Af Lene Rostgaard Klemmensen, medarbejder hos Studenterpræsterne i Aarhus
Du har meget at vinde ved at træne din evne til indre ro og nærvær med meditation. Det gælder både for din sundhed og for din mulighed for at få det bedste ud af det liv, du har – uanset hvordan det udfolder sig.
Vi kender alle den hektiske hverdag, hvor kalenderen er fuld, og fokus er rettet udad mod studie, arbejde, venner, familie og alt det andet, der optager os. Tempoet er højere end nogensinde, vi tænker konstant og omsætter tusindvis af indtryk hver time, hver dag. Og når vi holder pauser, finder vi mobilen frem eller sætter en serie på. Det er sjældent, der er helt ro – ikke mindst for studerende.
Vi er efterhånden godt klar over, at vores krop har brug for fornuftig kost, motion og søvn for at være sund, men hvad med vores sind? Hvordan nærer vi det? Og kan et roligt, nærværende sind have positiv indflydelse på den måde, vi lever vores liv?
De spørgsmål arbejder vi med hos Studenterpræsterne i Aarhus. Hos os kan du blandt andet få inspiration til at meditere, og du kan meditere sammen med andre. Hver mandag i Stillerummet kan du møde
studenterpræst Jens Munk, der guider dig og andre studerende i en hjertebønsmeditation. I hjertebønsmeditationen er der fokus på kroppen, hjertet og stilheden og på at lade alt være, som det er.
Meditationen er en invitation til at træde ud af den hektiske hverdag og være sammen med dig selv.
Kærligt og uden at dømme.
Hjertebønsmeditation er én ud af mange former for meditation, der kan være med til at gøre en forskel. Det væsentlige er at tage sig tiden. Et stigende antal studier viser, at meditation er gavnlig for vores fysiske og psykiske helbred. Særligt Mindfulness meditation er grundigt undersøgt gennem de seneste 40 år. Her ses for eksempel, at hyppig meditation kan bedre immunforsvaret; ændre hjernestrukturer, der har at gøre med hukommelse, indlæring og følelsesmæssig kontrol; kan reducere psykologisk stress, angst og depression; kan reducere risikofaktorer for udvikling af kræft, hjerte-kar-sygdomme og Alzheimers demens, med videre (jf. 1).
Selvom meditation har dybe rødder flere tusind år tilbage i tiden, har den også rigtig meget med vores nutidige hverdagsliv at gøre, fordi meditation handler om, hvordan vi gør de ting, vi gør hver dag. Er vi nærværende, eller er vi fraværende? Meditation er opmærksomhed på og et kærligt nærvær med alt det, der foregår i krop og sind hele tiden: fysiske spændinger, smerter, tanker og følelser. Det handler om at gå på opdagelse i sit eget indre landskab og lære alle sider af sig selv at kende – både det vi er stolte af, og det vi helst vil gemme væk, fordi det føles skamfuldt eller gør ondt. Med øget nærvær kan vi bedre se og rumme os selv, som vi er, og dermed træffe bedre og mere kærlige valg for os selv.
Det nærvær, vi opøver i meditationen, er således med til at danne basis for vores liv: Vi kan ikke udvikle os, hvis vi ikke er nærværende; vi kan ikke have meningsfulde samtaler uden nærvær; vi kan ikke nyde livet; vi kan ikke mærke vores krop, og vi kan ikke mærke vores hjerte. Som sådan er meditation også en villighed til at tage ansvar for sig selv. At vågne op og blive opmærksom på det liv, vi lever. Det er en villighed til at være med det, der er, uanset om det er godt eller svært. Intet liv er uden udfordringer, men der er stor forskel på, om vi tør være sammen med det svære og give os selv omsorg, eller om vi skælder os selv ud og stikker af. Med meditation kan vi opdage, at vi godt kan finde fred og accept i noget, der er svært.
Meditation kan udøves på mange måder. Du kan sidde, ligge eller gå. Du kan være i stilheden, fokusere på åndedrættet eller lytte til en stemme, der guider dig. Du kan gentage et ord eller en sætning, der følger åndedrættet. Yoga kan også være meditation. Du kan ikke gøre noget forkert. Du skal blot være med det, der er. Lade tanker komme og gå. Observere sindets bevægelse mellem nærvær og fravær. Det er ikke en fejl at tænke under meditation – alle tænker – det kan vi slet ikke lade være med, og tanker skal ikke
undertrykkes. Det vigtige er blot at registrere det, der er, og så lade opmærksomheden vende tilbage til fx åndedrættet, hjertet eller stemmen, der guider dig. Kærligt og uden at dømme.
Med tiden og øvelse – for det kræver øvelse – vil du opdage, at du kan læne dig ind i en indre fred. En fred, som altid er der, hvis du lægger mærke til den og giver den plads. En fred som knytter sig til nuet og til følelsen af, at alt er, som det skal være lige nu. Jon Kabat-Zinn, der er ophavsmand til Mindfulness meditation, sammenligner denne fred med havets dyb: På havets overflade kan der være et kæmpe uvejr, der får bølgerne til at gå højt. Men dykker vi 15-20 meter ned under overfladen, er der ingen turbulens. Kun blide, bølgende strømninger. Med tiden bliver havets overflade rolig igen. Alt kommer og går. Den viden er dit anker (jf. 2).
Det er væsentligt ikke at forveksle den nævnte fred med passivitet eller opgivelse. Det handler i stedet om at finde et roligt og nærværende ståsted at betragte sig selv og verden ud fra, uanset hvad man kigger på og skal håndtere.
For nogle indebærer meditation et åndeligt nærvær med noget større: Universet, Altings kraft, Kærligheden, Gud. Et sted, hvor man aldrig er alene. Men meditation behøver hverken være mystisk, spirituel eller religiøs. Meditation er et valg om at være mere kærligt til stede i sit liv. Det er ønsket om at hvile mere i sig selv, leve mere i nuet, standse op nu og da og at være i stedet for at gøre.
Praktiske oplysninger om hjertebønsmeditationen: https://studenterpraest-au.dk/hjerteboens-meditation/
Reference og inspiration:
- Jon Kabat-Zinn; ”Lev med livets katastrofer. Sådan bruger du kroppens og sindets visdom til at håndtere
stress, smerte og sygdom”. Dansk psykologisk forlag, 2014. - Jon Kabat-Zinn; ”Mindfulness for begyndere. Få det nuværende øjeblik tilbage – og dit liv”, Hans Reitzels
Forlag, 2016. - Cynthia Bourgeault; ”Det vågne hjerte. Centrerende bøn og indre opvågnen”, Boedal, 2012.
