For to år siden brød Bjarke sammen på vej hjem fra skole. Han blev indlagt og fik stillet diagnosen paranoid skizofren. I dag er han tilbage i skolen og fremtiden tegner lyst. Men den barske tid med indlæggelse og hallucinationer sidder stadig i ham.
Ord og foto af Vanessa Salome Christophersen
Bjarke sidder på sit kollegieværelse et sted i Århus. Udenfor er mørket faldet på, og der er en svag rumsteren fra fælleskøkkenet på gangen. Han lukker døren og sætter sig til rette i stolen.
”Først følte jeg, at det var meget surrealistisk, at jeg skulle indlægges. Det var ligesom at være med i en film”, siger Bjarke.
For lidt over to år siden fandt Bjarke ud af, at han var skizofren. Han var 21 år. Det var en helt almindelig dag i skolen, og Bjarke havde svært ved at koncentrere sig om matematikopgaverne.
”Jeg troede pludselig at jeg fik nogle andre evner, jeg kunne bruge i stedet for at lave matematik”, mindes han. Bjarke havde fået ondt af en af sine klassekammerater, en pige som var lam i armen. Han forestillede sig, at han kunne heale hende.
”Og da jeg gik hjem fra skole, brød jeg sammen ude på gaden. Jeg begyndte at græde helt vildt”, fortæller Bjarke.
Han henvendte sig til en psykolog, som godt kunne se, at der var noget helt galt. Senere blev han indlagt på psykiatrisk afdeling.
”Det stemte ikke overens, med de tanker jeg havde om mig selv, at jeg skulle indlægges.” siger Bjarke om indlæggelsen.
Alligevel sagde han selv ja til at blive indlagt. Bjarke fik at vide, at han varr paranoid skizofren. Først vidste han ikke selv, hvad det betød. Han havde et billede af Fight Club i hovedet: En sindssyg person, der er spaltet mellem to personer.
”Men det er det overhovedet ikke, fandt jeg ud af”, siger Bjarke.
Der er i dag omkring 20.000 skizofrene i Danmark.
Skizofreni er forstyrrelser af tænkning og følelsesliv. Symptomerne kan være hallucinationer, vrangforestillinger og tankeforstyrrelser. De symptomer oplevede Bjarke på nært hold i den måned han var indlagt.
”Jeg havde nogle syrede oplevelser derinde”, fortæller han.
Kongen af Nirvana
”Jeg havde for eksempel nogle tanker om, at jeg blev den nye Hitler. Det var rigtig skræmmende og ubehageligt.” fortsætter Bjarke.
Tankerne kom og gik. Især når han var alene. Bagefter havde han det lidt ubehageligt.
Bjarke havde mange forskellige hallucinationer.
”Jeg forestillede mig, at jeg blev buddhist, kongen af Nirvana. At jeg havde nået et nyt niveau”, siger han.
50% af alle skizofrene forsøger at begå selvmord Så langt ude har Bjarke ikke været.
”Rigtige selvmordstanker havde jeg aldrig. Men tæt på”, siger Bjarke, til gengæld havde nogle deciderede selvskadelige tendenser.
”Jeg kunne sidde på min hånd i rigtig lang tid, indtil den blev blå. Eller jeg kunne forestille mig, at min krop blev helt lam, og at jeg kunne dræbe mig selv ved tankens kraft”, siger han.
Oplevelserne på psykiatrisk virker skræmmende på Bjarke i dag.
”Men når du er i øjeblikket, føler du ikke det er skræmmende”, fortæller han.
Bjarke havde gode oplevelse med psykiaterne og de andre patienter. Han mødte nogle flinke mennesker.
”Hvis man går og tror, at psykiatrisk er et sted med sindssyge mennesker, der slår sig selv i hovedet, kan man godt tro om igen”, fortæller han.
Indlæggelsen var hård ved Bjarkes familie.
”Når de besøgte mig, blev jeg meget ked af det, og så blev de kede af det”, fortæller han om tiden, hvor han var indlagt. Bjarkes familie har været forstående og en stor hjælp.
Da Bjarke blev udskrevet, flyttede han hjem til sine forældre.
”Jeg havde ikke rigtig lyst til at bo alene eller sammen med andre mennesker”, siger han.
I dag bor Bjarke på kollegium og har siden indlæggelsen ikke haft nogen symptomer på sygdommen. Han går ikke rundt og skilter med, at han er skizofren. Han har fortalt det til dem, der er tættest på ham. Modtagelsen har ifølge Bjarke været noget blandet. De fleste tager det til sig og forstår det. Men der har været et par stykker, han har mistet kontakten til.
”Jeg kan ikke direkte sige, at det er det, men man skal være dum, hvis man ikke kan lægge to og to sammen”, konkluderer han.
Bjarke tror, det skyldes, at folk ikke forstår, hvad det er. De føler, det er noget fremmed for dem. Og de er måske lidt bange for, at det smitter.
”Hvis man ikke forstår det, vil jeg gerne have, at man spørger ind til det”, siger han.
Det er vigtigt for Bjarke, at folk ikke behandler ham som en, man skal tage sig af. Han vil behandles som et ligeværdigt menneske.
Følelserne forsvinder aldrig
Bjarke tager stadig medicin hver anden uge. Det, synes han, er pisseirriterende, og nogle gange kan han godt blive uforstående og ked af det .
”Hvorfor er det lige mig? Hvad har jeg gjort”, spørger han.
Sygdommen fylder dog ikke så meget længere.
”Mit liv er næsten fuldstændig det samme, som det var, før jeg blev indlagt”, siger han.
Den eneste forskel er, at han tager medicin, og at han skal til psykolog.
”Det er rart at have en at snakke med”, konstaterer han. De mødes en gang imellem og snakker om alt.
Statistiske undersøgelser viser, at cirka 25 procent kommer sig fuldstændigt over sygdommen. 50 procent kommer sig socialt, og de sidste 25 procent forbliver på et lavt funktionsniveau.
Bjarke er ret sikker på, at han altid vil være skizofren.
”Når jeg en dag kommer af medicinen, tror jeg ikke, jeg vil pointere det over for nogen eller bruge det som en undskyldning for noget som helst”, siger han.
På den måde mener Bjarke, at han er kommet sig over sygdommen.
”Men følelserne og oplevelserne vil aldrig forsvinde. Jeg vil aldrig nogensinde glemme dengang, jeg var indlagt”, siger han
Men Bjarke vil gerne videre i sit liv.
”For mig er det vigtigt at få en uddannelse og få et job”, siger han.
Bjarke har været i gang med et HF-forløb i 4 år. Ikke så meget på grund af sygdommen, mere fordi han aldrig har været god i skolen. Nu er Bjarke endelig blevet færdig med ungdomsuddannelsen.
”Min fremtid ser meget lys ud. Der er ikke noget der siger mig, at sygdommen kommer igen. Jeg krydser fingre”, siger han.