Univalget er grønt! Men hvad betyder det egentlig?

Plakaterne taler deres entydige sprog: Univalget i år er grønt. Men hvorfor har særligt Studenterrådet og Frit Forum valgt at gå den grønne vej i år? Er det blot en nem måde at kapitalisere på en vælgerskare, der ikke ved noget om studenterpolitik, eller ligger der reel substans bag kampagnerne? Kan man overhovedet føre grøn politik på et universitet? Delfinen har spurgt de tre store lister om deres mærkesager på det grønne område.

Frit Forums spidskandidat, Martin Uhrenholt, udtaler:

”Vi går til valg med et mål om at gøre Aarhus Universitet mere grønt og bæredygtigt. Det gør vi, da vi står over for vores tids største udfordring – nemlig klimaforandringerne. Vi mener, at Aarhus Universitet, som en af Nordens førende forsknings- og læringsanstalter, har et medansvar i at trække vores samfund i den rigtige retning. Det vil vi gerne bidrage til kommer til at ske i endnu højere grad.”

Studenterrådet mener ligesom Frit Forum at AU skal være grønt. Hanna-Louise Schou Nielsen spidskandidat til AUs bestyrelse, udtaler:

”Det er vigtigt at Aarhus Universitet som samfundsbærende institution er sit ansvar bevidst og tager del i at løse klimakrisen. Det gør vi både gennem uddannelse og forskning inden for området og gennem den måde universitetet drives på. Vi følger og tager aktivt del i universitetets arbejde med bæredygtighedsstrategien og arbejder for, at bæredygtighed ikke blot skal være en strategi, der kan vedtages for sig. Den skal være et fundament i alle dele af universitetets virke.”

Sidste store liste, Konservative Studenter, har modsat Frit Forum og Studenterrådet ikke prydet deres plakater med grønne budskaber. Kandidat Mikael Brorson udtaler: ”Konservative Studenter er det eneste grønne parti til universitetsvalget. Det er vi, fordi vi anerkender, at det bedste bidrag, vi som universitet kan give til at bekæmpe klimaforandringerne, er høj faglighed og kvalitet i vores studier og forskning. Den eneste vej til at løse klimaproblemerne er forskning, som kan tilbyde billigere og bedre energi. Derfor fokuserer Konservative Studenter ensidigt på faglighed og forskning.”

Der lader altså ikke til at være tvivl om engagementet hos kandidaterne – ej heller dem uden de grønne budskaber på plakaterne. Men hvad ligger egentlig bag denne tendens? I sommers havde vi også to såkaldte klimavalg – europaparlamentsvalget og folketingsvalget. Greta Thunberg har på et år opbygget en enorm klimabevægelse, som blandt andet findes i Danmark i form af bl.a. Den Grønne Studenterbevægelse, Extinction Rebellion og Fridays for Future. Klimaet er utvivlsomt et allestedsnærværende emne i de unges verden. Er det denne grønne bølge univalget rider på? Delfinen har bedt om en kommentar fra professor i Statskundskab på AU, Christoffer Green-Pedersen, om hvorfor vi ser den grønne bølge og hvad grøn studenterpolitik egentlig er for en størrelse. Han udtaler:

”Det lægger sig i høj grad i slipstrømmen af de to valg i sommer (EP-valget og FT-valget). Samtidig kan man sige, at det ikke altid er helt åbenlyst, hvad man skal brande sig på som kandidat til univalget. Alligevel er der flere grunde til at man kan føre grønne dagsordener på universitetsniveau – der er problemstillinger i forhold til rejser, hvordan kan selve universitetet gøres mere grønt osv. Det ender dog i høj grad med at være en meget national dagsorden, hvor det med al respekt kan være svært at differentiere de forskellige kandidater.”

Uanset om det er valgflæsk eller reel politik, er en ting sikkert: Den grønne bølge har ramt Aarhus Universitet. Det bliver spændende at følge med i, om det i denne kontekst er en lige så vigtig faktor for de studerende, som det var til valgene i sommer.