Underspillet og delikat bevæger Warpaint med stor selvfølge sig rundt og ud i krogene af deres musikalske univers. Det er et yderst kontrolleret lydbillede, der næsten minimalistisk kryber over og under huden og i sine stramme kompositioner skaber et musikalsk rum, man med glæde overgiver sig til.
The Fool følger op på Warpaints EP Exquisite Corpse fra 2009, og lægger sig også musikalsk i naturlig forlængelse af den. Warpaint går ikke syvmileskridt fremad. I stedet raffinerer de deres musikalske univers. Det bliver undersøgt og udfoldet yderligere, hvilket ingenlunde skal lægge dem til last. For det er ikke ofte, at et albumdebuterende band har en så klokkeklar vision for, hvordan deres musik skal lyde. For hvilket rum, der med velklingende stilhed i kompositionerne skal skabes og folde sig om lytteren.
Der bliver stræbt opad med rumklang, elegante og skæve vokalharmonier, der af og til trækker sig tilbage i lydbilledet for i endnu højere grad at indgå som en organisk del af samme. Det er atmosfærisk, uden at det fortaber sig i egne tåger, for der bliver hele tiden holdt fast i universets scenekant. Emily Kokals både blide og bidende vokal, det diffust præcise guitarspil, og den effent drevne bas og trommer tryllebinder og holder lytterens opmærksomhed fanget.
Det hører vi eksempelvis på ”Shadows”, der lægger ud med en lidt vakkelvorn akustisk guitar og vokal, hvorefter der i klassisk lagkagestil bliver bygget op og videre på instrumentering. Den stigende intensitet bevæger sig mod et underspillet klimaks, der især bliver båret af vokalen i, hvad man må betegne som omkvædet. Straks går nummeret tilbage til sit akustiske udgangspunkt, for derefter at bygge op igen.
”Baby” bevæger sig lidt væk fra den storladne lyd ved at holde sig i det akustiske felt med kun guitar og vokal. Der er stadig en stor bredde i lydbilledet, og ”Baby” placerer sig derfor helt naturligt i Warpaints univers.
Der bliver ikke leflet for lytteren på The Fool. Der er ikke tale om regulære kompositioner, der med catchy sing-alongomkvæd inviterer til et proppet dansegulv. I stedet bliver man budt indenfor til bidende skønhed, der tillader stilheden sin retmæssige plads, og gør lytteoplevelsen så meget mere interessant og intens. Det er stilfærdig og underspillet, men aldrig kedeligt. Og med en effektiv fremdrift i understrømmen, der konstant trækker lytteren med videre ind i musikken, er det en invitation, der er svær at takke nej til.
The fool kan købes via Rough Trade
Anmeldt af Vibe Kiil
