Foreningen Verdenshavernes Venner spreder grøn glæde i Gellerup og Toveshøj med fælleshaver, mobile bede, udflugter og det, de selv kalder “flødeskum”. Delfinen er taget udenfor Aarhus C for at se, hvad det er, der spirer og gror mellem boligblokkene i vest.
Tekst: Anna Eva Heilmann
Foto: Justin Yang
En kedelig skydyne kaster en skygge over Bazar Vest, og vores optimistisk tynde jakker yder pludselig ikke helt optimal beskyttelse mod den kølige vind. Alligevel er der dog i høj grad forår i luften, da vi smutter ind af trælågen til Beboerhuset Tousgårdsladen. En lille gruppe mennesker er i fuld gang på den gårdsplads vi træder ind på. Der bliver luget, gravet, og sået lystigt. På et stort bord står termokander og kaffekopper, en fyldt trillebør er parkeret ved siden af, og der dufter af frisk muldjord.
“Hej!” hilser Elin Kyhl Svendsen os friskt velkommen, og tager arbejdshandskerne af for at trykke os hjerteligt i hånden. Elin er daglig leder i foreningen Verdenshavernes Venner, en frivillig forening, der blev startet i 2009, da en række beboere tog initiativ til at skabe en have på et tomt stykke jord i området.
De første frø
I Verdenshaverne vokser der fælleshaver frem, og spredes farver i Gellerup og Toveshøj til glæde for både voksne og børn. Målet er, at det haverne kan blive udgangspunkt for en lang række aktiviteter såsom undervisning, aktivering og folkeoplysning alt sammen i samarbejde med en lang række instanser, foreninger og Aarhus kommune.
“Her ude bor 6500 mennesker i lejelejligheder,” forklarer Elin os, “og når man har et område med så mange mennesker uden have, det er dér vi kommer ind. I 2014 indledte vi så et samarbejde med det Boligsociale Sekretariat, hvilket betød, at der kom lønning, og jeg blev ansat som projektleder for projektet kombineret med, at jeg er daglig leder i Foreningen.”
Samarbejdet med det Boligsociale Sekretariat betyder, at Verdenshaverne også fungerer som det, der kaldes et virksomhedscenter, hvilket betyder at man kan komme i praktik her, og at man som ledig eller efter sygdomsforløb kan blive tilbudt at komme herud og blive en del af projektet.
Små oaser
Hvad er det med havearbejde og udendørsliv, der er så godt et udgangspunkt for projekter som dette?
Elin tænker sig om et øjeblik, “at være i naturen er jo godt for os allesammen, det er jo bevidst rent forskningsmæssig. Det er simpelthen helende for vores sind at være udenfor – man lader op. Samtidig tror jeg at det at være være fysisk aktiv udendørs, at man er sammen om noget, og kan se et resultat, der ovenikøbet glæder en masse mennesker – er vældig tilfredsstillende – så er der noget, der gror.”
For tre år siden opstillede Verdenshaverne mobile blomsterbede på et travlt hjørne midt i Gellerup. På grund af den nye bygade, er de nu flyttet til et andet sted. Elin beskriver, hvor meget liv bedene har givet.
“Pludseligt var der nogle, der lavede en café rundt omkring de her bede, hvor folk kunne sætte sig med indkøbstasken, slå sig ned et øjeblik, tage en smøg. Institutioner kommer også de steder, hvor vi er og spiser deres madpakker. Det er det, vi gerne vil lave: nogle små oaser, hvor man kan mødes eller lige kan stoppe op og slappe af.”
Samarbejdet
Kernen i Verdenshaverne er foreningen, forklarer Elin, men dertil kommer så det gode samarbejde med en lang række instanser såsom Boligforeningen og Aarhus kommunes forskellige forvaltninger. Små fondsbevillinger får det derudover yderligere til at fungere.
”Man har et virkeligt godt samarbejde her i området. Det betyder, at vi sagtens kan gå hen og spørge andre foreninger eller privatpersoner om de kan hjælpe, og folk kommer så til gengæld og siger at de godt vil bage en kage til et af vores arrangementer eller lave skilte til haverne.”
Også Beboerhuset, hvor vi netop står, er resultatet af et godt samarbejde
”Beboerhuset og Verdenshaverne blev enige om at dele udgiften og brugen af det lille drivhus her. Da vi først kom til beboerhuset, var haven groet noget over, men det, at vi kommer her på nogle hverdage og lige giver den en skalle, så bliver der hurtigt pænt. Og så bliver det mere overkommeligt for dem der er engageret i Beboerhuset lige at tage herhen og lave noget.”
Børnemadklub
Lars, en af de frivillige, som står med en skovl og kæmper med en trærod, forklarer at foreningen har sået frøene til en masse projekter. Han har før været frivillig for Ungdommens Røde Kors, og derudover lavet mad i folkekøkkener, og derfor har han fået en idé om at lave en børnemadklub.
“Vi tænker at børnene så skulle lave en ønskeliste over, hvad de gerne vil høste, og så kan de fra april komme herud en eftermiddag om ugen og så, plante, pleje og passe, og når det så begynder at pible op af jorden kan de komme ud og høste – og så arrangerer vi en stor fællesspisning.”
Det er ikke nyt i området, at folk dyrker grøntsager og krydderurter. Elin fortæller at man i over 40 år har kunne leje jordstykker mellem blokkene, hvorpå man har kunne dyrke til eget forbrug.
“Men det vi laver i Verdenshaverne,” pointerer hun, “det er fælleshaver, det er noget Foreningen og beboerne bruger sammen. Det vi høster her, bruger vi så til møder og arrangementer, men indtil vi for nylig fik et drivhus, har vi for det meste kun dyrket krydderurter og blomster. Kom med om på den anden side og se, hvad vi har plantet for nylig.”
Flødeskum
Vi går ind gennem Beboerhuset, der lige i øjeblikket er vært for et spil banko, og ud igen på den anden side, hvor et hyggeligt udendørsareal omkranset af boligblokke bliver forsigtigt oplyst af spinkle solstråler. Elin beklager lidt at vi er her så tidligt på sæsonen, da de to haver, Gelleruphaven og Tovehøjshaven stadig kun består af forårsspirer. I stedet viser hun os nogle af de små lommer af græs, hvor Verdenshaverne også har haft fingrene i mulden. En stor ring af påskeliljer er på vej op foran os på græsset, Elin forklarer at det i høj grad også for Foreningen handler om byforskønnelse:
“Vi har lagt påskeliljer her foran Beboerhuset, og så har vi lagt dem i to vejkryds – 2000 løg i alt har vi lagt, og det er noget Aarhus kommune har givet os. Et andet år fik vi krokusløg – se herovre:”
Elin peger over på et græsareal, hvor adskillige lilla ringe af krokus lyser dejligt op i landskabet.
“Vi lægger det der, hvor mange går forbi – ligesom med vores mobile bede – lægger dem, hvor der er en hovedåre. Det er simpelthen det med at se noget grønt og pænt dér, hvor du færdes til dagligt. En meget vigtig pointe for os i Verdenshaverne er, at det er ikke os, der slår græsset og beskærer de store træer, men vi laver alt sådan noget som almindelige haveejere gør – vi laver flødeskummet i byparken,” smiler hun, “og der mener jeg, vi er en fantastisk lille forening eller virksomhed, der kan gå og gøre dét.”
Et stærkt initiativ
Tænker du, at det er ekstra vigtigt med sådan et projekt netop her – nu har Gellerup jo et lidt kedelig ry for at være præget af store, grå boligblokke?
“Nu har netop det ry egentligt altid været forkert,” svarer Elin og ryster på hovedet. “Her er jo netop overraskende meget grønt,” hun slår hånden ud og indikerer det netop store, grønne og lyse område vi står i, “men der er jo en hel masse gode ting i Gellerup, der ikke kommer i medierne!”
Vi går hen til en krokusplet, hvor blomsterne er plantet i en hjerteform.
“Der er så mange tilbud herude; sport – endda et sækkepibeorkester – en masse kultur, og ja, så er der også haver. Alle aspekter er dækket. Jeg synes, der er et meget rigt foreningsliv, rigtig mange typer, mange etniske foreninger, ja, men også mange der går på tværs, og der er Verdenshaverne en af de foreninger, der går på tværs. Vi inviterer f.eks folk til at komme en søndag og hjælpe med at lægge løg, og så er der kaffe og kage, og så får man opbygget et forhold til hinanden.”
Og netop sådan er et projekt som Verdenshaverne et yderst stærkt initiativ, mener Elin.
“Det er stærkt, fordi det er det man kalder bottom-up; det er startet af nogle beboere, der tog initiativ, og sagde; ‘nu skal vi have nogle haver’, og dertil kommer der så nogle, der arbejder i kommunen, og det var ligesom starten. Vi har altså både samarbejdet med det Boligsociale Sekretariat, men vi har også foreningen, og det er både en god balance, men også vigtigt for netværket, da det gør det knapt så sårbart for os. Det er sådan at foreningen forhåbentligt altid kan være her – den er ligesom kernen- og så kan det lykkes i perioder både at have ansatte og penge til materialer, i andre perioder må man køre på ret lavt blus og så lade det blomstre op igen, når der er råd til det.”
Fremtiden
Der er en masse planer for fremtiden. Ideerne gror og vokser frem på møder og arrangementer, og det er beboerne selv, der kommer med dem, fortæller Elin:
“Så kommer der forslag og tanker, sådan kan I ikke lave noget der, eller kunne man plante noget her.”
En af foreningens planer er at udvikle den ene have, Tovehøjshaven, som ligger utroligt skønt ud til Hasle bakker. Dette, fortæller Elin, ville være et meget egnet mødested for sundhedskurser. Et udgangspunkt, hvor man kunne mødes og gå tur i bakkerne, før man vender tilbage og hygger sig. Derudover er det er planen at få toiletter og et bemandet deponeringshus, til de mange motionister, der bruger området.
“Det er også et mål, at Verdenshaverne kan blive en socialøkonomisk virksomhed,” forklarer Elin, “altså hvor man både har nogle indtægter og ydelser. Og med ydelser mener jeg det flødeskum, jeg har fortalt om, derudover har vi leveret buketter til arrangementer, og vi har hjulpet med blomsterkummer til indvielsen af den nye bygade.”
Åbent for alle
Hvordan kan man engagere sig i projektet?
“Man kan melde sig ind i foreningen, så får man invitationer til vores arrangementer og ture – vi laver udflugter til steder som Økologiens Have i Odder, og Økolariet i Vejle. Der er rigtigt mange steder man kunne besøge – nogle af vores medlemmer foreslog at vi lavede en grænsehandelstur til Tyskland, “ Elin griner, “men vi laver altså kun ture, der har noget med haver at gøre!”
Og hvis man har lyst til at få fingrene i mulden?
“Så kan man helt sikkert det! Man kan komme her som frivillig, og derudover tager vi imod praktikanter, man kan ringe til mig, hvis man er interesseret, og derudover har vi både en hjemmeside med informationer, og en facebookside, hvor man kan følge med i, hvad vi går og laver.”
Solen kæmper stadig en brav kamp med skydækket, da vi vinker farvel til Elin og de andre frivillige, der igen trækker i arbejdshandskerne. Det er ikke just varmt, men duften af muldjord og lyden af fuglesang følger os til bussen mod centrum.
Foråret er på vej!
Se mere:
www.verdenshaverne.dk
Facebook: Verdenshavernes Venner Gellerup
Faktaboks:
Foreningen Verdenshavernes Venner laver fælleshaver og spreder farver i det grønne i Gellerup og Toveshøj. Fælleshaverne er for voksne alene eller for voksne og børn sammen.
Haverne kan bruges til en masse godt – her kan der være offentlige havedage, spejderarbejde, folkeoplysning, undervisning, aktivering, produktion & salg, café & butik, og deres faciliteter kan tjene som servicestationer for idrætsfolk og motionister …
….. drøm med og vær med til at realisere drømmene.
fra Verdenshaverne.dk
