Arbejdsmarkedet er en sær størrelse. Nogle har brug for at få opgaver løst, mens andre løser opgaverne – gerne mod betaling. Denne udveksling har traditionelt foregået mellem mennesker, men i dag foregår udvekslingen i stigende grad også med maskiner. Hvem ved? I de næste årtier kommer denne udveksling måske kun til at foregå mellem maskiner.
Tekst: Jake Inlove
Illustration: Peter Følsgaard
En del arbejde bliver i dag varetaget af maskiner. Sortering af viden sker via databaser og søgningsmaskiner. Oversættelse kan diverse programmer efterhånden også klare meget fint. Produktion og manuelt arbejde bliver i høj grad varetaget af samlebåndsmaskiner. Man kunne blive ved.
Mange stillinger, der eksisterede før i tiden, er blevet erstattet af maskiner. Eksempelvis var der engang noget, der hed en trykker – det var én person der lavede tryk, så bøger og plakater kunne laves i flere eksemplarer – han er blevet erstattet af kopimaskinen. Før trykkeriet blev opfundet, var der arbejde for folk, der sad og skrev bøger i hånden. Det er endnu et eksempel. Opgaver som førhen skabte mange arbejdspladser kan i dag klares af en maskine – og vi har ikke set enden.
Tænkende robotter
Lad os hurtigt gå igennem et par af de teknologiske frembringelser, der i fremtiden kan komme til at koste arbejdspladser. Googles selvkørende biler er øverst på listen, da de sandsynligvis kommer til at erstatte samtlige chauffør jobs. Derudover er der teknologifirmaet NarrativeScience system, der har opfundet softwaret Quill, som er AI, der kan analysere og fortolke sværttilgængelig data, hvorefter den skriver læservenlige artikler på baggrund af disse. Dette kan erstatte en del journalistiske og videnskabelige jobs. Et tredje oplagt bud er robotteknologien i Kiva robotten, der ordner lagerarbejde for Amazon og i fremtiden også kan lave lagerarbejde for de fleste andre. Det sidste bud på en teknologi, der potentielt kan tage arbejde fra mennesker, er Cleverbot, som er en kunstig intelligens, der kan chatte med folk. Hvis du prøver at chatte med Cleverbot, vil du erfare, at den endnu ikke er en stimulerende samtale partner, men at den til tider kan virke troværdig. Hvem ved, måske vil en opdateret udgave af teknologien bag Cleverbot kunne erstatte kundeservice personale og måske psykologer og lærere?
Kunstig intelligens VS. menneskelig intelligens
I 2013 lavede forskere fra Oxford University en undersøgelse af fremtidens arbejdsmarked. De konkluderede, at næsten hvert andet job er i stor risiko for at blive automatiseret af maskiner. En stor del af disse ændringer er skabt af maskinlæring, som er noget af det mest banebrydende indenfor kunstig intelligens.
Maskinlæring består af algoritmer, der kan behandle store mængder data og lave forudsigelser på baggrund af denne data. Dette forklarer Anthony Goldbloom, som er CEO og grundlægger af virksomheden Kaggle i Silicon Valley. Kaggle bruger forudsigende algoritmer til at løse problemer for bl.a. Nasa, Wikipedia og Ford.
Anthony Goldbloom’s firma har været med til at finde og udvikle algoritmer, der kunne bedømme gymnasiestile ligeså godt som lærere og diagnosticere specifikke øjensygdomme ligeså godt som læger. Anthony udtaler i sin TEDtalk, The jobs we’ll lose to machines and the ones we won’t, at maskiner er bedre end mennesker til at udføre ensformige opgaver, der skal laves hyppigt (såsom diagnosticering og karaktergivning), men han påpeger også, at mennesker fortsat er bedst til at håndtere nye situationer. Så ifølge Anthony Goldbloom vil dit arbejde i fremtiden være dit, såfremt det hovedsagligt består af at håndtere nye situationer og ikke har mange ensformige opgaver.
Nick Bostrom, en svensk filosof fra Oxford University, har undersøgt, hvad verdens førende eksperter indenfor kunstig intelligens tænker og tror om emnet. I denne undersøgelse blev disse eksperter blandt andet spurgt om: ”I hvilket år tror du, at der er 50 procent sandsynlighed for, at kunstig intelligens er på menneskeligt niveau?” Menneskeligt niveau blev i undersøgelsen defineret som ’evnen til at udfører næsten ethvert job mindst ligeså godt som et voksent menneske’. Median-svaret var år 2040 eller 2050, alt efter hvilken gruppe af eksperter der blev spurgt. Dette peger i retning af, at alle jobs en dag kan blive klaret af maskiner, men måske kommer dagen tidligere end vi tror?
Nick Bostrom spekulerer foruden over, hvad der sker, når maskiner kan klare sig bedre end mennesker. I sin bog, Superintelligence, stille han spørgsmålet, Hvad sker der, når kunstig intelligens overgår menneskelig intelligens? Når det sker, så er mennesker ikke engang kvalificeret til at varetage arbejde mere – vi er simpelthen ikke intelligente nok.
Maskiner – Fremtidens arbejdskraft?
For at svare på artiklens titel: Vil maskiner kunne gøre dit arbejde i fremtiden? Så må svaret lyde: JA! Men sandsynligvis først i år 2040-50 eller senere. Hvis dit job består af at håndtere nye og uforudsigelige udfordringer, så vil der nok gå mange årtier før kunstig intelligens kan udføre jobbet på samme niveau som dig.
Men hvis dit arbejde består af ensformige opgaver, der skal udføres på samme måde hver gang, så er det sandsynligt, at dit job indenfor de næste årtier bliver automatiseret og i fremtiden varetaget af maskiner. For eksempel vil chauffør- og lagerarbejde ikke være menneskejobs fremover.
Til slut bør det pointeres, at fremtiden stadig er uvis, på trods af at eksperter har kvalificerede bud på, hvad der vil ske. Eksempelvis skulle denne artikels forfatter vente 12 minutter, mens hans computer opdaterede, så han kunne nedfælde de sidste par linjer. Ikke ligefrem en faktor, der overbeviser én om, at teknologi kan erstatte os i fremtiden.
