det første aspekt af SJT, som kritikere har fokuseret på, er idéen om at institutioner, kulturer, teorier, måder at tale på, m.m. kan have strukturer og meningsdimensioner, der er krænkende eller undertrykkende – f.eks. ved at være racistiske eller sexistiske – uden at deltagerne nødvendigvis er bevidste om det. Dette fænomen kaldes sommetider ”strukturel” racisme eller sexisme. Det kan komme til udtryk i konkrete vilkår såsom lønforskelle mellem kønnene, eller det, at personer med mellemøstlige navne har sværere ved at blive indkaldt til jobsamtaler; men det kan også komme til udtryk på mere subtile måder, f.eks. ved at talemåder eller kulturproduktioner mellem linjerne giver udtryk for fordomme og stereotyper. Det er især eksempler på det sidste, der har været genstand for debat i medierne – er der f.eks. udtryk for racisme i historierne om Pippi Langstrømpe, eller i ”Den danske sang er en ung blond pige”?

Flytter begrebet ’strukturel racisme’ på grænserne for racisme?

Pluckrose & Lindsay finder det problematisk at SJT med idéerne om strukturel racisme og sexisme opfinder nye begreber, der flytter på de traditionelle grænser for hvornår noget kan kaldes racisme eller sexisme. Hos Dahl & Messerschmidt kommer denne kritik til udtryk derved, at de lader til at finde det absurd at betragte personer som racistiske hvis de ”højtideligt bedyrer, at de aldrig nogensinde har tænkt en ufordelagtig tanke om brune mennesker.” Men distinktionen mellem strukturel racisme, og den mere gængse form for individuel og personlig racisme, er jo netop til for at adskille to forskellige fænomener – den form for racisme, som personer kan beskyldes for, og en anden form, der i stedet er indlejret i f.eks. kulturer og institutioner. Opfindelsen af det nye begreb tjener altså ikke til at flytte grænserne for hvornår individuelle personer kan anklages for racisme, men til at skelne mellem forskellige ting. Og faktisk er det ret indlysende, at strukturel racisme er muligt, og dermed, at begrebet er nyttigt.

                      Det er i denne forbindelse interessant, at ét af Dahl & Messerschmidts centrale eksempler på et offer for uretfærdige beskyldninger om racisme, den verdenskendte danske politolog Ole Wæver, heller ikke er uenig i idéen om strukturel racisme. Wævers berømte teori om sikkerhedsliggørelse blev i et fagligt tidsskrift beskyldt for at være racistisk – en anklage, der synes grundløs. Men mens Dahl & Messerschmidt bruger dette eksempel til at affærdige selve idéen om strukturel racisme, er Wæver mere nuanceret. I et interview udtaler han f.eks.: ”Vi har alle sammen bidraget til nogle institutioner, der samlet set opretholder nogle magtstrukturer i det her samfund, og derfor bidrager vi alle sammen til at reproducere nogle racistiske strukturer. Men hvis det skal undgå bare at blive en mudderkastning og en gensidig dolkning, så er vi nødt til at gøre det på en meget mere systematisk måde.” Det er altså først og fremmest den konkrete racismeanklage, og måden, den fremføres på, og ikke selve idéen om strukturel racisme, som Wæver opponerer imod.

Standpunktsteorien

Det andet aspekt af SJT, som kritikere har fokuseret på, er idéen om at man i kraft af sin identitet kan stå i en særligt fordelagtig position i forhold til at afdække krænkende og undertrykkende strukturer og meningsdimensioner. F.eks. at man i kraft af sine erfaringer som kvinde står i en særligt fordelagtig position til at afdække sexisme; og at man i kraft af at tilhøre en minoritet kan være særligt velplaceret til at afdække skjult racisme. På den anden side kan man som den dominerende part i en bestemt sammenhæng være blind for den undertrykkelse, man selv er en del af. F.eks. kan mænd på en mandsdomineret arbejdsplads være blinde for den sexisme, som kvindelige kolleger udsættes for. Dette kaldes sommetider ”standpunktsteorien.” Umiddelbart en rimelig tanke, så hvad er problemet?

Udviskes forskellen mellem virkeligheden og vores oplevelse af virkeligheden?

En kritik af tanken går på, at den udvisker forskellen mellem subjektiv opfattelse og virkelighed. Anklagen er, at man for personer med den rette identitet, og de rette identitetsrelaterede erfaringer, f.eks. sætter lighedstegn mellem det, at de føler sig krænket, og det, at de faktisk krænkes. Pluckrose & Lindsay fremfører denne kritik på teatralsk vis idet det hævdes, at SJT har udskiftet Descartes’ oplysningsfilosofiske aksiom Jeg tænker, altså findes jeg! med et nyt aksiom: Jeg oplever krænkelse, altså krænkes jeg!  

                      Man kunne være fristet til at sige, at dette aksiom ikke er helt uden plausibilitet. Faktisk kan det være svært at se hvad ”krænkelse” skulle betyde, hvis eksistensen af krænkelser ikke afhænger af, at nogle bestemte personer oplever krænkelse. Men selv hvis oplevelsen af krænkelse er en nødvendig betingelse for krænkelse, er det naturligvis ikke en tilstrækkelig betingelse. At en person føler sig krænket af, at jeg spiser marmelademadder til morgenmad, gør ikke i sig selv mine morgenmadsvaner krænkende. Forholdet mellem det, at nogen føler sig krænket, og det, at noget faktisk er krænkende, er altså mere kompliceret. Måske kan man sige, at en handling eller udtalelse er krænkende hvis og kun hvis det ville være rimeligt for nogen at føle sig krænket af den.

Hvis standpunktsteorien helt udvisker forskellen mellem subjektiv opfattelse og virkelighed, er det således ganske rigtigt problematisk, selv hvad angår krænkelser og andre delvist oplevelses-afhængige fænomener. Men det er nu heller ikke det, som standpunktsteorien siger at vi skal gøre. I officielle udlægninger af teorien, gør man sig tværtimod umage for at pointere, at man kan tage fejl, selv om de fænomener, man står i en særligt gunstig position til at erfare. Man kan selvfølgelig godt frygte, at standpunktsteorien inviterer til en slags ”epistemisk overmod,” hvor man med baggrund i sin identitet har en overdreven tiltro til sine egne erfaringer, og en overdreven mistro til andres. Men dette bør ikke i sig selv lede til konklusionen, at standpunktsteorien som sådan er anti-videnskabelig.

Aktivisme og videnskabelighed

Det sidste aspekt af SJT, som ofte kritiseres, er dens sociale aktivisme, altså dens mere eller mindre eksplicit erklærede mål om at afdække, kritisere og modarbejde krænkende eller undertrykkende magt- og meningsdimensioner, hvad angår f.eks. køn og race. At et forskningsfelt er aktivistisk i denne forstand, er dog igen ikke noget der i sig selv er videnskabeligt diskvalificerende. Vi kan sammenligne det med lægevidenskab. Hvis man kan tale om at lægevidenskaben har et mål, er det vel at gøre os i stand til at finde, behandle og forebygge sygdomme og andre problematiske tilstande i den menneskelige organisme, med den baggrundsantagelse, at disse tilstande faktisk findes. Lægevidenskab kan altså heller ikke opfattes som en værdineutral og uhildet aktivitet. Og godt for det, selvom lægevidenskabens mål og værdisæt undertiden leder den til at se sygdomme og problemer, der ikke findes. Hvis man med ”aktivistisk videnskab” mener videnskab, der sigter efter at afdække og modarbejde tilstande, der opfattes som problematiske ud fra et bestemt værdisæt, og fremme visse andre værdier, ja så må lægevidenskab vel også betegnes som ”aktivistisk.”

Man kan altså ikke sige, at aktivisme i sig selv er en forhindring for videnskabelighed. Tværtimod kan en grad af aktivisme at være en vigtig motivation for forskning: hvordan skulle vi vælge, hvilke forskningsspørgsmål vi skal beskæftige os med, hvis vi ikke havde nogle bestemte interesser og værdier, som vi gerne ville fremme – værdier som sundhed, sikkerhed, bæredygtighed, eller, ja, ligestilling og retfærdighed? Man kan selvfølgelig forestille sig forskning, der animeres af problematiske værdier. Men selv ikke dette er en forhindring for videnskabelighed. F.eks. kan forskning, der har som mål at finde de mest effektive torturformer eller kemiske våben, være videnskabeligt uantastelig.

Dette betyder selvfølgelig ikke, at en videnskabspersons værdier og aktivistiske tilgang ikke kan skabe problemer. Måske er man mere tilbøjelig til forskellige former for bias i den måde man indsamler og fortolker evidens, hvis man på forhånd har en forventning og måske endda et ønske om, at den vil bekræfte ens værdier eller politiske ståsted. Måske kan man endda være mere tilbøjelig til bevidst at fordreje, fortie, eller endda opfinde evidens, så den fremmer ens aktivistiske mål. Men i så fald er det disse synder, og ikke aktivismen som sådan, der skal forhindres – og det er jo netop det, videnskabernes omfattende kontrolmekanismer og metoder til udelukkelse af bias er sat i verden til at gøre.

Må videnskaber fælde værdidomme?

En anden grund til at man kunne finde aktivistisk forskning problematisk, er hvis den udvisker den traditionelle arbejdsdeling mellem videnskab og politik. Lidt firekantet: videnskaben skal beskrive kendsgerningerne, og overlade det til politikerne at have normative holdninger til hvad vi bør gøre i lyset af kendsgerningerne. F.eks. kan man mene, at mens epidemiologiens rolle under Covid-19 pandemien f.eks. er at beskrive mulige konsekvenser af forskellige grader af nedlukning, så er det politikernes rolle at have holdninger til hvordan vi bør handle i lyset af disse mulige konsekvenser.

Men en del af de fænomener, som SJT beskæftiger sig med, såsom sexisme og racisme, synes i sig selv delvist normative, i den forstand at de ikke kan identificeres uden en negativ normativ vurdering. Når vi kalder en ytring ”sexistisk” eller ”racistisk” gør vi noget mere end blot at beskrive ytringens deskriptive kvaliteter, såsom hvilke ord, der blev sagt og hvilket tonefald, de blev sagt i. Vi fælder også en normativ dom – at ytringen var forkert i en bestemt henseende. Dette åbner op for, at to personer kan være enige om det deskriptive, uden at være enige om det normative, og dermed uden at være enige om, hvorvidt der var tale om racisme eller ej. Og det åbner dermed også op for, at videnskaben kan stå i en holdningsmæssig konflikt med politikere, der har en anden normativ holdning f.eks. til hvornår noget tæller som racisme.

Men det er ikke realistisk at udrydde værdidomme fra videnskaberne, selvom de undertiden kan give anledning til svære diskussioner. Centrale begreber i en række videnskaber er utvetydigt værdiladede. Økonomien beskæftiger sig med rationelle økonomiske agenters valg. Og når lægevidenskaben udnævner tilstande i kroppen til sygdomme, bevæger man sig ligeledes ud over den neutrale beskrivelse. Især psykiatriske lidelser er ofte genstand for diskussioner, der bedst kan forstås som udtryk for uenighed om værdispørgsmål – er en bestemt tilstand tilstrækkelig problematisk til at blive betegnet som en sygdom? Er den problematisk overhovedet? Relevansen af sådanne spørgsmål betyder også, at videnskabelige vurderinger undertiden ændrer sig i takt med ændringer i vores værdier. For eksempel var homoseksualitet indtil 1973 på listen over psykiatriske lidelser i den amerikanske diagnostik manual. Dette gør ikke disse videnskaber håbløst subjektive, men det understreger at også videnskabsfolk må begive sig ud i svære diskussioner af normative spørgsmål.

                      Sammenfattende er det svært at finde grundlag for den meget ambitiøse påstand, at de forskellige grene af SJT skulle være fundamentalt anti-videnskabelige. Dette udelukker naturligvis ikke, at der kan findes tvivlsom SJT-forskning – det kan der uden tvivl. Men igen: dette er ikke i sig selv særligt bemærkelsesværdigt.

Intolerance

Hvad så med anklagen om en ekstrem intolerance? En intolerance, der ifølge Dahl & Messerschmidt betyder, at SJT med tiden vil udkonkurrere den ”ægte” videnskab, hvis den gives plads til det? Især den sidste påstand er svær at vurdere, al den stund at det er uklart, hvad der overhovedet menes. Mener de virkelig, at forskning i køn, seksualitet eller race vil udkonkurrere videnskaber om helt andre emner? Jeg ser ikke for mig at kønsforskere kommer til at dominere kemi eller odontologi. Fra pressen kan man nemt få det indtryk, at forskere med de ”forkerte” holdninger generelt lever i en tilstand af permanent angst for at blive opdaget og udelukket fra det gode selskab, eller for at komme til at sige noget forkert under en forelæsning. Dette er ikke en indtryk jeg personligt deler.

Når det er sagt, findes der bekymrende eksempler, især fra England og USA, på forskere, der udskammes og forsøges udelukket fra den akademiske diskussion af studerende og andre forskere, alene på grund af deres forskning. For eksempel er den akademiske diskussion i England om hvorvidt transpersoner på basis af egen kønsidentifikation kan betragtes som kvinder (eller mænd) for tiden stærkt polariseret og ikke just præget af tolerance.

Jeg tror dog at det lønner sig at se denne polarisering i en bredere sammenhæng. Det generelle politiske debatklima, særligt på de sociale medier, bliver stadig mere polariseret og uforsonligt. Forskningsverdenen er ikke isoleret fra denne tendens, og når det, som med SJT, ovenikøbet angår emner som mange har en holdning til, og som har stor personlig betydning for mange mennesker, er det slet ikke overraskende at SJT-forskere ender som aktive deltagere i en relativt uforsonlig offentlig debat. Og her hører det med til historien, at SJT-forskere også selv mødes med voldsom intolerance i offentligheden. Mest af alt kunne man således ønske dig en debat præget af en højere grad af empati og barmhjertig fortolkning – fra alle parter.

Mød Rebekka Boyding – humanisten der freelancer på Aarhus Teater

I en artikelserie om kandidater fra Aarhus Universitet, der har fået spændende jobs, vil vi på Delfinen undersøge vilde karrierehistorier. Vi vil undersøge, hvordan karrierelivet ofte overrasker i forhold til uddannelse og de tanker, man gør sig her. Vi spørger til kandidaternes bedste råd og personlige opdagelser på arbejdsmarkedet. 

Vi starter i det humanistiske felt med en Arts-kandidat, Rebekka Boyding, hvis karriereliv har budt på overraskende mange muligheder for at forene den akademiske uddannelse med kreativt og legende arbejde. 

En kreativ freelance akademiker

Rebekka Boyding er Cand. Mag. i Nordisk Sprog og Litteratur med engelsk som sidefag og arbejder i dag som freelance forfatter, dramatiker, sceneinstruktør og kulturformidler. Det vil sige, at hun blandt andet arrangerer kulturevents samtidig med, at hun skriver og instruerer alt fra teaterstykker til dokumentarserier. Det hele centrerer sig om hendes store interesse; litteraturen. Rebekkas loyalitet til egne interesser har ført til, at hun i dag kan kombinere sin uddannelse med sit selvstændige arbejde.

Jeg har stillet Rebekka en række spørgsmål om hendes karrierevej, der måske kan inspirere dine fremtidsovervejelser.

Rebekka Boyding

  • Cand. Mag. i Nordisk Sprog og Litteratur fra 2019
  • Arbejder bl.a. på Aarhus Teater, med tekstforfatning, events, film, scenekunst og undervisning.
  • web: https://www.rebekkaboyding.com/
Hvad var dine fremtidstanker, da du var studerende?

-Det var egentlig ret åbent for mig. Mit primære valg dengang var bare et interessefelt, fordi jeg altid har beskæftiget mig med litteratur og kultur. Jeg tror, jeg altid var ret indstillet på, at jeg ikke skulle bruge det på den mest direkte måde. Jeg valgte Engelsk som tilvalg både på bachelor og kandidat i overvejelserne om, at det gav mulighed for at undervise. Men jeg havde ingen plan andet end at lære.

Hvad gjorde du for at nå hertil?

-Alle de ting jeg laver, har jeg på en eller anden måde altid beskæftiget mig med – også før jeg gik i gang med at læse. Derfor var det også drevet af ren interesse, da jeg under min uddannelse lavede mange ting ved siden af og involverede mig i forskellige forskningsmiljøer.

-Ved at involvere sig ved siden af studiet prøver man sig selv af i forhold til, hvad man er god til. Derudover betyder netværket, som man opbygger her, også sindssygt meget. Det er 100% det, der har ført mig til, hvor jeg er i dag. Et helt konkret eksempel er, at jeg startede et frivilligt samarbejde med Aarhus Teater, mens jeg gik på Uni. I dag er det noget af dét, jeg får løn for at lave. På den måde har hele min karriere været styret af min interesse og de mennesker, jeg har mødt undervejs.

Har der været overraskelser undervejs?

-Jeg er selv blevet overrasket over fordelene ved at kunne kombinere et akademisk bagland med kreativt arbejde – det giver mig flere muligheder. Jeg har fået en anden form for netværk og andre kompetencer, som jeg kan bruge. Man har flere muligheder, end man ofte tror.

Hvordan kan du bruge din uddannelse?

-Den akademiske indsigt jeg har i litteratur, film, medier, historie og samfund i bred forstand trækker jeg hele tiden på i mit arbejde. Mine kompetencer fra min uddannelse er i spil i alle de projekter, jeg arbejder med. Det er eksempelvis endt med at være en stor del af mit arbejde, at jeg bevæger mig på krydsfeltet mellem forskellige genrer og brancher, især scenekunst og litteratur. Mit samarbejde med Aarhus Teater går bl.a. ud på en fast arrangementsrække om scenekunst og litteratur. Derudover er jeg i gang med et projekt hos et forlag med andre dramatikere og forfattere, hvor jeg både bruger mine kreative og akademiske erfaringer og netværk.

-Vigtigst af alt gør min akademiske baggrund, at jeg tænker på en anden måde, når jeg skriver. Jeg prøver at lade de forskellige former flyde sammen og på den måde udvikle nye dramaturgier. Det er også tydeligt i mit kommende projekt, hvor jeg sammen med filminstruktør Mathias Broe skal iscenesætte Cecilie Linds langdigt MIT BARN til et kombineret filmisk og scenekunstnerisk værk. Vi starter projektet med workshops på Aarhus Universitet og bruger på den måde igen aktivt kombinationen mellem det akademiske og kreative blik.

Hvordan afviger dit arbejde fra din uddannelse?

-Alt hvad jeg gør af freelance og projektarbejde er centreret omkring litteraturen og det at skrive. Men jeg er endt med at have meget at gøre med scenekunst, hvilket jeg ikke beskæftigede mig med på uni. Siden har jeg gjort noget ud af at forene scenekunsten med litteraturen samt at vise, hvordan det hele er forbundet, hvilket jeg synes, der mangler fokus på.

-Jeg har kombineret min uddannelse med min interesse ved selv at finde huller, som jeg nu forsøger at fylde ud. Det handler om at kende sin egne kompetencer, som strækker sig langt ud over uddannelse.

Hvordan er det at være selvstændig?

-Jeg kan godt lide at mit arbejde er spontant og dynamisk. Man skal hele tiden selv skabe sit arbejde. Jeg bruger meget tid på at opbygge samarbejder, vedligeholde bekendtskaber og gøre opmærksom på mig selv.

-Det er fedt at kunne lave sin egen hverdag, men det er også usikkert og svingende. Hvis man godt kan lide stabilitet, er det hårdt. Der er mange afvisninger og ting, der ikke lykkes, men her er man nødt til at blive ved, og så kommer tingene lige så stille.

Bestyrelsesmedlem retter kritik mod udflytningen af uddannelsespladser: – Hvor skal pengene komme fra?

Allerede til efteråret skal Aarhus Universitet have fundet en plan for den nyligt vedtagne aftale om udflytning af uddannelsespladser. Forløbet har været forhastet og uden inddragelse af studerende eller forskere. Danske Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter og fagbevægelsen udtrykker stor bekymring over aftalens konsekvenser. Samtidigt er regeringen lykkedes med at spille alle parter ud mod hinanden med en aftale på så mange forskellige områder, at ingen har kunne holde tungen lige i munden.

Den 25. juni blev et flertal i Folketinget nemlig enige om, at der i fremtiden skal være flere videregående uddannelsestilbud uden for landets fire største byer. Det betyder konkret en målsætning om, at universiteterne i de fire store byer skal udflytte 5-10% af deres studiepladser – eller skære dem væk.

Aftalen blev indgået trods protester og stor skepsis fra både fagbevægelse til elev- og studenterbevægelsen til samarbejdsorganisationen for landets otte universiteter; Danske Universiteter. Yderligere blev aftalen indgået uden dialog med parterne.

Aftalen har mødt bred kritik på financieringsdelen:

–       Aftalen vil betyde, at færre får mulighed for at læse på universitetet. (Danske Universiteter).

–     Aftalen vil udhule uddannelsessektoren, fordi finansieringen af aftalen ikke følger udgifterne. (Danske Studerendes Fællesråd, der er sammenslutningen af studenterorganisationer på landets lange videregående uddannelsesinstitutioner).

–    Der udtrykkes stærk bekymring over underfinansieringen af aftalen og de følgende konsekvenser. (Dansk Magisterforening).

–     Forud for den endelige aftale, blev der udtrykt samme stærke bekymring for den ”håbløse underfinansiering”. (Djøf Studerende).

–     Det er bekymrende at aftalen kan lede til færre studiepladser på landsplan og øget konkurrence mellem universiteterne. (Vores egen rektor på AU, Brian Bech Nielsen).

Den største bekymring falder på den manglende finansiering af aftalen, og når det bliver det gennemgående element, er det fordi, at aftalen fremlægger et nærmest frit valg hos universiteterne: udflyt eller fjern. Men det koster at etablere uddannelser påny. 

Enormt dyrt

Uniavisen gav et forsigtigt gæt på omkostningerne ved at etablere en ny dyrlægeuddannelse i Foulum – en uddannelse, som Aarhus Universitet skal drive. Gættet lyder på cirka en halv milliard, og det tæller blot 90 studiepladser og er kun ét af 25 nye uddannelsesudbud fordelt på hele uddannelsessektoren. Derfor er det noget af en tilsnigelse at hævde, at universiteterne reelt har et valg mellem to onder, når der er så stor tvivl om den tilstrækkelige finansiering. Det betyder kort og godt – og som rektor på AU udtalte – at universiteterne sandsynligvis ser sig nødsaget til at dimensionere – altså skære ned på deres eksisterende uddannelsespladser – fordi det er et umuligt regnestykke at finansiere en udflytning, sådan som økonomien ser ud nu.

Dertil kommer de elementer, der kræves, når man vil etablere nye uddannelser væk fra allerede eksisterende campusmiljøer. En uddannelse etableres ikke bare ved at sætte en prik på et landkort. Uddannelser kræver levende forsknings- og studiemiljøer. Det forudsætter, at der kan sikres det fornødne videnskabelige personale (forskere og undervisere).

Dermed ikke sagt, at man ikke skal kunne tage en uddannelse uden for de store byer – men den beslutning skal være drevet af et lokalt ønske og ikke være top-down-initieret.

Det var egentlig også det, Uddannelses- og Forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen sagde tilbage i marts under en forespørgselsdebat om bedre uddannelsesbalance – nemlig, at de bedste erfaringer med decentrale uddannelsesudbud udspringer af lokale ønsker – og, at når vi taler om at oprette nye uddannelsesudbud, er det afgørende at have lokalsamfundene med, og at det bør udspringe af en lokal opbakning både lokalt, regionalt og fra lokale virksomheder.

Det var i øvrigt i samme indlæg, at Ane Halsboe udtalte følgende “Det er nemt nok at oprette pladser, det svære er at få unge mennesker til at læse på dem og faktisk få et levende uddannelsesmiljø i hele landet, hvor der er studerende nok til at opretholde et sundt studiemiljø, hvor studerende trives og lærer af hinanden”. I samme indlæg kritiserede hun den tidligere regerings planer med samme formål; at skabe decentrale uddannelsespladser. Uddannelsesinstitutionerne var nemlig igennem samme cirkus så sent som i 2018. Manøvren blev kaldt for en ‘dundrende fiasko’.

Hanna-Louise Schou Nielsen

  • Har været en del af AU’s bestyrelse siden februar 2020. Her er Hannah-Louise Studenterrepræsentant og varetager studerendes interesser.
  • Læser statskundskab og skriver lige nu speciale.
  • Ambition: At vi studerende altid anerkendes for de eksperter vi er, og altid indtænkes og høres i sager, der vedrører os.
Debatten blander lokalpolitik sammen med financiering

Jeg ved næsten ikke, hvor jeg skal starte kritikken af udflytningsaftalen, og det er faktisk lidt af en genistreg begået af regeringen. Det har nemlig været stort set umuligt at have en ordentlig diskussion af aftalens delelementer, for de bliver altid blandet sammen i debatten.

Én ting er diskussionen om, hvorvidt uddannelsesinstitutionerne faktisk bør udflytte dele af deres uddannelser. Noget andet er, hvilke uddannelser, det faktisk giver mening at udflytte – her er det vanvittigt afgørende ikke at blande de forskellige uddannelsesinstitutioner sammen. En tredje til er at diskutere, hvor det giver mening at flytte uddannelser hen. Det fjerde og helt afgørende element er som nævnt finansieringen af hele ballet.

Den pærevælling af elementer har gjort en egentlig modstand næsten umulig, og aftalepartierne er sprunget i med begge ben. De forskellige elementer skal diskuteres for sig – og hvis der ikke er penge til det, giver det sådan set ikke mening at forholde sig til noget af det – medmindre man er Esben Lunde og synes, at vores uddannelser er kornfede.

Giver det mening at flytte uddannelser?

Når det er så vigtigt at stå fast på finansieringselementet af denne aftale er det ikke blot almindelig sund fornuft og ansvarlighed – det må og skal også være den altoverskyggende præmis for overhovedet at kunne begynde at vurdere, hvorvidt det giver mening at etablere en tandlægeuddannelse i Hjørring eller jura i Esbjerg.

Kritikken af manglende finansiering af udflytningen af universitetsuddannelser er i debatten mødt med modsvar om, hvor glædeligt det er, at Holbæk igen får sig en pædagoguddannelse, og det er to vidt forskellige elementer i aftalen, der bare ikke giver mening at blande sammen.

Så kære aftalepartier: hold nu hovedet koldt og forhold jer til den kritik, I bliver forelagt. Når de studerende og rektorerne på landets otte universiteter udtrykker så stærk bekymring for utilstrækkelig finansiering, så forhold jer til det.

_

DiCaprio maraton på Netflix til din sommer

Her er 3 tre perler med Leonardo DiCaprio, der gemmer sig på Netflix

1 Inception

Denne originale og innovative film gør “Heist” genren til skamme på alle parametre. Filmen engagerer sig ikke kun i Nolans elskede cirkulære beretning, men sender dig også på en drømmerejse: En rejse med DiCaprio som hovedperson, hvor puslespillet og den emotionelle sidehistorie sikrer, at spilletiden på 150 minutter føles som en neglebidende kortfilm.  

2 The Revenant

Med et revenge-plot, der ikke er videre kompliceret, er vi tvunget til at fokusere på Leonardos, indtil  videre, bedste præstation som skuespiller. En visuelt prangende film, stærkt cast og en Oscar-vindende opvisning af DiCaprio. 

3 Django Unchained

Grænseoverskridende komisk galskab, der giver os et revenge-plot, dyppet i  instruktørens groteske stil. Tarantinos syvende feature ender kun på tredjepladsen, da DiCaprio, pragtfuld som han er i filmen, kun er med i den sidste halvdel af historien.

Skal du ud og se et Skt. Hans bål i aften?

Nogle har allerede fået sommerferie, og andre kæmper med at holde hovedet oven vande gennem de sidste eksamener. Men for alle gælder det nok, at det kan være et hyggeligt afbræk, at komme ud og nyde en sommeraften i Aarhus.

I aften, onsdag d. 23. juni, er særligt oplagt, for mange steder i byen er der planlagt bål, båltaler, snobrød – og du er velkommen. Vi har udvalgt et par arrangementer til jer her:

Bellevue Strand er der gjort op til flere bål klar.

I Tivoli Friheden er der et Skt. Hans arrangement med flere bål og båltale v. Jacob Bundsgaard.

Et børnevenligt arrangement finder du ved Brabrand Sø, hvor der er tombola, fiskedam og spejderaktiviteter også.

I Beboernes Hus i ø-gaderne er der også et Skt. Hans arrangement ”for fred”. Det er fra k. 19-23.

Der er også Skt. Hans på Kirkefælleden ved Langenæs. Arrangementet starter kl. 18.

I Modelparken i Egå er der også et arrangement, hvor heksen kl. 19 bliver fragtet til bålet. Det kræver billet at være med her.

Foran Lystrup Kirke er der midsommerfest med Skt. Hans-bål. Her tændes der op i grillen kl. 19, hvor du kan lave din medbragte mad.

Nu tænker du måske: hvorfor er det egentlig, at jeg skal tage ud og se et bål i aften.

Jo, nu skal du høre:

Sankt Hans har navn efter Johannes Døberen (ham, som døbte Jesus). Det er hans fødselsdag vi fejrer, for han er, jf. Lukasevangeliget, sat til at være født et halvt år før Jesus. Den kvikke læser bemærker nok, at det først er d. 24. juni, altså i morgen, hvor der er 6 måneder til juleaften. Den nordiske tradition er, ligesom juleaften, at vi fejrer højtider dagen før – fuldstændig ligesom med juleaften.

Sankthansaften har dog også meget tilfælles med Valborgsaften d. 20. april, som er en hedensk, før-kristen fest, hvor man tændte bål (for ikke at blive overlistet af underjordiske kræfter). Man regner med, at kristne missionærer fortolkede de gamle skikke og brugte dem til at tjene kristendommen – og Skt. Hans-bålet kan meget vel være et eksempel herpå.

Kender du typen? Delfinen har snakket med Benjamin, og hørt hvorfor han bor sammen med roomies

Hvad er det egentligt, der spiller ind i beslutningen, når vi går på boligjagt? Studerende bor vidt forskelligt og hver har sin egen idé om den gode bolig. Nu kommer sommeren, som er den tid hvor absolut flest flytter. Her kommer anden interview i en serie af fire, hvor vi spørger ind til hvorfor folk bor som de gør. Artiklen kan også læses i Studenterhåndbogen 2021, der udkommer på uni i samarbejde med Studenterrådet i det ny semester efter sommerferien

Skrevet af Mathias Randel og Frederik Walther Løth

Medvirkende i interviewet er Benjamin Bisgaard
  • 25 år
  • Læser Medievidenskab på 4. semester
  • Husleje: 4100
Hvor længe har du boet som du gør?

Jeg har boet her på adressen de seneste knap tre år. Jeg flyttede hertil i sommeren 2018, og har i perioden boet med lidt forskellige. Nu bor jeg med en kammerat og en veninde, som jeg ikke kendte, før hun flyttede ind. 

Hvorfor har du valgt at bo i denne type boligform?

Vel først og fremmest fordi pengene ikke rækker til mere luksuriøse boligformer. Derudover er det både hyggeligt og sundt at bo med andre mennesker, tror jeg. 

Hvad er det fedeste ved at bo på den måde som du gør?

Det fedeste ved at bo sammen med andre er klart, at der altid er liv derhjemme. Der er altid én at snakke med, og særligt på dage hvor man ikke har ramt topformen, er det rart, at man kan få tankerne på afstand, når man kommer hjem. 

Hvad er det værste ved at bo som du gør?

Det sværeste er i hvert fald at acceptere andres dårlige vaner. Frustrationen over, at skraldeposen ikke bliver smidt ud, når den er fyldt, og den evige kamp om, hvordan man bedst efterlader køkkenet.

Kender du typen? Delfinen har snakket med kollektivisterne Camilla og Oskari, og hørt hvorfor de har valgt at bo i kollektiv

Hvad er det egentligt, der spiller ind i beslutningen, når vi går på boligjagt? Studerende bor vidt forskelligt og hver har sin egen idé om den gode bolig. Nu kommer sommeren, som er den tid hvor absolut flest flytter. Her kommer første interview i en serie af fire, hvor vi spørger ind til hvorfor folk bor som de gør. Artiklen kan også læses i Studenterhåndbogen 2021, der udkommer på uni i samarbejde med Studenterrådet i det ny semester efter sommerferien.

Skrevet af Frederik Walther Løth og Mathias Randel
Grafik af Tine Eltved

Medvirkende i interviewet:

Camilla Brokholm Pedersen
  • 26 år
  • Læser Teologi på 8. semester
  • Husleje: 2000 kr
Oskari Tourmaa
  • 23 år
  • læser Elektronik (Diplomingeniøruddannelsen)
  • Husleje: 2000 kr
Hvorfor har I valgt at bo i kollektiv?

Oskari: Jeg ville opgradere det sociale niveau i hjemmet. Når man bor i et kollektiv, er man lidt ’forced’ til at komme ud af sin skal”. 

Camilla: Normalt skal man tage lidt større initiativ for at være sammen med folk – her er det serveret hver dag.

Fordele ved at bo i kollektiv

Oskari: En af de ting, Oskari vil fremhæve, er initiativet i kollektivet”: ”Man får en lille idé, og så bliver den løftet op. Vi har f.eks. bygget et hønsehus, og jeg har købt et orgel i en genbrugsbutik – den slags ting. Der er et fællesskab om fede ideer.

Camilla: Man opbygger hinanden. F.eks. når nogen siger ’det her kunne være noget for dig’ bliver ens kendetegn mere konstituerede. Den personlighed, vi hver især har, bliver gjort mere tydelig i mødet med de andres personligheder.” siger hun. ”Man vokser ret meget sammen. I starten brugte jeg meget energi på at falde til rette. Når man er det bliver det også familie-agtigt. Der er intet pres på, man kan være sig selv.” tilføjer hun.

Ulemper ved at bo i kollektiv

Camilla: ”Det kan hurtigt gribe om sig at lave aktiviteter sammen. Det føles nogle gange rigtigt at prioritere fællesskabet over studiet – andre gange er det omvendt.”

AU Studypedia: Gode råd til før og efter eksamen

Mange studerende terper lige nu på livet løs og forbereder sig på semesterets sidste præstationer. Men husker du at lytte til din krop undervejs i eksamensperioden og at forholde dig aktivt til dine eksaminer efter de er overstået? Studypedia deler her fire af deres bedste råd til, hvordan man kommer godt igennem eksamensperioden.

Respektér din arbejdsrytme

Er dit koncentrationsniveau i bund kl. 13? Så vær tro mod dig selv og undgå at kaste dig over de sværeste dele af pensum eller den opgave, du er i gang med. Brug i stedet tiden på at lave noget mindre mentalt hårdt arbejde eller at tage en pause. Hvis du giver din hjerne ro midt på dagen, kan du måske få endnu mere ud af timerne om formiddagen og eftermiddagen.

Du kan med fordel dele dagen ind i to zoner efter dit mentale overskud, og så fordele arbejdsopgaverne derefter. Så sikrer du også, at du ikke spilder din effektive tid på de lettere dele. Mange har eksempelvis nemmere ved at koncentrere sig og gå i dybden om formiddagen og udføre mere praktiske eller håndgribelige opgaver om eftermiddagen. Hvis det lyder bekendt, kan du tilrettelægge morgenen til at skrive eller læse og eksempelvis rette korrektur om eftermiddagen.

Husk din krop

Matematisk kantine laver vanedannende skærekager, men hurtigt sukker til hjernen giver ikke koncentration på den lange bane. Sørg derfor for også at få rigtig mad, godt med vand og regelmæssige pauser. Og brug gerne pauserne på at være aktiv. Tag din læsemakker i armen eller en god podcast i ørene og gå en tur, eller bind skoene og løb ud i naturen, hvis dit hoved begynder at hænge. Frisk luft og bevægelse giver et boost til både krop og hoved.

Stop op 

Det er vigtigt at stoppe op og mærke efter, hvordan du har det. Ender du fx på sociale medier, hver gang du egentlig burde læse? Og sover du dårligt eller er trist i løbet af dine studiedage? Hvis din hverdag ikke fungerer for dig, så husk at stoppe op og forhold dig til det. Hvis du bare hjerner igennem uden at respektere, at der er noget, der ikke fungerer, så kan du blive unødvendig drænet og få mindre ud af dine studietimer. Prøv at skrive ned, hvordan du har det og reflektér over konkrete idéer til at ændre det. Snak med dine medstuderende eller din studievejleder, så de kan give dig inputs, så du kan finde den rette vej igen.

Et godt tip er også at downloade Studenterrådgivningens gratis selvhjælpsapp “Eksamenshjælp”, som er udviklet til studerende, der oplever nervøsitet før eksamen, har svært ved at strukturere deres tid eller falde til ro om natten. Find appen via linket her.

Evaluér efter eksamen

Mange glemmer det, for ja, det er både fristende og fuldt fortjent at klappe skærmen i og springe ud i sommerferien efter sidste endt eksamen. Men næste semester står på lur, og inden vi ved af det, er det eksamensperiode igen. Til den tid er det ikke sikkert, at du kan huske, hvad der konkret fungerede og ikke fungerede til sidste eksamen. Sæt derfor gerne ti minutter af i løbet af en dag eller to efter din eksamen til at samle op på og notere dine strategier og deres effekt:

  • Hvad fungerede særlig godt?
  • Hvad vil du ændre til næste gang? 

Hvis det ikke gik, som du havde håbet på, så kom ud med ærgrelsen til en studiekammerat og kontakt eventuelt din underviser for feedback. Det er dog ikke sikkert, at din underviser har mulighed for at give individuelt feedback, men det er forsøget værd. Du skal dog huske, at alle eksamensoplevelser giver en læring med sig, som du kan bruge til at forbedre dine evner – uanset om resultatet blev, som du havde drømt om.

Artiklen er skrevet af redaktionen bag AU Studypedia, som er et online studieværktøj, der guider studerende omkring den akademiske side af studielivet. Siden indeholder en række studierelevante ressourcer, herunder videoer, metoder, idéer og gode råd fra eksperter på studieområdet. Gå til studypedia.au.dk for at se mere.

Oversigt over fede studierabatter i Aarhus

Uanset om du har gået på uni i 3 år eller om du lige er startet, så kan vi godt blive enige om, at pengene er små –  og at enhver sparet krone er tjent. Mange butikker har faktisk virkelig gode studierabatter, hvor du kan ‘’tjene’’ penge. I følgende artikel får du en liste over vores favoritter

Tøjbutikker

Selvom man er studerende, vil man gerne se sej ud – og hvad er sejere end et par Levi’s jeans? Levi’s ligger i Bruuns Galleri, og her får du hele 20% ved fremvisning af studiekort. 

Mangler du en sød sommerkjole eller noget sejt til fredagsbaren? Fremvis studiekort hos Message og få 10%. Message har flere butikker rundt i Aarhus. 

Mad

Dedees er et virkelig lækkert sandwich sted med adresse på Banegårdspladsen 8. Her får du 10%, hvis du kan fremvise studiekort. 

Craver du lækker mexicansk mad? Prøv Vaca i Latinerkvarteret. Her får du som studerende også 10%. 

Er du vegetar eller veganer? Eller er du virkelig bare vild med sund mad? Uanset hvad så er Fika utroligt lækkert, og du får 10% som studerende. Fika har to restauranter i Aarhus. En på Nørregade 28 og en på Jægergårdsgade 47. 

Et par af mine favoritter er også Vnoodles, hvor du får 20%. Eller The hummus and pita bar, hvor du får 10% ved fremvisning af studiekort. Og sidst men ikke mindst Havnens grill, hvor du får 10% (perfekt tømmermændsmad!). 

Aktiviteter 

Elsker du at gå i teateret, så skal du helt klart prøve en forestilling på Aarhus Teater. Som studerende eller under 25 år kan du i sæson 2020/21 købe billetter til kun 80 kr. pr. billet til alle forestillinger alle dage på Aarhus Teater! 

Medlemskab

Medlemskaber hos yogastudier er sindssygt dyre, men hos Hotyoga på Aarhus Havn får studerende 15% på deres medlemskab. 

Kaffe 

Som studerende har vi brug for lidt ekstra energi i ny og næ, men købekaffe er dyrt. Dog er et godt tip, at du kan få 25% på kaffe hos 7/11, hvis du er studerende og 30% på Lagkagehuset. 

Frisører

Vi vil jo gerne se godt ud, men det kan hurtigt blive en dyr affære at rende til frisøren hver tredje måned, som det anbefales. 

Dog har Barber Lounge en studiepris, som du kan få oplyst, når du bestiller tid. Ladies & gents hairdresser på Sønder Allé 5 giver 20% til studerende. Haarhuus på Studsgade 3 er en miljøvenlig og kvalitetsbevidst frisør, der også tilbyder studierabat. 

Andet 

En af de ting, vi som studerende har en tendens til at forsømme, er tandlæger. Det er dyrt, men det bliver endnu dyrere, hvis vi forsømmer det. Rigtig mange tandlæger har faktisk studierabat, og er du medlem af Danmark, kan du få dækket tandlægetjek og tandrensninger til du er 26. Jeg har hørt godt om Tandlægerne Risskov, der giver 15% i studierabat. 

Illustration: Tine Eltved

Delfinen deler ud: Bedste eksamensråd

Så er det endnu engang læseferie og alligevel er intet helt, som det plejer. De fleste har siddet hjemme i ensomhed, kedsomhed og med manglende motivation. Og hvordan får man så lige den motivation tilbage til eksamen? Vi vil herfra Delfinen gerne give dig alle vores bedste eksamensråd, så vi sammen endnu engang kommer i eksamensmood. Vores bedste tips er…

Tekst: Johanne Sandal
Illustration: Tine Eltved

Skab nogle gode rammer

“Brug læsesalen. Selv kom jeg alt for sent i gang med at bruge de faciliteter, der bliver stillet til rådighed, og nu fortryder jeg, at jeg først har fået øjnene op for det nu. Man arbejder meget mere koncentreret, og man kan mere have en hverdag, hvor man arbejder effektivt fra 8-14 uden at blive distraheret” – Amanda

“Få fastlagt et tidsrum hvor du arbejder på eksamen – og vær god til så at holde fri, når du har fri. Ved at have fastlagte arbejdstider kan man også lettere komme den dårlige samvittighed til livs.” – Sofie

“Ordnung muss sein!. Skemaer er ens bedste ven, da det er den bedste rettesnor, som man kan give sig selv. Hver dag inden seng, så kan man lige lægge en plan for kommende dag – at man i perioden 8-10 læser, 10-11 går en tur osv. Det hjælper så ufatteligt meget på, at man ikke udskyder, og at man får tid til alt det, man har lyst til (som ikke blot er skole)” – Oskar

“Mit bedste råd er helt sikkert at lave overskuelige to-do lister. Og med det mener jeg, at man hellere skal give sig selv få opgaver end for mange, for så er man langt mere glad, hvis man når en opgave, der egentlig først var på listen til i morgen, i stedet for at banke sig selv oveni hovedet for ikke at have nået 20 ting i dag. Og så er mit råd for at nå sine opgaver selvfølgelig at bruge læsesal eller fjerne distraheringer derhjemme med enten app’en Forest til mobilen og Selfcontrol til computeren.” – Johanne

Kom i gang

“Jeg tror at et godt råd er at gå i dybden med det du skriver om eller skal op i, og ellers bare glemme alt det andet. Jeg synes selv det kan være overvældende at have en ambition om at skulle vide alting i éns fag, og for mig ender den ambition altid i noget halvfærdig og forhastet, der forsøger at få alt med. I virkeligheden tror jeg at eksamen er en mulighed for at undersøge dybt ned i én enkelt ting og blive særligt interesseret lige netop den ting.” – Lise

“Hvis man har svært ved at komme i gang med skrivningen, er mit bedste råd bare at skrive NOGET. Selv hvis du føler, at det, du skriver, er alt for dårligt, og ikke kan bruges, så bare skriv alligevel. Det kan altid laves om og rettes til senere. Det vigtigste step er at komme i gang og komme videre, og så skal de rigtige ord nok komme senere.” – Isabell

Hold fri, når du har fri

“Prøv at fordele arbejdsbyrden over en længere periode. Så er der plads til kortere studiedage og til at tage fri, de dage du bare ikke gider!” – Tine

“SOV SOV SOV. Få nok med søvn, så du ikke er halvflad og prøv at få en god døgnrytme. Og så var der en der engang foreslog mig, at hvis man tit havde en masse tanker der fløj rundt om ditten og datten og om, hvad man skulle huske i dag og i morgen og om et år, og derfor kan have svært ved at holde koncentrationen, fordi man ikke kan slippe de små inputs, så hav en lille blok ved siden af dig, og skriv tanken ned når den kommer – så kan man bedre slippe den/dem og vende tilbage til dem senere.” – Josephine

“Gør dit allerbedste, og så prøv igen én ekstra gang bagefter det, og så tag fri” – Martin

Husk dig selv 

“Mit bedste råd er at gøre noget hyggeligt ud af eksamensarbejde: Læs sammen med et par af dine medstuderende og hold frokostpause sammen, skiftes til at tage snacks med, skiftes til at hente kaffe og ja i det hele taget prøve at gøre det at studere til noget hyggeligt. At snakke med sine medstuderende fungerer også rigtig godt, hvis der er noget man ikke forstår.” – Mathias

“Noget jeg prøver at huske på er, at en eksamen ikke betyder alt for ens fremtid – så lad være med at lægge for meget værdi i, om eksamen går godt eller ej. Den er “bare” en del af det at studere. Selvfølgelig kan man forberede sig grundigt til eksamen og gøre sit bedste, men det kan være, at den stadig ikke går så godt som ønsket. Heldigvis er den bare et udsnit af pensum og viser slet ikke alt, hvad vi kan og ved – så har man gjort hvad man kunne, så chill out, er mit bedste råd. Man kan evt lave noget ekstra self love-agtigt i skrivepauserne, både for at opretholde motivationen, så alt ikke bliver surt, men også fordi vi altid er gode nok som vi er – uanset karakterer” – Camilla

Grafik: Karen Sahl Jeppesen

Hverdagen kommer snart tilbage: Her er hvad redaktionen glæder sig mest til

Grafik: Karen Sahl Jeppesen

Interview: Josephine Bech

Vi har ikke set vores velkendte og (nu indsete) elskede hverdag i så lang tid, at man næsten skulle tro, vi har glemt, hvordan hverdagen virkelig var. Men selvfølgelig har vi ikke det. Der er ikke sket det samme, som når en nyudgivet sang pludselig bliver ens nye yndlingssang, eller som når nye sko pludselig kun er dem, man gider at gå i og man fuldstændig glemmer alle de andre par, der står i skabet. Nej. Vores nye hverdag har ikke fået os til at glemme den gamle – nok endda det stik modsatte. Den har fået os til at savne endnu mere. Jeg har derfor snakket med redaktionen om, hvad de glæder sig mest til, når vi ser den gamle hverdag igen. Læs med herunder.

Camilla

Skribent

Læser Nordisk Sprog og litteratur på 2. semester

– Jeg glæder mig allermest til at se alle mine venner igen. At kunne tage i fitness og arbejde på mine guns. At gå i byen og flække et dansegulv, og at kunne gå i garnbutikker mærke garnet før man køber det, i stedet for at bestille det online. Også sightseeing i Aarhus – der er stadig mange ting her, jeg ikke har oplevet endnu.

Mathias

Skribent

Læser Uddannelsesvisenskab på 6. semester

– Jeg glæder mig rigtig meget til at komme i teateret igen. Lige inden pandemien og nedlukningen ramte, havde Aarhus Teater gang i nogle rigtig spændende projekter og forestillinger, som forhåbentlig bliver fuldført, når kulturlivet kommer tilbage til samfundet.

Johanne

Skribent

Læser Kandidat i Retorik på 2. semester

– Jeg glæder mig til at få spontaniteten tilbage i mit liv. Til at gå en tur og sætte mig ind på en cafe, fordi jeg får lyst til en cafe latte. Til at spørge mine venner, om de har planer, hvor det ender i en durum klokken 4 om natten. Jeg glæder mig til at kunne nyde livets øjeblikke og dets uforudsigelighed.

Isabell

Skribent

Læser Nordisk Sprog og Litteratur

– Jeg glæder mig ALLERMEST til engang at kunne genoptage mine aflyste rejseplaner fra 2020: Jeg glæder mig til at se Cubas strande på toppen af en hesteryg, nyde den cubanske Mojito, som Hemingway gjorde det så tit, og ikke mindst danse salsa i Havana.

Amanda

Skribent

Læser kandidat i Retorik på 2. semester

– Jeg glæder mig til, at corona ikke sidder i kroppen længere. Til, at det ikke føles farligt eller underligt at sidde 10 mennesker sammen på et lille værtshus tæt klemt sammen. Jeg glæder mig til ikke at tage stilling til samvær og bare være igen.

Tine

Illustrator
Bachelor i Religionsvidenskab

– Det, jeg glæder mig allermest til, er at sidde i et fyldt forelæsningslokale igen. Selv hvis det er kl. 8 om morgenen.

Martin

Skribent
Læser Litteraturhistorie på 4. semester

– Jeg glæder mig til at bruge en hel dag ude og komme hjem! Jeg savner at komme hjem.

Erik

Skribent

Læser Nordisk Sprog og Litteratur på 2. semester

– Det, jeg glæder mig mest til ved genåbning, er at kunne være sammen med vennerne eller klassen nede i byen. At man kan sidde på en bar med folk, have gode samtaler og lære hinanden bedre at kende.

Lise

Redaktør

Læser kandidat i Pædagogisk Psykologi på 2. semester

– Noget, jeg glæder mig til, er at lægge planer og glæde sig til dem uden at være bange for, at de bliver aflyst. Det er simpelthen så mærkeligt at skulle tage forbehold hele tiden og være forberedt på, at alt det sjove sandsynligvis bliver aflyst. Og så glæder jeg mig til at give flere kram.

Sofie

Illustrator

Læser kandidat i Kognitiv Semiotik på 4. semester

– Jeg glæder mig til at se studiekammeraterne igen, sene nætter på studenterbaren, håndboldkampe og muligheden for igen at kunne bruge kulturlivet. Det bliver også virkelig godt at sige farvel til ansigtsmasken!

Oskar

Skribent

Læser Filosofi på 4. semester

– Jeg glæder mig til at kunne have de samtaler, som kun opstår, idet sindet er rundtosset, og man begge vugger hen ad fortovet iklædt sit (nu) ketchupplettede tøj. Jeg ser frem til, at skemaer ikke er noget, man er nødsaget at pålægge sig selv, men blot er pålagt en.

Jeppe

Skribent

Læser Idéhistorie på 6. semester

– Jeg glæder mig til at se mine venner, give dem en krammer og drikke en øl med dem!

Frederik

Skribent

Læser Filosofi på 2. semester

– Jeg glæder mig allermest til at komme ud og rejse igen – udenlands. Ligesom mange andre har jeg tilbragt sommeren i det danske. Dog ser jeg frem til at opfylde min udlængsel igen!

Karen

Illustrator

Uddannet Designteknolog

– Jeg glæder mig allermest til at vide, at ens planer ikke bliver aflyst på grund af nye restriktioner eller sygdom – og så glæder jeg mig til at komme ud og spise en masse god og forskelligt mad på hyggelige restauranter og sidegadecaféer!

Vi på redaktionen glæder os altså til at se den gamle hverdag igen. Til at gøre de ting, der før var en naturlighed, og til at have de muligheder, vi før anså som en selvfølge. For alt det glemmer vi ikke, men savner endnu mere. Måske sukker du efter nogle af de samme ting som vores redaktion. Måske er der andre ting, du glæder dig mere til, når vores velkendte hverdag vender tilbage. Men forhåbningen er vi nok enige om – at vi inden længe kan gøre det hele igen.

Illustration: Sofie Bredal

Studerende: At blive bachelor fra Arts er verdens fladeste fornemmelse. Genindfør det mundtlige bachelorforsvar på alle uddannelser

Tekst af Amanda Larsen
Illustration af Sofie Bredal

Jeg åbner febrilsk STADS og prøver at finde karakteren blandt alle de andre. Min veninde har lige skrevet, at vi har fået bachelor-karakter. Jeg finder den. BA-projekt: 12.
Jeg når ikke at reagere, før jeg bliver revet tilbage til virkeligheden. Jeg ser op fra min telefon med røde kinder og et underspillet smil. En kunde har brug for min hjælp i prøverummet, og jeg må lægge mobilen væk. 

Ovenstående er en fortælling om den dag, jeg blev bachelor. En af de vigtigste og mest definerende dage i mit liv, blev afgjort på min telefon – uden et forsvar og uden fejring. Efter arbejde den dag kørte jeg, ironisk nok, hen til en anden bachelor-fest for min veninde, der lige var blevet uddannet pædagog. 

Jeg kan ikke lade være at undre mig.. Er det virkelig det, vi studerende fortjener efter 3 år på universitet? En karakter på STADS og et diplom på mail? 

Som studerende på Arts, kan jeg i stedet se misundeligt på, mens mine venner på Erhvervsakademiet eller fra VIA fejrer på livet løs.

Gennem 3 år har vi forsøgt os med mundtlige eksaminer. Vi har følt sommerfuglene over at skulle bedømmes over vores hårde arbejde, der bedømmes og kulminerer til 30 minutters mundtlig eksamination eksamination. Efter hver eksamensperiode har vi følt en nervøsitetens glæde over at kunne drøfte sine videnskabelige resultater med fagmænd i et mundtlig forum, hvor læringskurven er stejl og det faglige afkom er enormt. 

Nervøsiteten udskiftes med en lethed og enorm stolthed, når jeg om aftenen mødes med mine medstuderende over en lunken øl en lun sommeraften i universitetsparken. Her kan jeg endelige diskutere og kompensere for min dårlige karakter eller censors gale, men geniale kommentarer. Det er sådanne oplevelser, der er en del af at være studerende, og som gør det så skønt. De bliver stjålet fra os til vores største og vigtigste eksamen.

Som studerende på Arts, kan jeg i stedet se misundeligt på, mens mine venner på Erhvervsakademiet eller fra VIA fejrer på livet løs. Jeg kan følge med på Instagram, hvor den ene studerende efter den anden får taget billeder ude foran VIA med en forælder på hver side og en stor buket blomster i favnen. Jeg er grøn af misundelse over det glædelige minde, de får, når de kommer ud fra eksamination og kan sige: JEG ER BACHELOR. 

På mit studie skrev langt de fleste deres bachelor alene, og jeg oplevede mest af alt bachelor-perioden som en ensom proces, hvor alle selvfølgelig var optagede af deres eget projekt. Jeg så ikke mine medstuderende i flere måneder. Jeg ville ønske, at jeg i det mindste kunne have fejret afslutningen med dem oppe på universitet, og at jeg kunne have ønsket medstuderende tillykke, når eksamen var ovre. 

Illustration: Tine Eltved

Jeg har intet lavet under nedlukningen

Tekst af Jeppe Riis
Illustration af Tine Eltved

Nu er nedlukningen snart ved at være slut. Tiden, hvor vi alle har lært at dyrke de kreative hobbyer. Surdejsbagning, strik, kunst eller en tyk bog – alle har fordybet sig i noget, der får hjernen til at gro og som får os til at fordrive tiden, indtil vi igen kan komme ud og danse.

Alle er også blevet bedre til at gå ture, opleve det danske landskab og dyrke de tætte relationer – vores familie eller vores to-tre bedste venner.

Vi har lavet noget anderledes – noget klogt. Noget opbyggeligt. Det har vi alle – altså alle, undtagen mig.

Da nedlukningen ramte i starten, tænkte jeg det nok skulle være gået over efter en måneds tid eller to. Nå ja, så kan man få lov at slappe lidt af på sofaen. Og den næste fest bliver så meget desto federe.

Ak, hvor naiv jeg var. Det skulle vise sig at vare meget længere end jeg havde troet. Bare aldrig med en tidshorisont, der fik mig til for alvor at kaste mig over det gode projekt – eller også med en for lang tidshorisont, så jeg tænkte ”ah, jeg køber ind til surdej og går i gang i morgen – kan godt lige tage en aften med Netflix”. Den aften blev til to, tre… uger. Måneder. Sofaen blev min coronastation.

Netflix og utallige semi-informative youtube-videoer blev mit coronaprojekt. Vidste du f.eks. at der i kælderen under det gamle Chernobylværk ligger en fastfrossen klump radioaktivt materiale, der kan slå dig ihjel på en halv time?

Selvfølgelig er der også studiet og mine zoom-venner. Og til tider har jeg en ven på besøg til en øl. Men den der opbyggelige aktivitet? Den daglige gåtur? Det store kunstprojekt? Den flotte striktrøje eller det lækre surdejsbrød, jeg kan vise frem på instagram? Ikke noget her. Men jeg er da nået ret langt i mit nye Assassin’s Creed.

Jeg ved ikke, om det her er en klagesang, et råb om hjælp, eller bare en trækken på skulderen. Jeg er heller ikke sikker på, der rigtig er noget budskab. Nogle gange får jeg da lidt dårlig samvittighed over at der nu er gået et år, uden at jeg har givet mig til noget produktivt ud over studiet. Men så igen – hvis jeg ikke har gjort det på et helt år, har jeg vel ikke rigtig haft lyst? Jeg har det, når alt kommer til alt, egentlig helt fint, og det bør du, kære læser, nok også have – selvom du måske har været lige så uproduktiv som jeg.

Foto: AU Studypedia

Motivér dig selv i dit online studiearbejde

Den online undervisningssituation udfordrer de studerende på Aarhus Universitet – særligt, når det kommer til at opretholde studiemotivationen. Det viser en undersøgelse af de studerendes oplevelse med online studiearbejde. Her guider vi til, hvordan du gennem forskellige metoder kan tage ejerskab over din motivation og genfinde din indre drivkraft til at studere. Artiklen er skrevet af AU Studypedia.

Billede 1: Wordcloud over de studerendes svar på spørgsmålet ”Hvad er især udfordrende ved dit online studiearbejde”. Kilde https://studypedia.au.dk/online-studiearbejde/ 

Universitetets omlægning til fjernundervisning har betydet, at forelæsnings- og læsesalene er blevet skiftet ud med hjemmekontoret, de hyggelige læsegruppemøder er rykket online, og alenetiden foran skærmen er øget markant. For de studerende har disse nye rammer bragt særligt én udfordring med sig: Opretholdelse af studiemotivation. Det viser en undersøgelse af de studerendes oplevelser af online studiearbejde, som redaktionen bag AU Studypedia foretog i foråret 2020. 

Årsagen til den svækkede motivation

De studerende peger på særligt to årsager til, at det er blevet sværere at samle sig om studiearbejdet og holde det faglige fokus under nedlukningen: Den manglende struktur på hverdagen og den begrænsede kontakt til de øvrige studerende. En studerende uddyber:

“Jeg har kun 3 online forelæsninger om ugen, og de ligger alle sammen senere på dagen, så jeg kan i princippet sove så længe, jeg vil. Jeg står derfor nærmest aldrig op kl. 7 og går i gang kl. 8, som jeg gjorde før. Selvom jeg godt kan se, at det ville være bedre for min produktivitet,” fortæller han.

En anden studerende forklarer ligeledes, hvordan de løsere rammer om hverdagens studiearbejde gør det sværere at opretholde motivationen:

“Jeg har fået mere tid til at læse og lave mine opgaver nu, men i stedet for at bruge tiden på at forstå stoffet bedre, så ender jeg tit med bare at udskyde det, for jeg har jo altid tid igen i morgen. Så det tager mig egentlig bare længere tid at få tingene gjort nu,” forklarer hun.

Ud over den manglende struktur peger flere af de studerende på ensomheden og den begrænsede kontakt til de andre studerende og underviserne som værende demotiverende i forhold til at få studiearbejde gjort:

“Jeg savner at være sammen med de andre på holdet både i pauserne men også i selve undervisningen, når vi fx skal diskutere noget fagligt. Normalt plejede deres interesse for stoffet ligesom at smitte, men det gør det ikke rigtigt gennem en skærm. Dog er vi i min studiegruppe ret gode til at mødes online enten lige før eller efter en undervisning, så vi lige kan få vendt dagens emne og få snakket lidt om, hvordan vi går og har det,” siger en studerende

Det er ikke underligt, at flere studerende oplever mangel på motivation som følge af de nye omstændigheder. Motivation kan nemlig være skiftende på tværs af tid og situationer, og til tider kan det føles som om, at man slet ikke har kontrol over sin egen motivation. Men det er heldigvis ikke tilfældet. Der findes nemlig flere forskellige måder, du kan tage ejerskab over din egen motivation på, og nogle af dem handler om at drage nytte af de positive sider, der er ved situationen.

Studerende værdsætter den øgede fleksibilitet 

De studerende oplever flere kvaliteter ved det online studiearbejde. Særligt fremhæves den øgede fleksibilitet, pauser og ro.

Billede 2: Wordcloud over de studerendes svar på spørgsmålet ”Hvad fungerer især godt i dit online studiearbejde”. Kilde https://studypedia.au.dk/online-studiearbejde/ 

Ved at acceptere de anderledes rammer for studiearbejdet, kan du drage nytte af nogle af de fordele, der kommer hermed. Eksempelvis giver den online undervisningssituation dig mulighed for selv at skabe den hverdag, netop du har behov for. Nedenfor giver vi konkrete eksempler på, hvordan du som studerende kan tage ejerskab over din egen motivation ved blandt andet at drage nytte af den øgede fleksibilitet, muligheden for at tage pauser, når det passer dig samt for at benytte gruppearbejde over zoom til at til at motivere dig selv og de andre i gruppen til at komme igennem det faglige stof. 

Sådan får du ejerskab over din motivation 

Der findes flere måder, du kan tage ejerskab over din motivation på. En af dem er ved at styrke din selvkontrol ved hjælp af deadlines og strukturering af din online hverdag. En af dem er at synliggøre din udvikling ved brug af post-its, og en tredje er ved at aftale online møder med din studiegruppe, så I alle holdes ansvarlige for at få studiearbejdet klaret. Her guider vi dig til, hvordan du bruger de tre metoder.

Skab selvkontrol med deadlines

Hvis du oplever, at der bliver kortere mellem overspringshandlingerne og at det bliver sværere at finde fagligt fokus, kan det være en god idé at sætte deadlines og strukturere din tid ved hjælp af et ugeskema.

Ved at sætte løbende eller større deadlines undgår du, at arbejdet ophober sig og danner en stor arbejdsbyrde lige op til en vigtig dato, eksempelvis eksamen. Om du vælger at sætte mange små deadlines fordelt ud over ugen og semesteret, eller om du sætter fx to større deadlines afhænger af den type af studiearbejde, du sidder med og hvad, der fungerer bedst for dig. Når du har sat dine deadlines, kan du sætte dem ind i din kalender eller et ugeskema, så du holder dig selv ansvarlig og ikke glemmer dem. Du kan også bruge skemaet til at strukturere din online studietid efter, hvornår du oplever at være mest effektiv og koncentreret. Er det om formiddagen, om eftermiddagen eller måske om aftenen? Med de nye rammer om studiearbejdet har du rig mulighed for at planlægge tiden på netop den måde, der passer dig og din arbejdsrytme bedst. Du kan downloade et ugeskema via linket under billedet.. 

Billede 3: Ugeskema til strukturering af tid og deadlines. Kilde https://studypedia.au.dk/studievaner/studiemotivation/ 

Track din progression med post-it-metoden

Post-it-metoden foregår ved, at du gør dine opgaver målbare og holder styr på din progression ved hjælp af post-its. Metoden fungerer motiverende ved, at den rent visuelt viser dig, hvor langt du er kommet med det arbejde, du har planlagt for dagen eller ugen. Når du tracker din progression på den måde, skaber det en umiddelbar følelse af udvikling og tilfredsstillelse, hvilket er et positivt miljø at arbejde i. Du kan eventuelt lave en række post-its for hver dag, så du har synlige mål for dagen og har noget konkret at gå i gang med fra morgenstunden. Samtidig hjælper det til at gøre arbejdet mere overskueligt. 

Her kan du se, hvordan du bruger metoden:

Billede 4: Eksempel på brug af post-it-metoden. 

Kilde https://studypedia.au.dk/studievaner/studiemotivation/ 

Afhold daglige videomøder med din studiegruppe

Hvis du savner kontakten til de andre studerende og føler, at du kun har dig selv til at stå til ansvar for i forhold til at få dit studiearbejde gjort, så kan det være en fordel at aftale daglige videomøder med din studiegruppe. Husk at du som studerende på AU har gratis adgang til den professionelle version af Zoom uden tidsbegrænsning. I kan i studiegruppen aftale et bestemt mødetidspunkt på dagen, fx kl. 11, så I alle kan nå at lave noget studiearbejde inden mødet, som I så kan vende til selve mødet. Aftal også gerne, hvad I hver især skal have nået inden næste møde. I eksamensperioder kan I så mødes endnu oftere, fx til et fælles morgenmøde, hvor I ‘checker in’ og får sat hinanden godt i gang, og så igen senere til et eftermiddagsmøde, hvor I følger op på dagens arbejde. På den måde motiverer I hinanden til at komme igennem det faglige stof. Det kan også være en god idé at gøre plads til hyggelige pauser sammen, fx fælles frokost eller morgenkaffe, så I får fornemmelsen af ikke at være helt socialt distanceret fra hinanden. 

Aftaler I at mødes dagligt eller flere gange ugentligt, så husk at afstemme jeres forventninger til møderne. Dette fremhæver en af de studerende også som et centralt kriterium for et godt online samarbejde: 

 “Hvor ofte mødes man, hvornår og hvor længe? Skal Zoom køre i baggrunden, mens der arbejdes, eller skal arbejdet uddelegeres og så mødes man, når man hver især er færdige? Det synes jeg, er vigtigt at aftale på forhånd,” fortæller hun.

Udover forventningsafstemning er det også centralt for det gode online samarbejde, at I alle bidrager til at skabe en god, online mødekultur. Det kan I gøre ved at sikre god lyd og begrænse baggrundsstøj under møderne, fx ved at bruge headset og mikrofon. Aftal også gerne, at alle tænder for webcamet, så I kan se hinanden. Det giver en fornemmelse af øjenkontakt og nærvær. Derudover kan det fungere godt at skærmdele, hvis du fx skal forklare en pointe, der relaterer til en konkret model, teori eller andet på din skærm. På den måde bliver det nemmere for de andre at følge med og forstå. 

Mangler du flere råd til, hvordan du kan håndtere udfordringerne og drage nytte af fordelene ved den online undervisningssituation, kan du læse mere på studypedia.au.dk.