Allerede til efteråret skal Aarhus Universitet have fundet en plan for den nyligt vedtagne aftale om udflytning af uddannelsespladser. Forløbet har været forhastet og uden inddragelse af studerende eller forskere. Danske Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter og fagbevægelsen udtrykker stor bekymring over aftalens konsekvenser. Samtidigt er regeringen lykkedes med at spille alle parter ud mod hinanden med en aftale på så mange forskellige områder, at ingen har kunne holde tungen lige i munden.
Den 25. juni blev et flertal i Folketinget nemlig enige om, at der i fremtiden skal være flere videregående uddannelsestilbud uden for landets fire største byer. Det betyder konkret en målsætning om, at universiteterne i de fire store byer skal udflytte 5-10% af deres studiepladser – eller skære dem væk.
Aftalen blev indgået trods protester og stor skepsis fra både fagbevægelse til elev- og studenterbevægelsen til samarbejdsorganisationen for landets otte universiteter; Danske Universiteter. Yderligere blev aftalen indgået uden dialog med parterne.
Aftalen har mødt bred kritik på financieringsdelen:
– Aftalen vil betyde, at færre får mulighed for at læse på universitetet. (Danske Universiteter).
– Aftalen vil udhule uddannelsessektoren, fordi finansieringen af aftalen ikke følger udgifterne. (Danske Studerendes Fællesråd, der er sammenslutningen af studenterorganisationer på landets lange videregående uddannelsesinstitutioner).
– Der udtrykkes stærk bekymring over underfinansieringen af aftalen og de følgende konsekvenser. (Dansk Magisterforening).
– Forud for den endelige aftale, blev der udtrykt samme stærke bekymring for den ”håbløse underfinansiering”. (Djøf Studerende).
– Det er bekymrende at aftalen kan lede til færre studiepladser på landsplan og øget konkurrence mellem universiteterne. (Vores egen rektor på AU, Brian Bech Nielsen).
Den største bekymring falder på den manglende finansiering af aftalen, og når det bliver det gennemgående element, er det fordi, at aftalen fremlægger et nærmest frit valg hos universiteterne: udflyt eller fjern. Men det koster at etablere uddannelser påny.
Enormt dyrt
Uniavisen gav et forsigtigt gæt på omkostningerne ved at etablere en ny dyrlægeuddannelse i Foulum – en uddannelse, som Aarhus Universitet skal drive. Gættet lyder på cirka en halv milliard, og det tæller blot 90 studiepladser og er kun ét af 25 nye uddannelsesudbud fordelt på hele uddannelsessektoren. Derfor er det noget af en tilsnigelse at hævde, at universiteterne reelt har et valg mellem to onder, når der er så stor tvivl om den tilstrækkelige finansiering. Det betyder kort og godt – og som rektor på AU udtalte – at universiteterne sandsynligvis ser sig nødsaget til at dimensionere – altså skære ned på deres eksisterende uddannelsespladser – fordi det er et umuligt regnestykke at finansiere en udflytning, sådan som økonomien ser ud nu.
Dertil kommer de elementer, der kræves, når man vil etablere nye uddannelser væk fra allerede eksisterende campusmiljøer. En uddannelse etableres ikke bare ved at sætte en prik på et landkort. Uddannelser kræver levende forsknings- og studiemiljøer. Det forudsætter, at der kan sikres det fornødne videnskabelige personale (forskere og undervisere).
Dermed ikke sagt, at man ikke skal kunne tage en uddannelse uden for de store byer – men den beslutning skal være drevet af et lokalt ønske og ikke være top-down-initieret.
Det var egentlig også det, Uddannelses- og Forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen sagde tilbage i marts under en forespørgselsdebat om bedre uddannelsesbalance – nemlig, at de bedste erfaringer med decentrale uddannelsesudbud udspringer af lokale ønsker – og, at når vi taler om at oprette nye uddannelsesudbud, er det afgørende at have lokalsamfundene med, og at det bør udspringe af en lokal opbakning både lokalt, regionalt og fra lokale virksomheder.
Det var i øvrigt i samme indlæg, at Ane Halsboe udtalte følgende “Det er nemt nok at oprette pladser, det svære er at få unge mennesker til at læse på dem og faktisk få et levende uddannelsesmiljø i hele landet, hvor der er studerende nok til at opretholde et sundt studiemiljø, hvor studerende trives og lærer af hinanden”. I samme indlæg kritiserede hun den tidligere regerings planer med samme formål; at skabe decentrale uddannelsespladser. Uddannelsesinstitutionerne var nemlig igennem samme cirkus så sent som i 2018. Manøvren blev kaldt for en ‘dundrende fiasko’.
Hanna-Louise Schou Nielsen
- Har været en del af AU’s bestyrelse siden februar 2020. Her er Hannah-Louise Studenterrepræsentant og varetager studerendes interesser.
- Læser statskundskab og skriver lige nu speciale.
- Ambition: At vi studerende altid anerkendes for de eksperter vi er, og altid indtænkes og høres i sager, der vedrører os.
Debatten blander lokalpolitik sammen med financiering
Jeg ved næsten ikke, hvor jeg skal starte kritikken af udflytningsaftalen, og det er faktisk lidt af en genistreg begået af regeringen. Det har nemlig været stort set umuligt at have en ordentlig diskussion af aftalens delelementer, for de bliver altid blandet sammen i debatten.
Én ting er diskussionen om, hvorvidt uddannelsesinstitutionerne faktisk bør udflytte dele af deres uddannelser. Noget andet er, hvilke uddannelser, det faktisk giver mening at udflytte – her er det vanvittigt afgørende ikke at blande de forskellige uddannelsesinstitutioner sammen. En tredje til er at diskutere, hvor det giver mening at flytte uddannelser hen. Det fjerde og helt afgørende element er som nævnt finansieringen af hele ballet.
Den pærevælling af elementer har gjort en egentlig modstand næsten umulig, og aftalepartierne er sprunget i med begge ben. De forskellige elementer skal diskuteres for sig – og hvis der ikke er penge til det, giver det sådan set ikke mening at forholde sig til noget af det – medmindre man er Esben Lunde og synes, at vores uddannelser er kornfede.
Giver det mening at flytte uddannelser?
Når det er så vigtigt at stå fast på finansieringselementet af denne aftale er det ikke blot almindelig sund fornuft og ansvarlighed – det må og skal også være den altoverskyggende præmis for overhovedet at kunne begynde at vurdere, hvorvidt det giver mening at etablere en tandlægeuddannelse i Hjørring eller jura i Esbjerg.
Kritikken af manglende finansiering af udflytningen af universitetsuddannelser er i debatten mødt med modsvar om, hvor glædeligt det er, at Holbæk igen får sig en pædagoguddannelse, og det er to vidt forskellige elementer i aftalen, der bare ikke giver mening at blande sammen.
Så kære aftalepartier: hold nu hovedet koldt og forhold jer til den kritik, I bliver forelagt. Når de studerende og rektorerne på landets otte universiteter udtrykker så stærk bekymring for utilstrækkelig finansiering, så forhold jer til det.
_
