De heldige vindere af årets Roskilde-konkurrence er fundet. Der var overvældende mange konkurrence-indslag at vælge imellem i år, og det var med hård hånd, at vi måtte sortere i de mange gode oplevelser, vi modtog. Aldersspredningen blandt konkurrencedeltagerne var stor – vi modtog både fra efterskoleelever og forældre med tre børn.
De heldige, blandt de mange skøre konkurrenter, blev Sif Hellerup Madsen og Stefan M. Rasmussen. Vindernes indsendte indslag kan I se nedenfor.
Delfinen ønsker alle en god Roskilde Festival.
Stefan M. Rasmussen
DANS – lille opfordning og anbefaling
Roskilde Festival er ét stort dillema. Men man lærer efterhånden at navigere i det bugnende overflødighedshorn, som programmet ALTID er. For der findes headliners og så findes det, som står med småt. Og det er her, det som regel sker! Ikke et ondt ord om headliners. Det er skam udmærket med fællesskabs-skabende stadionrock. For dem som synes det. Jeg mener bare: man bør gøre en smule research hjemmefra, så man undgår 4 dage foran orange scene! For det er nu engang på de små scener at benene bliver sparket væk under dig (eller i hvert fald mig!). Det er herude overraskelserne gemmer sig. Der er herfra man går med med verdens største smil og bedste følelse af “det her vidste jeg ikke, at jeg elskede”.
Som en måde at navigere i det store dillemma i smatten har jeg på de sidste par Roskilder haft som et slags pejlemærke at gå efter de mere dansevenlige acts. Når der er 2 konkurrerende bands på samme tid, ved jeg således, hvor jeg skal gå hen. For festival er også en fest! Og så er det i øvrigt meget hårdere for ben og ryg at stå stille end at danse! Og hvem gider overhovedet lytte til introverte, men ellers ganske gode, amerikanske new-folk sangerinder, når man er sprit-stiv og på rulleskøjter? Helt ærligt!
Her følger en lille anbefaling af hvad jeg tror bliver noget af det vildeste i år! Der er i hvert fald 3 must sees udi mit ta-og-bevæge-noget kriterie. En tilnærmelsesvis fællesbetegnelse kunne være legesyg syre-pop.
Der er en smule Hot Chip i børnehave over britiske The Chaps charmerende danse-indie-pop. De tager det bare skridtet videre. Kører helt ud over dansegulvet med humor uhøjtidtlighed og selvironi. Der er sådan lidt en Krafwerk møder en aristorkratisk udgave af TV on the Radio over The Chap. Og så lige en smule Air med lige ud af landevejen rå guitar! Det er med andre ord svært at få hånd og øre om dette små-kulrede univers, der indeholder one-liners agtige almodisch-futuristiske tekster som Come on come on cloner/Clone me another me/My generation/Needs another me (!). Og oven i hatten er der fyldt med mande-kor, dyb clubbing bas og skønne pop-melodier! Uforudsigeligt, paranoidt og helt uregerligt! På den fede måde!
Lyt til pladen: Mega Breakfast (2008)
Og så kan man forvente et eksatisk kick ud over alle grænser af new yorkerne i det voldsomt insisterende og livlige Gang Gang Dance. Koncerten på årets Poprevo Festival vil på alle måder gå over i den århusianske musikhistorie. Så det er ikke så lidt, man kan forvente af dem på årets Roskilde. Gang Gang Dance ligger i slipstrømmen af psych folk art rock scenen med Animal Collective og Black Dice som repræsentanter. De går bare, som ovennævnte The Chap, meget videre. De tør tage skridet derud, hvor man ikke vidste musikken kunne rykke. Man kan måske kalde det eksperimenterende verdensmusik. Man kan også til tider kalde det regulær rave. Eller grime. Og utroligt nok, et eller andet sted, nogen gange bagved andre gange foran i lyden: pop! En ting er sikkert, hvis der findes sådan noget som en avantgarde, så er det i Gang Gang Dance!
Lyt til den nyeste plade: Saint Dymphna (2008)
En kæmpe forventning går også til japanske Shugo Tokumaru‘s lo-fi indie elektro pop. Der er et hjørne af halvjazzede og utroligt iderige amerikanske Deerhof, en blød firkant af minimal komponisten Steve Reich og et hjerte der kunne være amerikanske Sufjan Stevens i Shugo Tokumaru stort orkestrerede musik. Traditionelle japanske lydlandskaber blander sig med bløde popmelodier, sprøde trommer og masser af blokfløjter, melodika, harmonika og trædeorgel. Faktisk bruger han over 50 instrumenter på den seneste plade! Og så er det bare fedt at høre syngende japansk! Det her går lige til smilet og lige i benene.
Lyt til pladen: Exit (2008)
Sif Hellerup Madsen
Det, jeg glæder mig allermest til på Roskilde Festivalen – ud over det obligatoriske: smagen af lunken billig dåseøl i blændende sol og følelsen af frihed, som kan få enhver forarmet studerendes eksamens-myoser til at løsne op og flagre bort (i øvrigt sammen med erindringen om enhver form for pensum) – er helt klart min ven Christians dragt af karse. Ja, karse, et beklædningsstof, der spås en stor fremtid inden for haute couture-verdenen (se foto af Christians karse-hat i Delfinen nr.149), og som vil få alle de håbløse efterskolehippiers forsøg på at kombinere trashy og cool til at blegne, og som vil få alle andre større events som, fx nøgenløbet eller Nick Cave på Orange Scene til at fremstå både tandløst og tamt. Men det ender ikke her, ifølge talløse rygter vil Karse-Christian på et endnu hemmeligholdt tidspunkt bryde mod en mand iført brødets svar på velour: toastbrød. Se det for jer folkens og glæd jer ligesom mig, det bliver grønt mod hvidt, karse mod toast, Roskilde 2009 vil nå uventede og uanstændige højder!
