ØL # 4 – Grønt liv, dårlig lydprøve
Med den sidste rest af anmelderfaglig stolthed i fordærv, bevæger Delfinen sig ind i det lille telt for at høre The Green Lives. Hvis Pinboys var præget af paradokser, så rimer The Green Lives på kontraster. Hvor Pinboys havde bassen nede ved anklerne, har The Green Lives guitaren oppe under hagen. Og guitarer er der mange af på scenen. Rent faktisk har chefredaktøren ikke set så mange akustiske guitarer på én gang siden Los Lobos’ storhedstid. Alligevel er det som om, det ikke helt vil sig for The Green Lives, der er hæmmet af dårlig scenelyd.
”Skal man tro teltene ved siden af, mangler de techno”, siger redaktionschefen og tilføjer: ”Og hvorfor er der flere, der klapper undervejs i numrene end efter?”.
Delfinen finder ikke svarene i det lille telt. Ud.
Læs også Øl#1,2,3 – rigtige mænd er til girlpower
ØL # 5 – Vildspor på Kasernen
Pludselig er de to redaktører på en mission. Delfinens unge fotograf Anja skal have en stak ølbilletter for at knipse løs i mudderpølen.
”Hun er på Kasernen”, siger redaktionschefen.
Få ting er, hvad de lyder til. For eksempel skulle man tro, at Kasernen var fyldt med våben og soldater. Et Århus’ svar på Sergentskolen i Sønderborg, men nej. Den er fyldt med halvstuderede skuespillere, konceptkunstnere og halvkendte rockstjerner. Efter en tilsyneladende endeløs række af kram og ”hvornår kommer albummet ud?”, peger redaktionschefen vredt på sit ur. Fotografen opholder sig åbenbart alligevel ikke på Kasernen, og Delfinen må igen søge andetstedshen. Væk.
Tilbage til muddergrøften i Uniparken, hvor redaktørerne langt om længe finder fotografen. Hun takker mange gange for de tre gratis fadøl og et enkelt lunkent måltid, og redaktørerne begiver sig ned mod Nørreport. I en baggård fyldt med suspekte medievidenskabere venter redaktørernes aftensmad på dem.
