Spring til indhold
Hjem » Artikler » Tilbage til det gamle guld

Tilbage til det gamle guld


En Kattegatbro. Magnettog fra Århus til København. Schiller Instituttet har efter eget udsagn forudset finanskrisen. De ønsker en højkulturel renæssance og taler om mediediktatur, inkompetente økonomer samt ’usynlige kræfter’, der styrer samfundet. I en tid, hvor partierne slås om at lave næste opdatering til velfærdssamfundet, er Schiller Instituttet ikke bange for at komme med alternativer.

Af Sebastian Juel Frandsen
Foto af Anne Bay Davidsen

”Vi er en bevægelse, der vil skabe en renæssance. Det er vigtigt at fokusere på, at det handler om højkultur,” siger Hans Schultz.

Han er en del af Schiller Instituttets Venner, der er oprettet, så organisationen Schiller Instituttet også kan opstille ved valg. Han har sværet opstillet til folketingsvalget i 2007 samt kommunalvalget i Århus i 2009. Schiller Instituttet er en politisk og økonomisk tænketank, der hviler på dne amerikanske Lyndon LaRouches økonomiske idéer. LaRouche er tidligere demokratisk præsidentkandidat i USA. Han er også blevet idømt en fængselsstraf på 15 år for bedrageri. En dom, han afsonede seks år af, før han blev løsladt. Schiller Instituttet, der har afdelinger verden over, blev dannet i 1984 af Lyndon LaRouche’s kone Helga Zapp-LaRouche, og er opkaldt efter den tyske filosof og digter Friedrich Schiller. På Schiller Instituttets Venners valgplakater har man ved det seneste kommunalvalg kunnet læse om både magnettog mellem Århus og København samt en Kattegatbro. Spektakulære forslag, men ifølge Hans Schultz skal de ikke udelukkende skal ses som konkrete politiske projekter.

”En Kattegatbro eller et magnettog er ikke kun et økonomisk projekt, men i lige så høj grad noget kulturelt. Det er et spørgsmål om optimisme som et kulturbærende element. Nedskæringer på grund af pengemangel er bullshit. Man kan altid finde penge til intelligente langsigtede projekter””, siger Hans Schultz.

Tidligere overvismand samt formand for Velfærdskommisionen, Professor i økonomi, Torben M. Andersen er mere skeptisk. Han fastslår, at langsigtede investeringer kan være fornuftige, men at der ikke er nogen garanti for det.

”Man kan ikke slutte fra, at noget er en langsigtet investering, til at det er en god investering,” siger Torben M. Andersen.

Ifølge ham kræver det tilbundsgående analyser at vurdere, hvilke investeringer der er de mest rentable, og det kan man ikke sige noget om på nuværende tidspunkt. Hans Schultz mener dog stadig, at Schiller Instituttets forslag er fornuftige.

”Vi vil ikke bare bygge en ny motorvej, men derimod kigge på, hvad der giver den største forbedring af økonomien. Det handler kort sagt om at forbinde de to største byer i Danmark,” siger Hans Schultz  om magnettoget mellem Århus og København, der ifølge Schiller Instituttet vil kunne bringe rejsetiden mellem byerne ned på 25 minutter.

Kunne have undgået finanskrisen
Schiller Instituttet mener selv, de forudså finanskrisen. De havde i flere år inden krisen vedvarende kritiseret måden, det økonomiske system er indrettet på.

”Finanskrisen er et symbol på, hvordan finanssystemet har udviklet sig de sidste 40 år, siden man afkoblede Bretton Woods systemet i 1971,” siger Hans Schultz.

Bretton Woods var et valutasystem, man indførte i 1944, der betød, at dollarkursen var bundet op på værdien af guld. Meningen var at sikre en stabilitet på de finansielle markeder. Det endte imidlertid med at medføre så megen stress, at man i 1971 gik over til de flydende valutakurser, man har i dag. En fejl ifølge Hans Schultz.

”Problemet er, at markedet bestemmer i stedet for staterne. Det eneste middel mod det er suveræne nationer, og derfor vil vi vende tilbage til Bretton Woods-systemet,” siger han.
Torben M. Andersen afviser, at Bretton Woods systemet har en relevans i dag. Der er en grund til, at man gik væk idéen om et valutasystem bundet op på guld.

”Det er en speciel tankegang, at mængden af et mere eller mindre tilfældigt valgt ædelmetal skal hænge sammen med valutakursen. Der var også kriser dengang” siger den tidligere overvismand, der således ikke mener, man kunne have undgået finanskrisen ved at anvende Bretton Woods systemet.

Ifølge Hans Schultz er det ikke afgørende, hvad man binder kurserne op på. Derimod er det vigtigt, at det er suveræner nationer og ikke markedet, der bestemmer kurserne. Han anerkender dog, at heller ikke Bretton Woods system er perfekt.

”Der vil altid være kriser. Et system er aldrig stærkere end de individer eller nationer, der styrer det,” siger Hans Schultz.

Torben M. Andersen påpeger, at kreditsystemet i dag giver en sikkerhed, i og med det giver mulighed for at lave nogle langsigtede investeringer.

”De finansielle markeder kan ikke kun bruges til spekulation. De giver eksempelvis mulighed for, at virksomheder kan afdække risiko. Hvis det ikke var muligt, ville man ikke foretage investeringer, som er med til at skabe vækst”, forklarer Torben M. Andersen.

Den sandfærdige metode
Nogle af Schiller Instituttets tanker kunne minde om klassiske keynesianske eller relativt venstreorienterede idéer, hvor spekulanter skal kontrolleres, og hvor offentlige investeringer skal sætte gang i økonomien. Hans Schultz mener ganske vist, at frigørelsen af el-nettet i Danmark var en ”forbrydelse mod menneskeheden”. Han vil dog ikke stå  mål for beskyldningen om ’bare’ at være venstreorienteret.

”Jeg tror ikke på markedet, men jeg er ikke socialist. Generelt er højre-venstreskalaen en falsk opfindelse på baggrund af et del og hersk princip,” siger Hans Schultz.
For Hans Schultz er det vigtigt at fastslå, at økonomi ikke som sådan har noget med penge at gøre.

”I så fald gøres samfundet til en slave af økonomien. Økonomi er mere fysisk,” siger Hans Schultz.

Torben M. Andersen vedgiver, at økonomi er mere end bare penge. Ifølge ham har udviklingen imidlertid vist, at økonomien ikke er fysisk.

”Det er en gammeldags tankegang, der lyder som en blanding af fysiokrati og merkantilisme” siger Torben M. Andersen.

Det afviser Hans Schultz.

”Det er fordi, han lever i en verden af myter. Finanskrisen har vores inkompetente såkaldte økonomer været
med til at skabe” siger Hans Schultz.

Han mener, samfundet i dag tænker på en forkert måde.

”Vi skal have et system baseret på videnskab. Det vigtige er at tro på sandheden, som man udelukkende kan komme frem til ved hjælp af den sandfærdige metode. Folk i dag tror ikke på sandheden, men på sociale konstruktioner i stedet for noget universelt. Men der er en universel sandhed, og den definerer videnskaben. I Schiller Instituttet bruger vi den sandfærdige metode,” siger Hans Schultz

Styret af usynlige kræfter
Bemærkningen om de inkompetente økonomer og idéen om et nyt system fører os tilbage renæssancen. Schiller Instituttet vil gøre op med den måde, tingene fungerer på i dag.

”Vi lever jo i et mediediktatur, hvor man sagtens kan forestille sig, at de store partier sætter sig sammen med medierne og beslutter sig for, hvilke ting vi skal diskutere, og ikke mindst hvilke vi ikke skal diskutere,” siger Hans Schultz.

Han mener, det er den bedste forklaring på, at Schiller Instituttets idéer endnu ikke er slået igennem i den brede befolkning, selvom Schiller Institutttet ifølge dem selv har indset sandheden og bruger en sandfærdig metode.

”Det store problem er, at folk følger en populærmening styret af ’usynlige kræfter’. De tænker mere på deres egen karriere og mangler mod. Folk er flokdyr og tror på de myter, som samfundet har bygget op”, siger Hans Schultz.

Med 200 personer mere eller mindre fast tilknyttet til Schiller Instituttet i Danmark, kan organisationen ikke prale af nogen bred folkelig opbakning. I Schiller-regi kan man leve som det, Schiller Instituttet kalder ’fuldtids’. Det indebærer, at man nærmest melder sig ud af samfundet for at dedikere sig til sagen og bor i Schiller Instituttets lejligheder

”Jeg er fuldtids i ånden, men jeg har min egen lejlighed. Der er tre ’fuldtids’ i Danmark,
men vi er nok fem, der kan beskrives som ’fuldtids’ i ånden,” siger Hans Schultz.

Det hele kunne godt lyde suspekt i nogles ører, men Hans Shultz afviser, at der stikker noget under.

”Med det samme nogle folk er i undertal, er det altid nemt at kalde dem underlige”, siger Hans Schultz.

Tags: