Hvad er det egentligt, der spiller ind i beslutningen, når vi går på boligjagt? Studerende bor vidt forskelligt og hver har sin egen idé om den gode bolig. Nu kommer sommeren, som er den tid hvor absolut flest flytter. Her kommer anden interview i en serie af fire, hvor vi spørger ind til hvorfor folk bor som de gør. Artiklen kan også læses i Studenterhåndbogen 2021, der udkommer på uni i samarbejde med Studenterrådet i det ny semester efter sommerferien
Skrevet af Mathias Randel og Frederik Walther Løth
Medvirkende i interviewet er Benjamin Bisgaard
25 år
Læser Medievidenskab på 4. semester
Husleje: 4100
Hvor længe har du boet som du gør?
Jeg har boet her på adressen de seneste knap tre år. Jeg flyttede hertil i sommeren 2018, og har i perioden boet med lidt forskellige. Nu bor jeg med en kammerat og en veninde, som jeg ikke kendte, før hun flyttede ind.
Hvorfor har du valgt at bo i denne type boligform?
Vel først og fremmest fordi pengene ikke rækker til mere luksuriøse boligformer. Derudover er det både hyggeligt og sundt at bo med andre mennesker, tror jeg.
Hvad er det fedeste ved at bo på den måde som du gør?
Det fedeste ved at bo sammen med andre er klart, at der altid er liv derhjemme. Der er altid én at snakke med, og særligt på dage hvor man ikke har ramt topformen, er det rart, at man kan få tankerne på afstand, når man kommer hjem.
Hvad er det værste ved at bo som du gør?
Det sværeste er i hvert fald at acceptere andres dårlige vaner. Frustrationen over, at skraldeposen ikke bliver smidt ud, når den er fyldt, og den evige kamp om, hvordan man bedst efterlader køkkenet.
Hvad er det egentligt, der spiller ind i beslutningen, når vi går på boligjagt? Studerende bor vidt forskelligt og hver har sin egen idé om den gode bolig. Nu kommer sommeren, som er den tid hvor absolut flest flytter. Her kommer første interview i en serie af fire, hvor vi spørger ind til hvorfor folk bor som de gør. Artiklen kan også læses i Studenterhåndbogen 2021, der udkommer på uni i samarbejde med Studenterrådet i det ny semester efter sommerferien.
Skrevet af Frederik Walther Løth og Mathias Randel Grafik af Tine Eltved
Medvirkende i interviewet:
Camilla Brokholm Pedersen
26 år
Læser Teologi på 8. semester
Husleje: 2000 kr
Oskari Tourmaa
23 år
læser Elektronik (Diplomingeniøruddannelsen)
Husleje: 2000 kr
Hvorfor har I valgt at bo i kollektiv?
Oskari: Jeg ville opgradere det sociale niveau i hjemmet. Når man bor i et kollektiv, er man lidt ’forced’ til at komme ud af sin skal”.
Camilla: Normalt skal man tage lidt større initiativ for at være sammen med folk – her er det serveret hver dag.
Fordele ved at bo i kollektiv
Oskari: En af de ting, Oskari vil fremhæve, er initiativet i kollektivet”: ”Man får en lille idé, og så bliver den løftet op. Vi har f.eks. bygget et hønsehus, og jeg har købt et orgel i en genbrugsbutik – den slags ting. Der er et fællesskab om fede ideer.
Camilla: Man opbygger hinanden. F.eks. når nogen siger ’det her kunne være noget for dig’ bliver ens kendetegn mere konstituerede. Den personlighed, vi hver især har, bliver gjort mere tydelig i mødet med de andres personligheder.” siger hun. ”Man vokser ret meget sammen. I starten brugte jeg meget energi på at falde til rette. Når man er det bliver det også familie-agtigt. Der er intet pres på, man kan være sig selv.” tilføjer hun.
Ulemper ved at bo i kollektiv
Camilla: ”Det kan hurtigt gribe om sig at lave aktiviteter sammen. Det føles nogle gange rigtigt at prioritere fællesskabet over studiet – andre gange er det omvendt.”
Mange studerende terper lige nu på livet løs og forbereder sig på semesterets sidste præstationer. Men husker du at lytte til din krop undervejs i eksamensperioden og at forholde dig aktivt til dine eksaminer efter de er overstået? Studypedia deler her fire af deres bedste råd til, hvordan man kommer godt igennem eksamensperioden.
Respektér din arbejdsrytme
Er dit koncentrationsniveau i bund kl. 13? Så vær tro mod dig selv og undgå at kaste dig over de sværeste dele af pensum eller den opgave, du er i gang med. Brug i stedet tiden på at lave noget mindre mentalt hårdt arbejde eller at tage en pause. Hvis du giver din hjerne ro midt på dagen, kan du måske få endnu mere ud af timerne om formiddagen og eftermiddagen.
Du kan med fordel dele dagen ind i to zoner efter dit mentale overskud, og så fordele arbejdsopgaverne derefter. Så sikrer du også, at du ikke spilder din effektive tid på de lettere dele. Mange har eksempelvis nemmere ved at koncentrere sig og gå i dybden om formiddagen og udføre mere praktiske eller håndgribelige opgaver om eftermiddagen. Hvis det lyder bekendt, kan du tilrettelægge morgenen til at skrive eller læse og eksempelvis rette korrektur om eftermiddagen.
Husk din krop
Matematisk kantine laver vanedannende skærekager, men hurtigt sukker til hjernen giver ikke koncentration på den lange bane. Sørg derfor for også at få rigtig mad, godt med vand og regelmæssige pauser. Og brug gerne pauserne på at være aktiv. Tag din læsemakker i armen eller en god podcast i ørene og gå en tur, eller bind skoene og løb ud i naturen, hvis dit hoved begynder at hænge. Frisk luft og bevægelse giver et boost til både krop og hoved.
Stop op
Det er vigtigt at stoppe op og mærke efter, hvordan du har det. Ender du fx på sociale medier, hver gang du egentlig burde læse? Og sover du dårligt eller er trist i løbet af dine studiedage? Hvis din hverdag ikke fungerer for dig, så husk at stoppe op og forhold dig til det. Hvis du bare hjerner igennem uden at respektere, at der er noget, der ikke fungerer, så kan du blive unødvendig drænet og få mindre ud af dine studietimer. Prøv at skrive ned, hvordan du har det og reflektér over konkrete idéer til at ændre det. Snak med dine medstuderende eller din studievejleder, så de kan give dig inputs, så du kan finde den rette vej igen.
Et godt tip er også at downloade Studenterrådgivningens gratis selvhjælpsapp “Eksamenshjælp”, som er udviklet til studerende, der oplever nervøsitet før eksamen, har svært ved at strukturere deres tid eller falde til ro om natten. Find appen via linket her.
Evaluér efter eksamen
Mange glemmer det, for ja, det er både fristende og fuldt fortjent at klappe skærmen i og springe ud i sommerferien efter sidste endt eksamen. Men næste semester står på lur, og inden vi ved af det, er det eksamensperiode igen. Til den tid er det ikke sikkert, at du kan huske, hvad der konkret fungerede og ikke fungerede til sidste eksamen. Sæt derfor gerne ti minutter af i løbet af en dag eller to efter din eksamen til at samle op på og notere dine strategier og deres effekt:
Hvad fungerede særlig godt?
Hvad vil du ændre til næste gang?
Hvis det ikke gik, som du havde håbet på, så kom ud med ærgrelsen til en studiekammerat og kontakt eventuelt din underviser for feedback. Det er dog ikke sikkert, at din underviser har mulighed for at give individuelt feedback, men det er forsøget værd. Du skal dog huske, at alle eksamensoplevelser giver en læring med sig, som du kan bruge til at forbedre dine evner – uanset om resultatet blev, som du havde drømt om.
Artiklen er skrevet af redaktionen bag AU Studypedia, som er et online studieværktøj, der guider studerende omkring den akademiske side af studielivet. Siden indeholder en række studierelevante ressourcer, herunder videoer, metoder, idéer og gode råd fra eksperter på studieområdet. Gå til studypedia.au.dk for at se mere.
Uanset om du har gået på uni i 3 år eller om du lige er startet, så kan vi godt blive enige om, at pengene er små – og at enhver sparet krone er tjent. Mange butikker har faktisk virkelig gode studierabatter, hvor du kan ‘’tjene’’ penge. I følgende artikel får du en liste over vores favoritter
Tøjbutikker
Selvom man er studerende, vil man gerne se sej ud – og hvad er sejere end et par Levi’s jeans? Levi’s ligger i Bruuns Galleri, og her får du hele 20% ved fremvisning af studiekort.
Mangler du en sød sommerkjole eller noget sejt til fredagsbaren? Fremvis studiekort hos Message og få 10%. Message har flere butikker rundt i Aarhus.
Mad
Dedees er et virkelig lækkert sandwich sted med adresse på Banegårdspladsen 8. Her får du 10%, hvis du kan fremvise studiekort.
Craver du lækker mexicansk mad? Prøv Vaca i Latinerkvarteret. Her får du som studerende også 10%.
Er du vegetar eller veganer? Eller er du virkelig bare vild med sund mad? Uanset hvad så er Fika utroligt lækkert, og du får 10% som studerende. Fika har to restauranter i Aarhus. En på Nørregade 28 og en på Jægergårdsgade 47.
Et par af mine favoritter er også Vnoodles, hvor du får 20%. Eller The hummus and pita bar, hvor du får 10% ved fremvisning af studiekort. Og sidst men ikke mindst Havnens grill, hvor du får 10% (perfekt tømmermændsmad!).
Aktiviteter
Elsker du at gå i teateret, så skal du helt klart prøve en forestilling på Aarhus Teater. Som studerende eller under 25 år kan du i sæson 2020/21 købe billetter til kun 80 kr. pr. billet til alle forestillinger alle dage på Aarhus Teater!
Medlemskab
Medlemskaber hos yogastudier er sindssygt dyre, men hos Hotyoga på Aarhus Havn får studerende 15% på deres medlemskab.
Kaffe
Som studerende har vi brug for lidt ekstra energi i ny og næ, men købekaffe er dyrt. Dog er et godt tip, at du kan få 25% på kaffe hos 7/11, hvis du er studerende og 30% på Lagkagehuset.
Frisører
Vi vil jo gerne se godt ud, men det kan hurtigt blive en dyr affære at rende til frisøren hver tredje måned, som det anbefales.
Dog har Barber Lounge en studiepris, som du kan få oplyst, når du bestiller tid. Ladies & gents hairdresser på Sønder Allé 5 giver20% til studerende. Haarhuus på Studsgade 3 er en miljøvenlig og kvalitetsbevidst frisør, der også tilbyder studierabat.
Andet
En af de ting, vi som studerende har en tendens til at forsømme, er tandlæger. Det er dyrt, men det bliver endnu dyrere, hvis vi forsømmer det. Rigtig mange tandlæger har faktisk studierabat, og er du medlem af Danmark, kan du få dækket tandlægetjek og tandrensninger til du er 26. Jeg har hørt godt om Tandlægerne Risskov, der giver 15% i studierabat.
Så er det endnu engang læseferie og alligevel er intet helt, som det plejer. De fleste har siddet hjemme i ensomhed, kedsomhed og med manglende motivation. Og hvordan får man så lige den motivation tilbage til eksamen? Vi vil herfra Delfinen gerne give dig alle vores bedste eksamensråd, så vi sammen endnu engang kommer i eksamensmood. Vores bedste tips er…
Tekst: Johanne Sandal Illustration: Tine Eltved
Skab nogle gode rammer
“Brug læsesalen. Selv kom jeg alt for sent i gang med at bruge de faciliteter, der bliver stillet til rådighed, og nu fortryder jeg, at jeg først har fået øjnene op for det nu. Man arbejder meget mere koncentreret, og man kan mere have en hverdag, hvor man arbejder effektivt fra 8-14 uden at blive distraheret” – Amanda
“Få fastlagt et tidsrum hvor du arbejder på eksamen – og vær god til så at holde fri, når du har fri. Ved at have fastlagte arbejdstider kan man også lettere komme den dårlige samvittighed til livs.” – Sofie
“Ordnung muss sein!. Skemaer er ens bedste ven, da det er den bedste rettesnor, som man kan give sig selv. Hver dag inden seng, så kan man lige lægge en plan for kommende dag – at man i perioden 8-10 læser, 10-11 går en tur osv. Det hjælper så ufatteligt meget på, at man ikke udskyder, og at man får tid til alt det, man har lyst til (som ikke blot er skole)” – Oskar
“Mit bedste råd er helt sikkert at lave overskuelige to-do lister. Og med det mener jeg, at man hellere skal give sig selv få opgaver end for mange, for så er man langt mere glad, hvis man når en opgave, der egentlig først var på listen til i morgen, i stedet for at banke sig selv oveni hovedet for ikke at have nået 20 ting i dag. Og så er mit råd for at nå sine opgaver selvfølgelig at bruge læsesal eller fjerne distraheringer derhjemme med enten app’en Forest til mobilen og Selfcontrol til computeren.” – Johanne
Kom i gang
“Jeg tror at et godt råd er at gå i dybden med det du skriver om eller skal op i, og ellers bare glemme alt det andet. Jeg synes selv det kan være overvældende at have en ambition om at skulle vide alting i éns fag, og for mig ender den ambition altid i noget halvfærdig og forhastet, der forsøger at få alt med. I virkeligheden tror jeg at eksamen er en mulighed for at undersøge dybt ned i én enkelt ting og blive særligt interesseret lige netop den ting.” – Lise
“Hvis man har svært ved at komme i gang med skrivningen, er mit bedste råd bare at skrive NOGET. Selv hvis du føler, at det, du skriver, er alt for dårligt, og ikke kan bruges, så bare skriv alligevel. Det kan altid laves om og rettes til senere. Det vigtigste step er at komme i gang og komme videre, og så skal de rigtige ord nok komme senere.” – Isabell
Hold fri, når du har fri
“Prøv at fordele arbejdsbyrden over en længere periode. Så er der plads til kortere studiedage og til at tage fri, de dage du bare ikke gider!” – Tine
“SOV SOV SOV. Få nok med søvn, så du ikke er halvflad og prøv at få en god døgnrytme. Og så var der en der engang foreslog mig, at hvis man tit havde en masse tanker der fløj rundt om ditten og datten og om, hvad man skulle huske i dag og i morgen og om et år, og derfor kan have svært ved at holde koncentrationen, fordi man ikke kan slippe de små inputs, så hav en lille blok ved siden af dig, og skriv tanken ned når den kommer – så kan man bedre slippe den/dem og vende tilbage til dem senere.” – Josephine
“Gør dit allerbedste, og så prøv igen én ekstra gang bagefter det, og så tag fri” – Martin
Husk dig selv
“Mit bedste råd er at gøre noget hyggeligt ud af eksamensarbejde: Læs sammen med et par af dine medstuderende og hold frokostpause sammen, skiftes til at tage snacks med, skiftes til at hente kaffe og ja i det hele taget prøve at gøre det at studere til noget hyggeligt. At snakke med sine medstuderende fungerer også rigtig godt, hvis der er noget man ikke forstår.” – Mathias
“Noget jeg prøver at huske på er, at en eksamen ikke betyder alt for ens fremtid – så lad være med at lægge for meget værdi i, om eksamen går godt eller ej. Den er “bare” en del af det at studere. Selvfølgelig kan man forberede sig grundigt til eksamen og gøre sit bedste, men det kan være, at den stadig ikke går så godt som ønsket. Heldigvis er den bare et udsnit af pensum og viser slet ikke alt, hvad vi kan og ved – så har man gjort hvad man kunne, så chill out, er mit bedste råd. Man kan evt lave noget ekstra self love-agtigt i skrivepauserne, både for at opretholde motivationen, så alt ikke bliver surt, men også fordi vi altid er gode nok som vi er – uanset karakterer” – Camilla
Vi har ikke set vores velkendte og (nu indsete) elskede hverdag i så lang tid, at man næsten skulle tro, vi har glemt, hvordan hverdagen virkelig var. Men selvfølgelig har vi ikke det. Der er ikke sket det samme, som når en nyudgivet sang pludselig bliver ens nye yndlingssang, eller som når nye sko pludselig kun er dem, man gider at gå i og man fuldstændig glemmer alle de andre par, der står i skabet. Nej. Vores nye hverdag har ikke fået os til at glemme den gamle – nok endda det stik modsatte. Den har fået os til at savne endnu mere. Jeg har derfor snakket med redaktionen om, hvad de glæder sig mest til, når vi ser den gamle hverdag igen. Læs med herunder.
Camilla
Skribent
Læser Nordisk Sprog og litteratur på 2. semester
– Jeg glæder mig allermest til at se alle mine venner igen. At kunne tage i fitness og arbejde på mine guns. At gå i byen og flække et dansegulv, og at kunne gå i garnbutikker mærke garnet før man køber det, i stedet for at bestille det online.Også sightseeing i Aarhus – der er stadig mange ting her, jeg ikke har oplevet endnu.
Mathias
Skribent
Læser Uddannelsesvisenskab på 6. semester
– Jeg glæder mig rigtig meget til at komme i teateret igen. Lige inden pandemien og nedlukningen ramte, havde Aarhus Teater gang i nogle rigtig spændende projekter og forestillinger, som forhåbentlig bliver fuldført, når kulturlivet kommer tilbage til samfundet.
Johanne
Skribent
Læser Kandidat i Retorik på 2. semester
– Jeg glæder mig til at få spontaniteten tilbage i mit liv. Til at gå en tur og sætte mig ind på en cafe, fordi jeg får lyst til en cafe latte. Til at spørge mine venner, om de har planer, hvor det ender i en durum klokken 4 om natten. Jeg glæder mig til at kunne nyde livets øjeblikke og dets uforudsigelighed.
Isabell
Skribent
Læser Nordisk Sprog og Litteratur
– Jeg glæder mig ALLERMEST til engang at kunne genoptage mine aflyste rejseplaner fra 2020: Jeg glæder mig til at se Cubas strande på toppen af en hesteryg, nyde den cubanske Mojito, som Hemingway gjorde det så tit, og ikke mindst danse salsa i Havana.
Amanda
Skribent
Læser kandidat i Retorik på 2. semester
– Jeg glæder mig til, at corona ikke sidder i kroppen længere. Til, at det ikke føles farligt eller underligt at sidde 10 mennesker sammen på et lille værtshus tæt klemt sammen. Jeg glæder mig til ikke at tage stilling til samvær og bare være igen.
Tine
Illustrator Bachelor i Religionsvidenskab
– Det, jeg glæder mig allermest til, er at sidde i et fyldt forelæsningslokale igen. Selv hvis det er kl. 8 om morgenen.
Martin
Skribent Læser Litteraturhistorie på 4. semester
– Jeg glæder mig til at bruge en hel dag ude og komme hjem! Jeg savner at komme hjem.
Erik
Skribent
Læser Nordisk Sprog og Litteratur på 2. semester
– Det, jeg glæder mig mest til ved genåbning, er at kunne være sammen med vennerne eller klassen nede i byen. At man kan sidde på en bar med folk, have gode samtaler og lære hinanden bedre at kende.
Lise
Redaktør
Læser kandidat i Pædagogisk Psykologi på 2. semester
– Noget, jeg glæder mig til, er at lægge planer og glæde sig til dem uden at være bange for, at de bliver aflyst. Det er simpelthen så mærkeligt at skulle tage forbehold hele tiden og være forberedt på, at alt det sjove sandsynligvis bliver aflyst. Og så glæder jeg mig til at give flere kram.
Sofie
Illustrator
Læser kandidat i Kognitiv Semiotik på 4. semester
– Jeg glæder mig til at se studiekammeraterne igen, sene nætter på studenterbaren, håndboldkampe og muligheden for igen at kunne bruge kulturlivet. Det bliver også virkelig godt at sige farvel til ansigtsmasken!
Oskar
Skribent
Læser Filosofi på 4. semester
– Jeg glæder mig til at kunne have de samtaler, som kun opstår, idet sindet er rundtosset, og man begge vugger hen ad fortovet iklædt sit (nu) ketchupplettede tøj. Jeg ser frem til, at skemaer ikke er noget, man er nødsaget at pålægge sig selv, men blot er pålagt en.
Jeppe
Skribent
Læser Idéhistorie på 6. semester
– Jeg glæder mig til at se mine venner, give dem en krammer og drikke en øl med dem!
Frederik
Skribent
Læser Filosofi på 2. semester
– Jeg glæder mig allermest til at komme ud og rejse igen – udenlands. Ligesom mange andre har jeg tilbragt sommeren i det danske. Dog ser jeg frem til at opfylde min udlængsel igen!
Karen
Illustrator
Uddannet Designteknolog
– Jeg glæder mig allermest til at vide, at ens planer ikke bliver aflyst på grund af nye restriktioner eller sygdom – og så glæder jeg mig til at komme ud og spise en masse god og forskelligt mad på hyggelige restauranter og sidegadecaféer!
Vi på redaktionen glæder os altså til at se den gamle hverdag igen. Til at gøre de ting, der før var en naturlighed, og til at have de muligheder, vi før anså som en selvfølge. For alt det glemmer vi ikke, men savner endnu mere. Måske sukker du efter nogle af de samme ting som vores redaktion. Måske er der andre ting, du glæder dig mere til, når vores velkendte hverdag vender tilbage. Men forhåbningen er vi nok enige om – at vi inden længe kan gøre det hele igen.
Tekst af Amanda Larsen Illustration af Sofie Bredal
Jeg åbner febrilsk STADS og prøver at finde karakteren blandt alle de andre. Min veninde har lige skrevet, at vi har fået bachelor-karakter. Jeg finder den. BA-projekt: 12. Jeg når ikke at reagere, før jeg bliver revet tilbage til virkeligheden. Jeg ser op fra min telefon med røde kinder og et underspillet smil. En kunde har brug for min hjælp i prøverummet, og jeg må lægge mobilen væk.
Ovenstående er en fortælling om den dag, jeg blev bachelor. En af de vigtigste og mest definerende dage i mit liv, blev afgjort på min telefon – uden et forsvar og uden fejring. Efter arbejde den dag kørte jeg, ironisk nok, hen til en anden bachelor-fest for min veninde, der lige var blevet uddannet pædagog.
Jeg kan ikke lade være at undre mig.. Er det virkelig det, vi studerende fortjener efter 3 år på universitet? En karakter på STADS og et diplom på mail?
Som studerende på Arts, kan jeg i stedet se misundeligt på, mens mine venner på Erhvervsakademiet eller fra VIA fejrer på livet løs.
Gennem 3 år har vi forsøgt os med mundtlige eksaminer. Vi har følt sommerfuglene over at skulle bedømmes over vores hårde arbejde, der bedømmes og kulminerer til 30 minutters mundtlig eksamination eksamination. Efter hver eksamensperiode har vi følt en nervøsitetens glæde over at kunne drøfte sine videnskabelige resultater med fagmænd i et mundtlig forum, hvor læringskurven er stejl og det faglige afkom er enormt.
Nervøsiteten udskiftes med en lethed og enorm stolthed, når jeg om aftenen mødes med mine medstuderende over en lunken øl en lun sommeraften i universitetsparken. Her kan jeg endelige diskutere og kompensere for min dårlige karakter eller censors gale, men geniale kommentarer. Det er sådanne oplevelser, der er en del af at være studerende, og som gør det så skønt. De bliver stjålet fra os til vores største og vigtigste eksamen.
Som studerende på Arts, kan jeg i stedet se misundeligt på, mens mine venner på Erhvervsakademiet eller fra VIA fejrer på livet løs. Jeg kan følge med på Instagram, hvor den ene studerende efter den anden får taget billeder ude foran VIA med en forælder på hver side og en stor buket blomster i favnen. Jeg er grøn af misundelse over det glædelige minde, de får, når de kommer ud fra eksamination og kan sige: JEG ER BACHELOR.
På mit studie skrev langt de fleste deres bachelor alene, og jeg oplevede mest af alt bachelor-perioden som en ensom proces, hvor alle selvfølgelig var optagede af deres eget projekt. Jeg så ikke mine medstuderende i flere måneder. Jeg ville ønske, at jeg i det mindste kunne have fejret afslutningen med dem oppe på universitet, og at jeg kunne have ønsket medstuderende tillykke, når eksamen var ovre.
Nu er nedlukningen snart ved at være slut. Tiden, hvor vi alle har lært at dyrke de kreative hobbyer. Surdejsbagning, strik, kunst eller en tyk bog – alle har fordybet sig i noget, der får hjernen til at gro og som får os til at fordrive tiden, indtil vi igen kan komme ud og danse.
Alle er også blevet bedre til at gå ture, opleve det danske landskab og dyrke de tætte relationer – vores familie eller vores to-tre bedste venner.
Vi har lavet noget anderledes – noget klogt. Noget opbyggeligt. Det har vi alle – altså alle, undtagen mig.
Da nedlukningen ramte i starten, tænkte jeg det nok skulle være gået over efter en måneds tid eller to. Nå ja, så kan man få lov at slappe lidt af på sofaen. Og den næste fest bliver så meget desto federe.
Ak, hvor naiv jeg var. Det skulle vise sig at vare meget længere end jeg havde troet. Bare aldrig med en tidshorisont, der fik mig til for alvor at kaste mig over det gode projekt – eller også med en for lang tidshorisont, så jeg tænkte ”ah, jeg køber ind til surdej og går i gang i morgen – kan godt lige tage en aften med Netflix”. Den aften blev til to, tre… uger. Måneder. Sofaen blev min coronastation.
Netflix og utallige semi-informative youtube-videoer blev mit coronaprojekt. Vidste du f.eks. at der i kælderen under det gamle Chernobylværk ligger en fastfrossen klump radioaktivt materiale, der kan slå dig ihjel på en halv time?
Selvfølgelig er der også studiet og mine zoom-venner. Og til tider har jeg en ven på besøg til en øl. Men den der opbyggelige aktivitet? Den daglige gåtur? Det store kunstprojekt? Den flotte striktrøje eller det lækre surdejsbrød, jeg kan vise frem på instagram? Ikke noget her. Men jeg er da nået ret langt i mit nye Assassin’s Creed.
Jeg ved ikke, om det her er en klagesang, et råb om hjælp, eller bare en trækken på skulderen. Jeg er heller ikke sikker på, der rigtig er noget budskab. Nogle gange får jeg da lidt dårlig samvittighed over at der nu er gået et år, uden at jeg har givet mig til noget produktivt ud over studiet. Men så igen – hvis jeg ikke har gjort det på et helt år, har jeg vel ikke rigtig haft lyst? Jeg har det, når alt kommer til alt, egentlig helt fint, og det bør du, kære læser, nok også have – selvom du måske har været lige så uproduktiv som jeg.
Den online undervisningssituation udfordrer de studerende på Aarhus Universitet – særligt, når det kommer til at opretholde studiemotivationen. Det viser en undersøgelse af de studerendes oplevelse med online studiearbejde. Her guider vi til, hvordan du gennem forskellige metoder kan tage ejerskab over din motivation og genfinde din indre drivkraft til at studere. Artiklen er skrevet af AU Studypedia.
Universitetets omlægning til fjernundervisning har betydet, at forelæsnings- og læsesalene er blevet skiftet ud med hjemmekontoret, de hyggelige læsegruppemøder er rykket online, og alenetiden foran skærmen er øget markant. For de studerende har disse nye rammer bragt særligt én udfordring med sig: Opretholdelse af studiemotivation. Det viser en undersøgelse af de studerendes oplevelser af online studiearbejde, som redaktionen bag AU Studypedia foretog i foråret 2020.
Årsagen til den svækkede motivation
De studerende peger på særligt to årsager til, at det er blevet sværere at samle sig om studiearbejdet og holde det faglige fokus under nedlukningen: Den manglende struktur på hverdagen og den begrænsede kontakt til de øvrige studerende. En studerende uddyber:
“Jeg har kun 3 online forelæsninger om ugen, og de ligger alle sammen senere på dagen, så jeg kan i princippet sove så længe, jeg vil. Jeg står derfor nærmest aldrig op kl. 7 og går i gang kl. 8, som jeg gjorde før. Selvom jeg godt kan se, at det ville være bedre for min produktivitet,” fortæller han.
En anden studerende forklarer ligeledes, hvordan de løsere rammer om hverdagens studiearbejde gør det sværere at opretholde motivationen:
“Jeg har fået mere tid til at læse og lave mine opgaver nu, men i stedet for at bruge tiden på at forstå stoffet bedre, så ender jeg tit med bare at udskyde det, for jeg har jo altid tid igen i morgen. Så det tager mig egentlig bare længere tid at få tingene gjort nu,” forklarer hun.
Ud over den manglende struktur peger flere af de studerende på ensomheden og den begrænsede kontakt til de andre studerende og underviserne som værende demotiverende i forhold til at få studiearbejde gjort:
“Jeg savner at være sammen med de andre på holdet både i pauserne men også i selve undervisningen, når vi fx skal diskutere noget fagligt. Normalt plejede deres interesse for stoffet ligesom at smitte, men det gør det ikke rigtigt gennem en skærm. Dog er vi i min studiegruppe ret gode til at mødes online enten lige før eller efter en undervisning, så vi lige kan få vendt dagens emne og få snakket lidt om, hvordan vi går og har det,” siger en studerende.
Det er ikke underligt, at flere studerende oplever mangel på motivation som følge af de nye omstændigheder. Motivation kan nemlig være skiftende på tværs af tid og situationer, og til tider kan det føles som om, at man slet ikke har kontrol over sin egen motivation. Men det er heldigvis ikke tilfældet. Der findes nemlig flere forskellige måder, du kan tage ejerskab over din egen motivation på, og nogle af dem handler om at drage nytte af de positive sider, der er ved situationen.
Studerende værdsætter den øgede fleksibilitet
De studerende oplever flere kvaliteter ved det online studiearbejde. Særligt fremhæves den øgede fleksibilitet, pauser og ro.
Ved at acceptere de anderledes rammer for studiearbejdet, kan du drage nytte af nogle af de fordele, der kommer hermed. Eksempelvis giver den online undervisningssituation dig mulighed for selv at skabe den hverdag, netop du har behov for. Nedenfor giver vi konkrete eksempler på, hvordan du som studerende kan tage ejerskab over din egen motivation ved blandt andet at drage nytte af den øgede fleksibilitet, muligheden for at tage pauser, når det passer dig samt for at benytte gruppearbejde over zoom til at til at motivere dig selv og de andre i gruppen til at komme igennem det faglige stof.
Sådan får du ejerskab over din motivation
Der findes flere måder, du kan tage ejerskab over din motivation på. En af dem er ved at styrke din selvkontrol ved hjælp af deadlines og strukturering af din online hverdag. En af dem er at synliggøre din udvikling ved brug af post-its, og en tredje er ved at aftale online møder med din studiegruppe, så I alle holdes ansvarlige for at få studiearbejdet klaret. Her guider vi dig til, hvordan du bruger de tre metoder.
Skab selvkontrol med deadlines
Hvis du oplever, at der bliver kortere mellem overspringshandlingerne og at det bliver sværere at finde fagligt fokus, kan det være en god idé at sætte deadlines og strukturere din tid ved hjælp af et ugeskema.
Ved at sætte løbende eller større deadlines undgår du, at arbejdet ophober sig og danner en stor arbejdsbyrde lige op til en vigtig dato, eksempelvis eksamen. Om du vælger at sætte mange små deadlines fordelt ud over ugen og semesteret, eller om du sætter fx to større deadlines afhænger af den type af studiearbejde, du sidder med og hvad, der fungerer bedst for dig. Når du har sat dine deadlines, kan du sætte dem ind i din kalender eller et ugeskema, så du holder dig selv ansvarlig og ikke glemmer dem. Du kan også bruge skemaet til at strukturere din online studietid efter, hvornår du oplever at være mest effektiv og koncentreret. Er det om formiddagen, om eftermiddagen eller måske om aftenen? Med de nye rammer om studiearbejdet har du rig mulighed for at planlægge tiden på netop den måde, der passer dig og din arbejdsrytme bedst. Du kan downloade et ugeskema via linket under billedet..
Post-it-metoden foregår ved, at du gør dine opgaver målbare og holder styr på din progression ved hjælp af post-its. Metoden fungerer motiverende ved, at den rent visuelt viser dig, hvor langt du er kommet med det arbejde, du har planlagt for dagen eller ugen. Når du tracker din progression på den måde, skaber det en umiddelbar følelse af udvikling og tilfredsstillelse, hvilket er et positivt miljø at arbejde i. Du kan eventuelt lave en række post-its for hver dag, så du har synlige mål for dagen og har noget konkret at gå i gang med fra morgenstunden. Samtidig hjælper det til at gøre arbejdet mere overskueligt.
Hvis du savner kontakten til de andre studerende og føler, at du kun har dig selv til at stå til ansvar for i forhold til at få dit studiearbejde gjort, så kan det være en fordel at aftale daglige videomøder med din studiegruppe. Husk at du som studerende på AU har gratis adgang til den professionelle version af Zoom uden tidsbegrænsning. I kan i studiegruppen aftale et bestemt mødetidspunkt på dagen, fx kl. 11, så I alle kan nå at lave noget studiearbejde inden mødet, som I så kan vende til selve mødet. Aftal også gerne, hvad I hver især skal have nået inden næste møde. I eksamensperioder kan I så mødes endnu oftere, fx til et fælles morgenmøde, hvor I ‘checker in’ og får sat hinanden godt i gang, og så igen senere til et eftermiddagsmøde, hvor I følger op på dagens arbejde. På den måde motiverer I hinanden til at komme igennem det faglige stof. Det kan også være en god idé at gøre plads til hyggelige pauser sammen, fx fælles frokost eller morgenkaffe, så I får fornemmelsen af ikke at være helt socialt distanceret fra hinanden.
Aftaler I at mødes dagligt eller flere gange ugentligt, så husk at afstemme jeres forventninger til møderne. Dette fremhæver en af de studerende også som et centralt kriterium for et godt online samarbejde:
“Hvor ofte mødes man, hvornår og hvor længe? Skal Zoom køre i baggrunden, mens der arbejdes, eller skal arbejdet uddelegeres og så mødes man, når man hver især er færdige? Det synes jeg, er vigtigt at aftale på forhånd,” fortæller hun.
Udover forventningsafstemning er det også centralt for det gode online samarbejde, at I alle bidrager til at skabe en god, online mødekultur. Det kan I gøre ved at sikre god lyd og begrænse baggrundsstøj under møderne, fx ved at bruge headset og mikrofon. Aftal også gerne, at alle tænder for webcamet, så I kan se hinanden. Det giver en fornemmelse af øjenkontakt og nærvær. Derudover kan det fungere godt at skærmdele, hvis du fx skal forklare en pointe, der relaterer til en konkret model, teori eller andet på din skærm. På den måde bliver det nemmere for de andre at følge med og forstå.
Mangler du flere råd til, hvordan du kan håndtere udfordringerne og drage nytte af fordelene ved den online undervisningssituation, kan du læse mere på studypedia.au.dk.
På Aarhus Kommunes hjemmeside gives der gode råd til dating under corona. Rådene lyder bl.a.: Dyrk så vidt muligt kun sex med din faste partner eller så få partnere som muligt og Gå på date og dyrk kun sex, hvis alle parter er raske. Behovet for gode råd til sex og dating siger noget om hvilken bemærkelsesværdig og anderledes situation, vi står i.
Men hvordan har corona-krisen egentligt forandret dating-scenen? Og hvilke nye problemer støder man på, når man er på jagt efter kærligheden eller et knald under en global pandemi? Delfinen har talt med dem, der står midt i orkanens øje, og oplever hvordan det er at komme helt tæt på hinanden, samtidig med at man holder afstand.
Har jagten på kærligheden været sværere under corona? Hvis ja, hvordan?
’’Jeg vil ikke sige, at jeg har været på jagt efter kærligheden, før og under corona. Men det er generelt sværere at møde nye mennesker af det modsatte køn. Når man ikke må være samlet så mange, og man helst bare skal være derhjemme, er det svært at komme i kontakt med nye mennesker. Så uanset om man er på “jagt” eller ej, er muligheden for at finde kærligheden i hvert fald blevet mindre.’’ (Mand, 23 år)
’’Man skal arbejde meget hårdere for det. Men det er også svært, fordi man ikke ved, hvad man må. Må man begynde at se nye mennesker? Er det skamfuldt? Og hvad skal man lave? Man kan ikke gå ud og få en øl. Man kan kun gå en tur, fordi der lige pludselig er et afstandskrav, der spiller ind.’’ (Kvinde, 25 år)
’’Ja det synes jeg bestemt. Jeg synes egentlig, det er blevet langt mere uoverskueligt at kaste sig ud i. I og med barer og restauranter er lukket og man ikke kan mødes til en øl i byen, er man nødsaget til enten at holde en udendørsdate eller mødes hos hinanden. I sommers var det ikke noget problem, fordi der jo er vejr til at drikke en flaske vin på stranden eller i en park. Men med det kolde våde vejr er udendørsdates ikke specielt tiltalende. Og en hjemmedate er ikke specielt moralsk grundet restriktionerne, derudover bliver en hjemmedate, for mig, hurtigt anset som et bootycall – derudover er det jo ikke alle, der har lyst til at invitere et fremmed menneske ind i sin lejlighed. Så på den måde er det at date blevet ret uoverskueligt.’’ (Kvinde, 24 år)
’’Man føler sig mere alene.’’ (Mand, 24 år)
Stemningen blandt Delfinens medvirkende er, at det er blevet sværere at ’’dumpe’’ ind i kærligheden. En ny joker i datinggamet er tilsyneladende også den dårlige samvittighed over at date – må man overhovedet ses med fremmede? Må man komme hjem til hinanden?
En varm kartoffel i debatten er ensomhed blandt unge, og jeg kunne godt tænke mig at høre fra de medvirkende, om de oplever en øget lyst til at være to, når man er så meget alene. Jeg har derfor spurgt dem:
Har isoleringen ændret din lyst til at tosomhed?
’’Umiddelbart ikke. Jeg synes, man har vænnet sig til, at man ikke kan se andre end sine tætteste, og derfor er mere alene, end man plejer. Jeg tror næsten det var værre inden corona, da det der var mere en sjældenhed ikke at lave noget sammen med andre. Jeg tror også, det afhænger af, hvor ofte man er sammen med andre, samt hvordan man generelt har det med at være alene.’’ (Mand, 23 år)
’’Man føler godt lidt, at man kan mangle en. Jeg tror fx når man har en kæreste, så føler man sig ikke ensom på samme måde. Man bliver meget mere bevidst om, at man er alene. Mit selvsyn har ændret sig. Jeg føler mig ikke lige som min bedste udgave af mig selv, fordi jeg fx ikke gør noget ud af mig selv eller bliver bekræftet gennem mit arbejde. Jeg har svært ved at føle, at jeg er interessant.’’ (Kvinde, 25 år).
’’Man kan også godt give corona skylden for, at man ikke rigtig får gjort noget ved kærligheden.’’ (Kvinde, 22 år)
’’Jeg synes egentlig, jeg har fundet ud af, jeg er ret god til at være alene. Selvfølgelig tænker jeg, at det sommetider kunne være skønt, at man kunne isolere sig med en og få noget nærvær, men det har ikke som sådan ændret mit behov for en kæreste.’’ (Kvinde, 24 år)
’’Corona har bestemt også gjort noget godt som nylig single. Det har gjort det væsentlig lettere og bedre at få reflekteret over sit gamle forhold, og “nemmere” at komme igennem sit break-up. Før ville det være nemmere at gå ud og gøre noget, man fortryder dagen efter. Det gør det hele lettere for en selv, men også mere ensomt. Man er vant til lydene i hjemmet, men nu er der stille. Ingen at komme hjem til.’’ (Mand, 24 år)
De medvirkende har vidt forskellige holdninger til, om nedlukning har gjort lysten til kærlighed større. Nogle mener, at man føler sig mindre ensom, fordi alle er det. Andre er gået igennem et brud under corona, og har brugt tiden til at reflektere over det forliste forhold.
Jeg er selv i et forhold, og jeg er derfor uvidende om, hvordan man dater – især under en pandemi, derfor har jeg spurgt de medvirkende.
Har du selv været på date under corona, hvis ja, hvordan har det været og blevet arrangeret?
’’Ja, en “tinder-date”. I første omgang var det bare en gåtur udenfor. De efterfølgende gange var det hjemme hos mig. Det var dog i sommers, hvor man nok var lidt mere chill omkring hele situationen.’’ (Mand, 23 år)
’’Jeg har kun været på en date, og der var vi sammen med to andre, som jeg ikke kendte. Det vidste jeg faktisk ikke, om man måtte på det tidspunkt. Der bliver ingen akavet stilhed, fordi man altid bare kan snakke om corona. Det er meget rart’’ (Kvinde, 25 år)
’’Ja jeg tror jeg har været på date med tre forskellige. Første date var i foråret med en gammel kollega, så vi var hos hinanden, da vi alligevel havde set hinanden hver dag på arbejdet. De to andre har været tinder-dates, hvor jeg har mødtes med dem hhv. på en bar i sommers og til en gåtur. Det kan godt være lidt akavet, da alle jo ikke har samme forhold til restriktionerne. Nogen vil gerne kramme hej og farvel, hvor det “må” man jo egentlig ikke. Det kan godt ende i nogle akavede øjeblikke!’’ (Kvinde, 24 år)
Det har været vildt interessant og hyggeligt at høre, hvordan corona har ændret hele datinggamet, og hvordan det påvirker jagten på kærligheden. Lige pludselig skal man tage hensyn til afstand, dårlig samvittighed, og hvor man før plejede at charmere sig ind ved at købe en øl i baren til en sød pige, der må man finpudse sine sproglige kompetencer og få smidt en sød og frisk besked ind i DM’s. Den helt store game changer inden for dating er de her restriktioner, der hele tiden ændrer sig, og som man må tilpasse sin jagt efter – og at læse ud fra de medvirkendes erfaringer, så er de et benspænd for at få en sød date med hjem i sit afsprittede hjem.
AU skærer et område svarende til hele AROS’ publikumsområde fra, når de flytter de studerende til Universitetsbyen.
Af Kirstine Boas, Kommunikationschef for Studenterrådet
Studenterrådet mener, at der bliver få studiepladser til de studerende i det nye Campus 2.0. Vi hører allerede om pladsmangel på Fuglsangs Allé, hvor studerende må møde tidligt ind om morgenen for at sikre sig et bord at studere ved. I et aktstykke behandlet d. 25. februar 2021 i Folketingets Finansudvalg fremgår det, at arealet til de BSS-studerende på Fuglsangs Allé bliver reduceret med 13.162 kvadratmeter. Det svarer til, at der spares over en fjerdedel af bruttoarealet. For at gøre det mere håndgribeligt, kan du prøve at forestille dig hele AROS’ publikumsområde. AROS har nemlig, fremgår det af en artikel i Berlingske d. 21/5-2020, et publikumsområde på 13.000 kvadratmeter.
Figur 1 Tabel fra Finansudvalgets aktstykke 166
Studerende er bekymrede
Bestyrelsesmedlem i Oeconrådet, Victoria Justine Ulriksen Draborg, siger, at de tilbage i efteråret 2019 blev lovet, at pladsarealet i Universitetsbyen ville være 1:1 med Fuglsangs Allé. Hun giver udtryk for, at de var bekymrede over at godkende 1:1-pladsen, fordi der i forvejen var og er problemer på Fuglsangs Allé. De ville dog gerne flytte, for at komme resten af de studerende nærmere.
Planen er, at der skal bygges et auditorium som kan rumme 800 studerende. Der vil sandsynligvis også være nogle synergieffekter ved at samle aktiviteter i ét campusområde. Derfor kan samlingen i Universitetsbyen i nogen grad berettiges, men når der skæres ned med over 13.000 kvadratmeter (på et i forvejen pladstrængt område), så er det at gå for vidt.
I februar 2019 blev planen for hele Campus 2.0-området vedtaget. Af et notat fra mødet fremgår det, at studenterrepræsentanterne udviste bekymring:
”De studerende udtrykte bekymring omkring reduktionen af kvadratmeter i forbindelse med flytningen fra Fuglsangs Allé, da der allerede er pres på de nuværende antal kvadratmeter”.
I oktober 2019 beskrives det i et åbent orienteringspunkt, at BSS/Fuglsangs Allé flytter ind på 40.000 kvadratmeter.
I februar 2020 er der en ny orientering, hvor studenterrepræsentanterne igen udtrykker bekymring over BSS.
I oktober 2020 orienteres der om, at BSS flytter ind på et område på 36.000 kvadratmeter – altså en yderligere reduktion, selvom studenterrepræsentanterne kontinuerligt har udtrykt bekymring.
Flytningen til Universitetsbyen er et led i Campus 2.0-planen. Sidste år åbnede ”The Kitchen” som det første. I 2022 vil Institut for Molekylær Biologi og Genetik flytte til Universitetsbyen sammen med AU-IT. I 2025 forventes det, at flytningen af Fuglsangs Allé er færdig.
Under behandlingen af aktstykke 166 i Finansudvalget d. 25. februar 2021 spurgte Enhedslisten blandt andet ind til, hvilke konsekvenser reduktionen vurderedes at ville få for de studerende. Det forventes der svar på om en uge.
Opdatering:
På et møde med rektoratet d. 26. februar 2021 har vi fået oplyst, at tallene er mere nuancerede. Vi har skrevet ovenstående opslag på baggrund af de tal, som Finansudvalget også har fået oplyst: https://www.ft.dk/RIPdf/samling/20201/aktstykke/aktstk166/20201_aktstk_anmeldt166.pdf. Det er altså de tal, vi har fået oplyst. Vi glæder os derfor til, at AU fremlægger udregningerne, som viser at pladsbesparelsen ikke er på over en fjerdedel, og at reduktionen ikke betyder en begrænsning af det i forvejen pressede antal studiepladser.
Læs her hvorfor du bør overveje at hoppe med på bølgen.
Det er lørdag morgen, temperaturen har sneget sig op over en enkelt grad, solen skinner, og Aarhus Ø vandres tynd af glade århusianere. De allergladeste er på vej op af det iskolde, mørkeblå vand i bare fødder og badetøj.
Selvom mange stadig foretrækker varmen under vintertøjet, stiger antallet af vinterbadere hastigt, og der er ingen tvivl om, at det kolde gys har en effekt.
Jeg vil dykke ned i, hvilke fordele vinterbadning kan have for os hjemme-studerende, der trænger til et ekstra friskt pust i hverdagen. Jeg har snakket med Susanna Søberg, der er Ph.d. studerende på Center For Aktiv Sundhed, Rigshospitalet. Susanna forsker i vinterbadning, og er forfatter til bogen Hop i havet (2019). “Da vi skrev bogen for to år siden, vidste vi godt, at det stadig var en nicheting, men nu er det på to år blevet mainstream – og det har epidemien helt klart skubbet til” forklarer Susanna, der også ser den stigende popularitet.
Frihed og fællesskab
Susannas bud på, hvorfor vi netop nu ser så mange badenymfer ved kysterne, er, at det giver os muligheden for at komme ud og føle os frie i naturen. Det særlige for vinterbadning er, at det ikke stiller nogen krav til os, og absolut alle kan være med på oplevelsen. Du kan altså opnå en følelse af både frihed og fællesskab – lyder det ikke dejligt?
Endorfinrus og overskud til studierne
Men hvilken effekt er det egentligt, at kuldechokket fra vandet har på vores krop og mentalitet?
Det kolde vand aktiverer et såkaldt kæmp-eller-flygt system, og heraf udskilles en lang række glædeshormoner i kroppen, som automatisk gør en gladere, siger Susanna. “Folk fortæller os, at vinterbadning har lettet deres humør og folk føler også en fornyet energi, på grund af endorphiner og noradrenalin som pumpes rundt i kroppen. Så har man bare et overskud bagefter, som man kan bruge på alt muligt andet.”
Mere energi, glæde og overskud. Jeg tror, at det i høj grad er tiltrængt hos os studerende, der i tiden kan mangle noget til at bringe dette ind i hverdagen. Dagene kører i ring foran skærmen på værelset, og det kan være svært selv at finde fornyet energi og motivation. Susanna opfordrer i den grad til, at så længe du ikke lider af hjertekarsygdomme eller problemer med dit blodtryk, kan du sagtens gå ud og prøve at dyppe dig i havet. Hun tilføjer dog, at det ikke er alle, der nyder det første dyp, men måske næste gang. “Som regel sker der faktisk et vendepunkt omkring det 3. eller 4. dyp, hvor kroppen nu bedre kan slappe af, og man kan nyde sit endorfinrus bedre – det bliver mere herligt bagefter.”
“En utrolig velvære”
Jeg har snakket med Delfinens redaktør Lise, som vinterbader hver eneste uge. Hun er medlem af Vikingeklubben Jomsborg, der holder til på Den Permanente. Indtil coronanedlukningen troede Lise, at det var klubbens sauna, der lokkede hende afsted, men hun er siden blevet positivt overrasket over, at hun oplever lige så stor glæde ved den helt kolde version uden sauna. “Jeg tror i virkeligheden, at jeg gør det, fordi det altid er en dejlig oplevelse. Jeg er aldrig i tvivl, om jeg har lyst til at vinterbade, for jeg har altid haft den bedste følelse bagefter. Det er en utrolig velvære”
Lise beskriver vinterbadningen som en aktivitet, der står i stor kontrast til den hverdag, man som studerende lever i lige nu. For Lise er turen derud og dyppene i vandet en rutinepræget aktivitet, der kan gøres sammen med en veninde – en af de få ting, man faktisk kan lave sammen i den her tid. “Det er simpelt, bekymringsfrit og rart” siger Lise, der nyder samt anbefaler denne kontrast til hjemmestudiet.
Noget at glæde sig til og over
Samtidigt med at Lise kender følelsen af fornyet energi, påpeger hun også den totale ro, der falder over kroppen efterfølgende. “Især hvis jeg sidder meget i saunaen, kan jeg blive SÅ afslappet, at jeg kan have svært ved at fokusere resten af dagen”. Oplevelsen er individuel, og føler du dig friskere efterfølgende, er det oplagt at begynde dagen med et hop i havet. Men hvis du ligesom Lise kan blive træt, kan det i stedet være en dejlig oplevelse, som du ser frem til og som motiverer dig gennem unidagen.
Susanna Søberg kan sagtens forestille sig, at vinterbadningen kan give mere glæde i en studerendes hverdag, der for tiden er i underskud på noget at glæde sig til eller over. “At sidde at grine med sine venner udløser glædeshormoner i hjernen, men det gør vi ikke i lige så høj grad i denne tid. Her kan vinterbadningen i naturen med en ven eller to give dig glæden i stedet for.” Vinterbadningen kan altså give de frihedsfornemmelser af fællesskab og glæde, som vi trænger så meget til.
En mildere metode
Men – selvom det bliver mere og mere normalt at vinterbade, betyder det selvfølgelig ikke, at du SKAL vinterbade. Det er en kold fornøjelse, som ikke er for alle og enhver. Hvis du ikke er helt klar til de iskolde bølger, men stadig er fristet af fordelene, har Susanna Søberg et godt tip. Det kolde skyl under bruseren kan nemlig også have en effekt. Nå helst op på 20 sekunder af den kolde hane, og så kan du opnå et mini-kick à la vinterbadningen, som frisker dig op og samtidigt giver et lille skud glædeshormoner.
Men det er tvivlsomt den samme livsbekræftende oplevelse, som at dyppe sig i bølgerne med solen i kinderne og den kolde luft om ørene, som du endda kan dele med andre. Så sidder du derhjemme og trænger til at få studierne helt ud af hovedet, så hop på cyklen og en tur i havet med en ven. Måske kommer du hjem og er lidt gladere og mere motiveret, end før du tog afsted!
Efterårssemestret er slut, og det samme er det sidste halve år i universitetsbestyrelsen. Vi bringer dig her de største emner, der har fyldt mest i bestyrelsen det sidste semester.
Studenterrådet og Delfinen ønsker at bringe bestyrelsesarbejdet tættere på dig som studerende. Her fortæller Ditte Marie Thomsen og Hanna-Louise Schou Nielsen, der det sidste år har siddet som dine repræsentanter i bestyrelseslokalet, om de store emner bestyrelsen har vendt.
Tættere på campus 2.0
Det ligger efterhånden langt tilbage i hukommelsen, men der var engang, hvor vi tog til forelæsninger i fysiske auditorier, spiste madpakker i kantinen og læste pensum på læsesale. Den tid kommer tilbage, og der er endda godt gang i udviklingen af det fysiske miljø. Campus 2.0 er overskriften for den fysiske udvikling, der blandt andet omfatter fraflytningen af BSS Fuglesangs Allé og Navitas, samt indflytningen i det gamle kommunehospital, det såkaldte Universitetsbyen. I løbet af efteråret faldt flere brikker på plads i det store puslespil. I bestyrelsen besluttede vi at flytte de kunstneriske fag til Katrinebjerg, selvom vi studerende gerne havde set mere studenterinddragelse i processen. Derudover mindede vi igen om at sikre et tilstrækkeligt antal kvadratmeter til både faglige og sociale studenteraktiviteter – og det vil vi fortsat gøre fremover.
Ny klimastrategi
Der er stategier på fuldt flor på AU. En af bestyrelsens kerneopgaver er at vedtage det, vi kalder strategier. Med strategierne lægger vi retningen for universitetet flere år ud i fremtiden og sætter kursen for vores økonomiske prioriteringer. I bestyrelsen har vi brugt mange kræfter på at udarbejde og vedtage strategier. Efteråret 2020 blev semesteret, hvor vi greb til handling – eller i hvert fald lagde en plan for, hvordan vi alle sammen skal gribe til handling. Efter at have fået inputs fra blandt andre de akademiske råd, vedtog vi nemlig såkaldte handleplaner for hele tre strategier.
Først gjaldt det den klimastrategi, der skal gøre Aarhus Universitet CO2-neutralt i 2040. Det betyder, at vi igangsætter en proces mod at få flere cykelparkeringspladser på campus, at stille krav til kantinerne om at være klimabevidste, at gøre affaldssortering mere tilgængeligt i det daglige og en masse andet. Forhåbentlig vil du snart opdage, at Aarhus Universitet bliver grønnere. For eksempel bruger vi allerede i dag 100% vindenergi. Det, synes vi selv, er ret sejt!
Strategi 2025 er overskriften på den overordnede strategi, der sætter retningen for, hvilket universitet Aarhus Universitet skal være i fremtiden. Det lyder meget højtflyvende, men med handleplanen blev ambitionerne konkretiseret i aktiviteter som “lancere retsmedicin-podcast”, “evaluere AU Challenge” og “udvikle et tværfakultært valgfag i entreprenørskab”.
Handleplan for Ligestilling
Endelig vedtog vi Handleplan for ligestilling på AU 2020-2022. På Aarhus Universitet bestod universitetsledelsen i 2019 af 17% kvinder og 83% mænd, og samme år var kun 22% af universitetets professorer kvinder (https://medarbejdere.au.dk/strategi/diversitet/dataomligestilling/). Der er med andre ord en kønsmæssig ubalance, som betyder, at vi går glip af masser af talent! Det vil vi rette op på med denne handleplan, som blandt andet går ud på at understøtte ligestilling i rekruttering af forskere.
Strategifrøene er altså solidt plantet, og vi glæder os til at følge, hvordan de kommer til at stå i fuldt flor de kommende år.
Nedlukning af universitetet
Vi kommer ikke udenom det – coronapandemien og dens konsekvens for hele universitetet og alle os studerende. Den har bragt stor grad af usikkerhed med sig – såvel økonomisk for universitet som for vores generelle hverdag som studerende. Vi har løbende siden nedlukningen påtalt det øgede ansvar for og vigtigheden af at prioritere en tilstrækkelig og ensartet kommunikation til jer – om undervisning, eksamen, fysisk adgang mm. Det fortsætter vi med! I bestyrelsen beskæftiger vi os også meget med økonomi. Her snakker vi ikke bare den svære kunst at få et SU-budget til at gå op, men Aarhus Universitets budget på omkring 6,7 milliarder kroner. Vi har nok alle fulgt med i, hvordan pandemien får økonomiske konsekvenser rundt omkring i samfundet, og det gælder selvfølgelig også universitetet. Igennem hele 2020 har vi opereret med en lang række økonomiske usikkerheder, og det præger også budgettet for 2021, vi vedtog i december. Helt så slemt som først beregnet er det dog ikke, blandt andet fordi vi har sparet en del penge på, at vi har haft færre lys tændt, rejst mindre og brugt mindre vand. Alt i alt bliver det dog dejligt både for økonomi, medarbejdere og os studerende engang at være på den anden side af pandemien.
Nyt bestyrelsesmedlem repræsenterer de studerende
I februar udtrådte Ditte efter to år i bestyrelsen, og Mikkel Grøne har nu overtaget stafetten. Han og Hanna-Louise udgør studenterrepræsentationen i universitetsbestyrelsen fremadrettet.
Illustration: Sofie Bredal Andersen Tekst: Camilla Svenblad og Erik Fyhring
Den antikke græske livsfilosofi stoicisme er på kommerciel fremmarch. Svend Brinkmann vælter sig i facebookfløde fra sin voksende fanskare, og lederkurser og selvhjælpsbøger i stoisk filosofi hitter som aldrig før. De gamle stoikere vægtede fornuften, disciplinen og vanens magt højt og havde altid menneskets forestående død i betragtning. Dette kan lyde lettere ubehageligt, men med denne artikel vil vi kaste os ud i at påvise, hvordan denne ældgamle tankegang faktisk kan være brugbar for dig.
Vi tager udgangspunkt i bogen ”Det hele handler ikke om dig – antikke principper for et liv med sindsro, frihed og mening” af Niels Overgaard. Overgaard giver råd til, hvordan man kan leve stoisk fra dag til dag. I blot en uge forsøgte tre af os på redaktionen at leve efter nogle af principperne, for at teste hvad stoicismen kan lære os. Dette skriv er derfor en form for performativ anmeldelse af stoisk livsstil. Selvom en uge ikke er meget, har det givet os nogle overvejelser og indsigter i, hvordan stoicisme kan være en hjælp for alle os, der godt kunne bruge et par holdepunkter i livet. Vi har lagt vægt på nogle få elementer af den stoiske livsfilosofi i denne artikel.
Disciplin kan gøre dig fri
Kun de disciplinerede er frie i dette liv. Hvis du er udisciplineret, er du en slave af dit humør og din lidenskab, mener stoikerne. En central del af det stoiske værdisæt indebærer opfattelsen, at disciplin kan gøre dig fri. Disciplinen kan aktivt indøves og bruges til at oparbejde viljestyrke, så man har nemmere ved at overkomme modstand i sit liv. Sådan kan man opnå, hvad man ønsker. Når vi mennesker får det for behageligt, lammer det os, mener stoikerne. Og afslapning med afslapning på, bringer ikke lykke – men koma! Lyder det genkendeligt fra corona-karantænen?
I den forgangne uge har vi her på redaktionen rettet os efter de her tre råd:
Stå konsekvent tidligt op
Tag et iskoldt bad om morgenen
Fix dagens mest trælse gøremål først
Det er en pointe hos stoikerne, at det er sundt at gøre noget man egentlig ikke har lyst til, for at træne disciplinen. At holde sig beskæftiget, er som en nøgle til at undgå afslapningskoma, der ellers nemt kan indfinde sig. Især her i coronatiden. Det er så nemt at stå halvsent op og sumpe dagen væk i Netflix, porno og gaming. Måske med en snert af dårlig samvittighed over ikke at få mere ud af dagen. Her kan stoicismen komme dig til undsætning. Disciplinen hjælper dig til at opøve gode vaner, og vanerne var helt centrale for stoikerne.
Som filosoffen Will Durant siger;
Vi er, hvad vi gør igen og igen.
Durant
Og derfor er det vigtigt at bygge gode vaner. Chefredaktør frøken Lise øvede blandt andet sin disciplin ved timelange walk’n’talks i isnende koldt vejr. Selvom tæerne var ved at fryse af, fortsatte hun med beslutsomhed i vintermørket. Kulden skulle bestemt ikke sætte en stopper for den daglige gå- eller løbetur.
Om at spise frøer
Overgaard opfordrer til, at vi starter dagen med at gøre de ting, vi har mindst lyst til. Vi skal bare sluge frøen. Forestil dig, at du skal spise en frø hver eneste dag, og at der ikke er nogen vej udenom. Så er det bedste måske bare at få det overstået med det samme, for ellers kommer det til at rumstere i dit baghoved hele dagen og præge dit humør negativt (med mindre man nyder et frølår selvfølgelig). Frøen er selvfølgelig en metafor for alle de sure pligter og opgaver.
For den ene skribent (mig, Camilla) forløb dette stoiske tip forrygende. Jeg lavede to-do lister hver morgen med ting, der skulle ordnes, som jeg i ugevis har fejet ind under gulvtæppet. De første par dages lister var fyldt med trivielle gøremål som rengøring af bestikskuffen og sortering af firs forskellige slags sorte sokker. Pludselig havde to dage været mere produktive end store dele af corona-karantænen. Og det føltes godt at få udrettet noget, også selvom tingene i sig selv ikke var særligt sjove at udføre.
Det føltes befriende ikke længere at skulle se på de små krummer i bestikskuffen og have dårlig samvittighed over, at de lå der og stirrede tilbage. Eller at skulle bøvle med at finde en identisk sok blandt hundrede vagt forskellige slags sokker i mit sokkeorgie af en sokkeskuffe. Efter et par dage faldt produktiviteten dog, da der simpelthen ikke var en ting tilbage i lejligheden, jeg ikke havde organiseret – og så faldt jeg atter i komahullet af Netflix, porno og gaming.
Forestil dig det værste
Negativ visualisering er centralt hos stoikerne. Det lyder paradoksalt. I stoicismen er det en god ting forestille sig det værste, der kan ske, før man gør noget. Det er blandt andet fordi det gør dig gladere, når de frygtede ting ikke sker. Det kan give dig mod til at face det dårlige, der sker; og det kan gøre dig gladere for det, du faktisk har.
Den anden skribent (mig, Erik) har prøvet at bruge negativ visualisering, før jeg skulle ud på mit lagerarbejde. Jeg har forestillet mig, at tingene ikke ville virke, at tiden ville gå alt for langsomt, og at jeg derfor ville udvikle den mest indebrændte irritation. Derudover ville alle omkring mig brokke sig hele tiden. Modsat, viste det sig utroligt nok, at det ikke blev så slemt overhovedet. For eksempel var det ikke alt, der ikke virkede, men kun nogle ting, og det var også kun nogle få, der brokkede sig, og ikke alle. Jeg har selv en dårlig vane med at brokke mig på arbejdet, og det har jeg stoppet mig selv i flere gange i i ugens løb.
Det hjælper faktisk på humøret at visualisere negativt – hvem skulle have troet det?! Ifølge stoikerne hviler vores egen lykke grundlæggende på vores indstilling til livet, som derfor også definerer den måde, vi kommer til at håndtere tingene på. Så nu har jeg faktisk fået et mere positivt perspektiv på mit arbejde, fordi jeg har indset at det kunne være værre.
Døden er din ven
Vi skal alle dø. Det er nok det eneste, vi med sikkerhed ved, men mange af os tænker nok ikke over det på daglig basis – men det gør stoikerne. For dem var erkendelsen af døden essentiel, fordi den sætter livet i perspektiv og gør os opmærksomme på, at livet en dag slutter. Derfor må man bruge sin tid fornuftigt. Du har kun x antal dage tilbage at leve i – måske 22.673 dage, måske en enkelt. Ingen ved det. Og derfor skal du tænke over, om du bruger din tid, som du allerhelst vil.
Jeg, Camilla, afprøvede den lettere morbide øvelse, at forestille mig min egen død, hver morgen. Øvelsen går ud på, at man skal kigge på sine hænder, mens man forestiller sig livet, der langsomt forlader dem, og hvordan de så vil se ud, når man er død – temmelig bistert! Det var faktisk ikke nemt. Det krævede en stor mængde fokus at skulle se for sig, hvordan hænderne langsomt skifter farve fra moderat hvide (min radiator var gået i stykker) til kridhvide og døde. Nok træner man sit fokus, men for mig var øvelsen ubehagelig. Jeg blev simpelthen trist.
Det er selvfølgelig pointen hos stoikerne, at man skal føle denne tristhed, acceptere den og herefter konkludere, at hænderne en dag vil være døde, men at man så herfra vil være bedre i stand til at tage beslutninger i sit liv i forhold til, hvad man virkelig helst vil bruge sin tid på, idet man ved, den er begrænset. Alle beslutninger, du tager i løbet af dagen, er dyrebare for dit liv. Fordi du har begrænset tid at leve i, er du nødt til at være selektiv med, hvad du bruger din tid på.
Se derfor nærmere døden som din ven end din fjende. Bevidstheden om døden vil hjælpe dig med at cut the crap i dit liv.
Mange af os bruger vores tid ukritisk ved at stene diverse sociale medier og internetafkroge. Overgaard mener, at hvis man vil leve bevidst, skal man være meget varsom med alt, der tager ens opmærksomhed og stjæler ens tid. For når vi bruger tiden uden at tage stilling, kommer vi lettere til at spilde den. Og vi vil derfor have mindre tid til at leve det liv, vi rent faktisk ønsker. Som Seneca beskriver:
Det er ikke, at vi har kort tid af leve i, men at vi spilder meget af den. Livet er langt nok, og det er blevet og givet i generøse mængder, så vi kan opnå de største ting, hvis vi investerer det hele godt. Men når livet spildes gennem blød og ubekymret livsstil, og når det er brugt uden nogen værdig stræben, kommer døden til sidst, og vi indser, at det liv, vi ikke bemærkedes undervejs, er passeret forbi
Seneca
Hvorfor tørster det moderne menneske efter stoisk juice?
Grundlæggende kan det virke som om, at stoicisme bare handler om at have en virkelig hård morgen – tidligt op, tage et koldt bad, gøre det, du mindst har lyst til først, og så lige forestille dig din egen død – så er dagen ligesom i gang! Men der er faktisk en mening med galskaben.
Hvis du inkorporerer den stoiske tankegang i dit liv, kan det være en rettesnor, som kan hjælpe dig til at tage mere bevidste valg og gøre dig mere viljestærk og modstandsdygtig. Mange af os tørster måske efter den stoiske juice, fordi den med dens vitaminindsprøjtning af fornuft, disciplin og afmålt pessimisme faktisk kan bringe en positiv forskel for vores energi og humør. Hvis vi er mere bevidste om, hvad vi bruger vores tid og energi på, og hvis vi nedjusterer vores forventninger og indstilling, er der kun positive ting at hente. Vi, artiklens skribenter Erik og Camilla, vil med opøvet stoisk ro og disciplin tage disse principper med videre og bruge dem aktivt (før vi dør).
De rum, som de fleste mennesker befinder sig mest i, hviler i, sover i, som står som base, en rede, vi sædvanligvis sætter af fra, inden vi mænger os med omverden, det er ødelagt. Omskabt. Hjemmet.
Fremmed virker rummet. Slet ikke det samme. Det er et venteværelse eller ’Zoom Waiting Room’, som censor og underviser sendte den halvnervøse, psykisk udmattede student ”ud i”, mens de diskuterer karakteren, for den mundtlige eksamen. Studenten stirrer som fremmed rundt i rummet og finder ingenting, ingenting interessant. Ingen af tingene taler til studenten, selvom tingene er studentens egne, studentens plakater og fotografier og malerier på væggene, lænestol og seng, og det er studentens beskidte tallerken og bestik på bordet, og alligevel: ingenting. Det er et venteværelse og ikke studentens værelse. Ikke stedet studenten som regel sover og tænker personlige tanker. Ikke nu. Nu, et venteværelse, snart, studentens hjem igen. Hjemmet.
Værelset vi venter i
Det er undervisningslokale, fredagsbar, festlokale for max fem mennesker ad gangen. Stue, soveværelse, læsesal og café. I forvejen var hjemmet småt. Tidligere har ikke været nødvendigt, at forholde sig til rummet. Det er det rum, alle har mindst ét af. Det rum man kalder hjem. Nogle gange sker det for mig, at mani fylder min krop, og jeg rykker rundt på ting. Jeg omrokerer, klipper ting ud af en kunstbog med landskabsmalerier. Jeg hænger udklippene op på væggene, og indretter de før hvide vægge forskelligt hver dag for at gøre rummet til det, det skal være lige nu. Jeg er kurator under ekstremt pres på udstillingen Mit Hjem, der forholder sig til og forsøger at definere, hvem jeg er, og hvordan det ’jegs’ værelse ser ud. Umuligt. Bestandigt i bevægelse. Derfor rykker jeg rundt igen og igen. Det er en mani, der minder mig om hovedpersonens i Fight Club, ham, som ikke er Brad Pitt. Han er en søvngænger i sit eget liv med sit søvngængerarbejde, der flyver fra sted til sted og sover på hoteller og aldrig knytter sig til noget. Hele hans liv bliver fladt og overfladisk. Der sker ikke noget. Ét rum har han til at rumme den personlighed, han aldrig lader komme til udtryk i sin kedelige, åndsforladte hverdag. Ét sted tager han kontrol og indretter, som han vil; hjemmet. Han fylder det med designermøbler. Mani fylder også ham. Men det er tomt, hult at indrette ét sted i stedet for at indrette sit liv efter, hvem man er. Jeg mangler flere rum. Ét til hver beskæftigelse. Derfor rykker jeg rundt og rundt og rundt og gisner efter en følelse af forandring, en følelse der trumfer følelsen af begrænsning.
Omrokering og omrokering og omrokering
Hjemmet er i forandring. Det er ikke en begrænsning. Livet uden for hjemmet er begrænset. Landskabsmalerierne på mit værelse pryder rummet, gør det hyggeligt, hjemligt, præget af mig. Jeg købte jo kunstbogen, fordi jeg synes, billederne i den er flotte at se på, og nu ser jeg endelig på dem. Jeg kommer til at tænke på Narnia. Løven, heksen og garderobeskabet, hvor fire børn ender i et fremmed hus, fordi deres hjem trues af bombeangreb. Det indvendige af huset føles ikke som deres hjem uden alt det hverdagslige, deres legetøj, og hvad børn i 50’erne legede med. De er ramt af en (covid)nedlukning, og mens de udforsker det nye hjem i en gemmeleg, falder de over skabet ind til Narnia (et eventyrland).
Aldrig har hjemmet været så begrænsningsløst, som det er nu. Tid til at udforske sit mest personlige af rum har vi i overflod til rådighed. Tid til at rykke rundt. Tid til at sidde stille og mærke rummet forandre sig sammen med dagen og humøret. Tid til at finde roen i sig selv, der åbner op for den mest frie, fordybelsesrige udfoldelse. Tid til at finde skabet der fører til Narnia. Et fordybelsesrigt, et grænseløst rum med roen fra hjemmet.
For tiden undergår hjemmet – og vores syn på vores hjem i en forandring. Den studerende skifter ikke lokale ved hver forelæsning. De nye omgivelser udebliver, mens vi sidder inde. Jeg tror, det er meget menneskeligt at koble og forbinde sine tanker, sit humør, ja, alle de små hverdagslige ting, der udgør ens liv, til sine omgivelser, og de tanker, man gør sig. Mit værelse burde ikke være et venteværelse. Jeg sover ikke, studerer ikke, bor ikke i et ’Zoom Waiting Room’. Det gør jeg ikke. Jeg fylder rummet ud med mine plakater, med det der taler til mig og åbner veje for fantasien og går på opdagelse i et grænseløst rum. Eller går en tur.
