I et forsøg på at yde førstehjælp til den halvdøde studenterpolitiske debat, går socialdemokrater og borgerlige sammen i et valgforbund. Deres eneste fælles mål er at indføre et studenterparlament med forskellige partier for at genoplive interessen for studenterpolitik. Studenterrådet er skeptisk.
af Sigrid O. Thygesen
foto Claudine Zia
Den studenterpolitiske debat er stendød. Det mener Frit Forum, Liberale Studerende og Konservative Studenter. I år går de sammen i et valgforbund. Deres eneste fælles mål er at indføre et studenterparlament med repræsentation af politiske partier for at genoplive debatten. Fejlmedicinering, mener Studenterrådet. Et studenterparlament vil ikke gøre de studerende mere interesserede i studenterpolitik, snarere tværtimod.
Gennem flere år har kun hver syvende studerende stemt til bestyrelsesvalget på Aarhus Universitet. Den lave interesse for studenterpolitik skyldes, at debatten foregår i en osteklokke. Det mener Frit Forums spidskandidat Christian Rabjerg Madsen.
”Hvis debatten bliver løftet fra Studenterrådets egne mødelokaler ud i et studenterparlament, hvor de politiske lister er med, så vil der blive luftet langt flere holdninger i diskussionerne. Og det er jeg helt sikker på også vil øge interessen for studenterpolitik”, siger Christian Rabjerg Madsen.
Det er Studenterrådets spidskandidat Maria Juhler-Larsen ikke så sikker på. Hun fremhæver, at der allerede er masser af åben debat i Fællesrådet, som er Studenterrådets øverste organ. For eksempel i form af de stormøder og demonstrationer der blev afholdt i forbindelse med Den Faglige Udviklingsproces. Studenterparlamentet er gammel vin på nye flasker.
”Hvad anderledes kan det nye listeforbund gøre, så det bliver mere synligt, at man sidder og diskuterer åbent? Vil de lave et internetforum, hvor de studerende kan se diskussionerne?”, spørger Maria Juhler-Larsen.
Studerende er sig selv nærmest
Christian Rabjerg Madsen synes netop, at debatten om Den Faglige Udviklingsproces gik hen over hovedet på de fleste. Han mener ikke, at Studenterrådet formåede at få debatten ud blandt de studerende. Her ville et studenterparlament med politiske lister kunne øge interessen for studenterpolitik, mener Christian Rabjerg Madsen. Ifølge Maria Juhler-Larsen er der en simpel forklaring på den manglende debat. Det skal handle om konkrete forhold på de enkelte studier, for at få de studerende op af stolen. Hun henviser til, at det var svært at starte en bred debat om den faglige udviklingsproces på naturvidenskab og sundhedsvidenskab, fordi ændringerne reelt ikke betød noget for de to områder.
Maria Juhler-Larsen er derimod bekymret for, at interessen for studenterpolitik vil dø helt ud, hvis man blander den med partipolitik. Hun frygter, at debatten kommer til at handle om nogle meget overordnede linjer, som i virkeligheden ikke interesserer de studerende.
”Jeg tror den almindelige studerende i sin hverdag er ligeglad med storpolitiske diskussioner omkring eksempelvis ligestilling blandt professorer. Det betyder derimod mere for ham, at han har adgang til ordentlige læsepladser”, siger Maria Juhler-Larsen.
Christian Rabjerg Madsen har en langt mere optimistisk opfattelse af de studerendes engagement i studenterpolitik.
”Hvis man kigger på tallene, udgør de studerende den gruppe, der har den største stemmedeltagelse ved Folketingsvalg. Det giver ikke mening, at de skulle være ligeglade inde på universitetet”, siger Christian Rabjerg Madsen.
Han undrer sig over, at Studenterrådet ikke er mere villige til at se på, hvordan det nuværende system kan laves om, så der kommer mere debat om studenterpolitik. Maria Juhler-Larsen ser ikke nogen fornuft i at droppe det eksisterende Fællesråd: ”Vi vil altså ikke droppe et Fællesråd til fordel for et studenterparlament, som ingen ved bliver til noget eller om de studerende gider at engagere sig i”.
Det nye valgforbud mellem Frit Forum, Liberale Studerende og Konservative studenter håber ikke desto mindre, at de gennem en plads i Universitets bestyrelse kan indføre Studenterparlamentet. Det vil i så fald kræve ændring af universitets vedtægter, hvilket kræver et flertal i universitetsbestyrelsen. Valget til bestyrelsen finder sted den 22. – 25. November.
