Teide By Night

Det var koldt og mørkt da vi mødtes ved bussen, tirsdag den 3. januar. Vi havde glæden af at tage en bus mod Billund klokken 7 fra rutebilstationen, hvilket skulle vise sig at være begyndelsen på en lang rejsedag, med et par timers ventetid i Heathrow mellem flyene. Personligt var jeg så heldig at have spist en “second breakfast” i Billund, i form af en burger, til flere af mine rejsekammeraters forargelse. Man spiser åbenbart ikke burgere før klokken 10 om morgenen.

Flyveturen forløb som forventet, der var tid til en god del eksamenslæsning, som jeg nok må indrømme at jeg ikke personligt fik udnyttet. Til gengæld fik jeg læst en god bog, så tiden var vel ikke helt spildt. Jeg fik også til min store glæde indhentet noget af den søvn jeg ikke havde fået natten forinden, så jeg var frisk og frejdig da vi ankom til Tenerife Nord lufthavnen lidt ud på aftenen. Dette skulle vise sig at være meget heldigt, for vores eventyr var ikke slut. Udstyret med en lejebil med en lidt under kvart fyldt tank, skulle vi på udkig efter en tankstation, hvilket med Tenerifes vejsystem viste sig en sværere end det så ud til. Heldigvis fik vi, efter en heroisk indsats fra vores chauffør og vores amatørtolk, fyldt tanken og kom videre, efter en spændende rundtur gennem gader så smalle at man ikke kunne have stået mellem sidespejlene og murene.

Efter at have valgt den forkerte afkørsel i de utallige rundkørsler et par gange, nåede vi endelig frem til hotellet, hvor de andre ventede tålmodigt på os. Vi blev indkvarteret, og jeg dragede ud for at skaffe mig noget aftensmad. Tidspunktet var dog ikke ligefrem ideelt til dette; klokken var nået at blive elleve, så jeg fandt kun en lille lurvet café. Her serverede de dog heldigvis en yderst tilfredsstillende toast med skinke, ost og æg. Det var dejligt snasket, og den blev serveret med pommes frites. Jeg var en tilfreds mand, da jeg tog den med tilbage på hotellet, og drak en mojito i baren. Her var jeg også en populær mand, for i mellemtiden havde andre også opdaget deres indre sult. Aldrig før er så slatne pommes frites blevet modtaget så positivt.

Ad Astra

Andendagen gik, efter mine morgenmadsvalg atter blev kritiseret, med at udforske byen vi boede i, Puerto de la Cruz. Byen havde indenfor gåafstand både et bredt udvalg af butikker, caféer og restauranter, et lille marked og sågar et tivoli. Som navnet antyder ligger byen ud til kysten, så vi fik også set det mægtige Atlanterhav i al sin vælde.

Efterhånden som eftermiddagen begyndte at lakke mod enden, blev det dog umuligt at lade som om vi var på charterferie i en turistfælde, for nu var det tid til at opfylde turens formål. Vi fandt vores biler og satte kursen mod Teide og IAC-80 teleskopet.

Efter en køretur gennem stejle snørklede bygader og øde hårnålesving i bjergene nåede vi endelig til observatoriet med de 19 teleskoper. Så mange at det var lidt af en udfordring at finde det rette sted at parkere. Vi lærte først at finde det rigtige teleskop den sidste gang vi var deroppe, jeg vil overlade det til læseren at afgøre om det skyldes vores stedsans, observatoriets snørklede gader eller måske bare den tynde bjergluft?

En rundtur på observatoriet viser at dette er et sted, der kører i døgndrift. Man får ofte det indtryk, at observatorier blot er til for at kigge på stjerner, som man selvfølgelig ikke kan se om dagen, men observatoriet på Teide har adskillige solteleskoper samt udstyr til at observere kosmisk mikrobølgebaggrundsstråling. Vi får selvfølgelig også lov til at se SONG, Aarhus universitets robotteleskop. Dette teleskop kan også følges live hjemmefra via webcam, så vi stod udenfor og vinkede hjem.

Når mørket falder på, begynder vi rigtigt at kigge på stjerner. Temperaturen falder udenfor, og jeg er betydeligt gladere for min gode danske vinterjakke nu, end jeg var nede i byen. Indenfor i bygningen, er der heldigvis godt og varmt, specielt i computerrummet, hvorfra teleskopet styres. Sådan bliver der jo ofte, hvis der er lidt for meget computer i forhold til udluftning i et rum.

Efter vores introduktion til at observere med teleskopet, overlod vi det til den gruppe der havde anden halvdel af første nat, for at bevæge os tilbage mod byen og en velfortjent nattesøvn. Natten efter skulle vi jo observere, så vi måtte hellere sørge for at være udhvilede. Vi bevægede os derfor tilbage af de snørklede bjergveje, som ikke ligefrem var blevet rarere at køre på efter mørkets frembrud. Efter en en overmenneskelig præstation fra vores chauffør, nåede vi dog sikkert hjem i seng. Morgenen efter, måtte vi dog desværre indse, at hotellets morgenmad ikke ligefrem var rettet mod astronomer. For almindelige turister er det sikkert meget fint, men hvis du er kommet hjem fra at observere lidt over to, er det ikke super fedt at skulle stå op og spise morgenmad mellem 7 og 10.

Trods en lidt for tidlig opvågnen, blev det dog en glimrende dag alligevel. Jeg fik ikke lavet så meget eksamensforberedelse, som jeg følte jeg burde (i retrospekt gik det dog fint, så det var ikke noget problem). jeg fik til gengæld hygget mig og set mere til byen, og nu er det jo ikke så tit man er på Tenerife, mens man derimod altid kan regne et par fysikopgaver, hvis det er den slags man er til.

Livet som astronom

Ud på eftermiddagen drog vi atter mod observatoriet. Vi tog vores første rigtige data, observationer af en stjerne med en exoplanet kredsende om sig, med det yderst sexede navn WASP-33b. Disse data er nu blevet til en ganske glimrende lyskurve. Nogenlunde sådan gik det de fleste nætter hvor vi skulle observere. Vi lavede nogle indledende observationer, for at finde den optimale eksponeringstid for vores billeder, samt fokusere teleskopet. Når dette var gjort, kunne teleskopet dog indstilles til blot at følge stjernen på himlen, og tage nye billeder helt automatisk.

Det blev nogle rigtig hyggelige nætter på observatoriet, med masser af snacks og varm kaffe til de sene timer. Det førte også til den eneste gang jeg nogensinde har oplevet at komme hjem til hotellet klokken 7-8 om morgenen for at spise morgenmad og derefter gå lige i seng. Sådan er livet for observationelle astronomer.

Hygge af astronomiske dimensioner

Turen var i sidste ende ikke ren astronomi. Vi fik udforsket Puerto, og hotellets udsøgte bar, samt den finske karaokebar overfor, hvor vi fik lov til at høre finske turister synge adskillige viser fra deres hjemland. Det turde vi ikke prøver kræfter med, så vi holdt os til den lidt mere internationale del af repertoiret. Jeg var personligt nødt til at lave en intervention, da det gik op for mig at min kammerat ikke kunne synge Ken-stykket i Barbie Girl.

Puerto viste sig at være en hyggelig by med et bredt udvalg af restauranter og caféer, et highlight var en café ejet af nogle svenskere, hvor de spillede en glimrende Spotify-playliste med titlen “Bara bra”, og serverede nogle aldeles lækre kager. Ellers var caféen fyldt med gamle skandinaviske reklamer, hovedsageligt for Tuborg og snaps.

Da vi endelig kom hjem, gik der ikke mange timer før vi ønskede os tilbage til Tenerife, og væk fra det kolde januarvejr og eksamensræset. Dette ønske har da også manifesteret sig igen og igen, i løbet af vinteren og foråret, hvis man da kan kalde det rigtigt forår når det sner i april. Det kunne da være dejligt, hvis man igen bare kunne stikke af fra eksamensræset for at kigge på stjerner, og nyde den dejlige kanariske sol.