Interview med Stine Brix Pedersen om at genopfinde sin faglige identitet
For mange er livets vej måske meget lige ud ad landevejen-agtigt; du bliver født, du går i skole, du går mere i skole, og så lige lidt mere i skole indtil du er færdiguddannet. Du kommer ud på arbejdsmarkedet og bliver der indtil regeringen giver dig lov til endelig at gå på pension. For nogle er denne vej dog mere kringlet.
For Stine Brix Pedersen, på 41 år, er asfalten til hendes vej fortsat ved at blive lagt. For hende har det dog altid været en del af planerne, og med et langt arbejdsliv foran sig, er de ekstra år på skolebænken bestemt ikke noget, der skræmmer hende: “Jeg har jo stadig mange år tilbage på arbejdsmarkedet, og jeg har stadig ambitioner for min karriere”. Stine er lige nu i gang med sidste semester på kandidatuddannelsen i didaktik dansk, som er en uddannelse, hvor man, ud over de danskfaglige aspekter, blandt andet forsøger at forstå den kompleksitet, der præger en undervisningssituation således, at man kan finde frem til hvordan man bedst muligt underviser. Det læser hun i København efter 12 år på arbejdsmarkedet i hvervet som folkeskolelærer. Men selvom det er længe siden hun var nyuddannet som folkeskolelærer, har drømmen om at dygtiggøre sig for at kunne gøre en forskel inden for uddannelsessystemet altid ligget i hende: “Jeg har sådan set altid drømt om at læse videre, men jeg kunne mærke, at jeg trængte til at komme ud og undervise nogle børn først”.
I mellemtiden udlevede hun også andre personlige drømme, som blandt andet har betydet, at hun i dag både har hus og to børn sammen med sin mand. Derfor følte hun, at tiden nu var til at udleve drømmen om at læse videre. Det var blandt andet på baggrund af, at hun følte at hendes børn havde nået en alder, hvor det var ideelt for hende at læse videre, og derfor tog hun springet: “Jeg følte, at hvis jeg ikke gjorde det, ville jeg fortryde det senere hen”. Samtidig har massiv støtte fra hjemmefronten også betydet, at Stine har haft mulighed for at prioritere studiet når det har været nødvendigt. Stine kan nemlig ikke rigtig komme udenom, at hun er lidt af en perfektionist, også når det kommer til studiet, hvilket betyder, at hun meget nødigt vil springe over læsningen.
Foruden familiesituationen, og årene der er gået, skulle der også tænkes over økonomien, da det også er noget af en omvæltning, at gå fra fuldtidsarbejde til fuldtidsstuderende. Specielt når man har to børn derhjemme. Helt lavpraktisk skulle der også tjek på SU’en, specielt eftersom reglen om et begrænset antal SU-klip betød, at Stine faktisk ikke havde klip nok til hele uddannelsen. Der er dog mulighed for at søge om en rammeudvidelse og tilladelse til at få bevilget SU indtil uddannelsen er færdiggjort. Det fik Stine heldigvis lov til, og kan nu til sommer, med bare lidt mønt på lommen, atter bevæge sig ud på arbejdsmarkedet. Hun har i den forbindelse flere drømme, blandt andet at undervise på lærerseminariet for at kunne have en indflydelse på hvordan man underviser i fremtiden.
Selvom hun er færdig med sin kandidat til sommer, har Stine også en spændende drøm om at læse en ph.d., for derigennem at kunne gøre en forskel på et andet plan med hensyn til undervisning. Hvornår dette bliver må fremtiden vise. Den faglige identitet er dog ved at være genfundet og nu må hendes drømme styre den videre færd på karrierevejen.
Hvis du stadig skulle have ubesvarede spørgsmål, eller generelt er mere nysgerrig på hvordan andre er studerende, kan du, blandt andre, finde Stine under “Spørg en AU’er” på kandidat.au.dk. Her kan du læse svar fra en masse frivillige AU-studerende på alt omkring studielivet og hvad det end måtte medføre.
