Nyuddannede Astrid glædede sig til at få et arbejde og bruge sine kompetencer i praksis. Tilværelsen som dagpengemodtager viste sig at være en hård nyser, og presset om at komme i job skabte en fremtidsangst.
Tekst: Agnete S. Bønnerup
Nyuddannet på udebane
Astrid på 27 år er nyuddannet cand.mag. i Dansk Sprog og Litteratur og Religionsvidenskab ved Aarhus Universitet. Som studerende glædede hun sig meget til at komme ud og bruge sine kompetencer i praksis, hvor drømmejobbet var at blive gymnasielærer. Tiden som arbejdsløs viste sig at være barsk, og presset om at komme i job skabte usikkerhed omkring fremtiden. Astrid skulle gennem hele dagpengesystemets trummerum og fortvivlelse, før drømmejobbet til sidst blev en realitet.
Igennem seks år som studerende ved Aarhus Universitet har Astrid fra begyndelsen været sikker på, at gymnasielærer-erhvervet var det helt rigtige for hende. Det at formidle sin viden inden for dansk litteratur og religionsvidenskabelige problemstillinger videre til andre har været den helt store drivkraft gennem hendes studietid. Motivationen fra den færdiguddannede var høj, men muligheden for at komme ud i den virkelige verden lod vente på sig. Astrid mærkede på egen krop, hvordan usikkerheden for fremtiden blev en styrende faktor i hendes liv og ledighedsperioden virkede evig: ” Jeg var rimelig presset. Jeg havde det rigtig svært ved ikke at vide, hvad der skulle ske og hvor langt tid den her ”ferie” skulle vare ved”.
Tilværelsen på dagpenge
Mens Astrid stadig skrev på sit speciale, begyndte hun at sende ansøgninger til en række gymnasier, så chancen for at komme i job var større. Det havde dog ikke den ønskede virkning, og efter 35-40 ansøgninger og relativ lidt respons fra arbejdsstederne, virkede udsigten til job langt væk. Astrid skulle nu på dagpenge og opfylde diverse krav, som blev stillet. Nogle af kravene var at tjekke og søge job inde på jobnet – job som ikke nødvendigvis passede til hendes fagkombinationer og ikke lå i nærheden af gymnasielærerstillinger. ”Det var frygteligt at være på dagpenge. Jeg havde glædet mig til at komme i job og få flere penge mellem hænderne.” For at bruge ventetiden fornuftigt blev Astrid tilknyttet den lokale folkeskole som tilkaldevikar, hvilket gav hende mere struktur i hverdagen og en erfaring med at stå ved tavlen og undervise. Trods vikararbejdet havde Astrid en svær tid: ”Jeg synes det var en hård periode. Jeg gik og havde alle mine talenter og kompetencer og så var det bare ikke godt for noget.”
I job
Efter en ledighedsperiode på tre lange måneder kommer Astrid endelig i job. Det er et vikariat på et gymnasium, hvor både dansk og religion kommer i spil. Som ny i job hører en masse udfordringer og til tider en presset hverdag til. Astrid opfatter sin nye tilværelse som noget helt andet end før. ”Jeg trives meget bedre med at være i arbejde. Det er hårdt indimellem, men det er stadig rart at være i gang.” Det skyldes især, at hun ikke går rundt med samme bekymringer og angst for fremtiden, som hun gjorde før. Det at få drømmejobbet har haft stor påvirkning på hendes humør og har givet hende langt mere overskud.
Syn på fremtiden
Selvom Astrid er i job, er det indtil videre kun midlertidigt. Hendes vikarstilling er ikke fast og det gør, at fremtiden stadig er usikker. Astrid skal søge videre efter en ny stilling, men hun har gåpåmod og har fået en masse erfaringer i erhvervet, som hun håber giver pote.
Også selvom Astrid ikke nåede at komme ind under Aarhus Universitets nye fremdriftsreform, så har hun hørt om den. Hun er især bekymret for, at reduceringen af studietiden kan resultere i, at fagligheden på uddannelserne kan komme til at halte. ”Det hjælper ikke noget at få folk så hurtigt igennem, at de aldrig når at læse lektier. Det bliver sådan nogle halvfærdige resultater. Det bryder jeg mig ikke om.” Hun håber stadig det vil være muligt at kunne fordele en hård arbejdsbyrde over flere semestre, og at bruge semestre på at styrke sine erfaringer gennem f.eks. praktik eller udlandsophold.
Astrid savner ikke selv studielivet. Hun er rigtig glad for at være i arbejde, som giver hende udfordringer og mulighed for at bruge sine faglige færdigheder til fulde. Hun forstår godt, hvis det for mange studerende kommer som et chok, når de kommer ud i den virkelig verden. ”Det er noget helt andet at være i job end at være i universitetets trygge rammer. Man har ansvar og forpligtelse på en anderledes måde”.
Gennem sin ledighedsperiode har hun lært, at man nok skal komme i job, det kræver bare tålmodighed og en vilje til at se lyst på tingene, også selvom det hele ser træls og sort ud. Astrid ser i dag optimistisk på fremtiden og er spændt på, hvordan den kommer til at sno sig.
Hurtige fakta om fremdriftsreformen
- I sommeren 2013 indgik Folketinget en aftale om en reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse
- Aftalen kort:
- Krav om reducering af studietiden
- 8 fremdriftsinitiativer, som skal sørge for at studerende læser på fuld tid
- Ændringer af SU-loven
- Den gennemsnitlige studietid skal i 2020 være reduceret med i alt 4,6 måneder
- Fremdriftsreformen har siden januar 2014 været i fuld gang
