FOTO Rick Harris
KAFFE: I det sydlige Etiopien levede i 800-tallet en flok gedehyrder, der gjorde en ejendommelig opdagelse. Deres ellers så godmodige geder livede voldsomt op, når de spiste bønnerne fra en bestemt plante.
TEKST Jeppe von Tangen Sivertsen
Denne opdagelse gjorde hyrderne de lokale munke opmærksomme på. Munkene havde dagligt problemer med at holde sig vågne pga. deres mange natlige bønner og lavede derfor et afkog af planten, som de drak. De erfarede, at de ved hjælp af denne sælsomme gedeplante kunne holde sig vågne.
Munkene var dermed, næstefter gederne, de første til at mærke kaffens magiske egenskaber. Drikken spredte sig fra Etiopien til den arabiske verden, og kom til Europa i løbet af renæssancen. I Danmark begyndte herskabet at drikke kaffe midt i 1700-tallet. Drikken slog dog først for alvor igennem, da man i slutningen af 1800-tallet så flere og flere afholdsbevægelser, som introducerede ”kaffe og kage”-princippet som omdrejningspunktet for selskabeligheder.
I dag bliver der drukket cirka 400 mia. kopper kaffe om året. Hvor meget, de studerende i Aarhus drikker, vides ikke, men der er ingen tvivl om, at mange har oplevet samme ejendommelige effekt, som munkene i sin tid gjorde. Kaffe har i tidens løb været omdrejningspunkt for mange debatter om emner som misbrug, søvnløshed, sundhed og doping. Dette er dog på ingen måde noget, denne artikel vil beskæftige sig med. Faktisk handler den slet ikke om kaffe.
“I starten gik overvejelserne på at ansætte en berømthed til at gøre det, men i stedet opdagede vi Talerøret
Artiklen handler derimod om formidling, om hvordan A får forklaret B det, han/hun vil, uden at B står af eller mister interessen. For at gøre dette kan man anvende små tricks eller metoder. En af metoderne er forsøgt i artiklens indledning, nemlig at starte med en spændende historie og derved fange læserens opmærksomhed.
Alt dette er blot en brøkdel af, hvad de medicinstuderende i starten af marts måned havde mulighed for at lære, da de blev udsat for et lynkursus i formidling, som Medicin afholdte i samarbejde med studentervirksomheden Talerøret.
Hvem er talerøret?
Talerøret er en ét år gammel virksomhed stiftet af to antropologi-studerende, Mie Nielsen og Vibeke Christoffersen. ”Ideen til virksomheden opstod af frustration. Frustration over alt for mange gange at have glædet sig til et foredrag, sågar betalt penge for det, og ende ud med en flad fornemmelse af et spændende emne, der blev fuldstændig ødelagt af en dårlig foredragsholder,” forklarer Mie Nielsen om startskuddet til virksomheden. Det fik de to piger til at reagere og ved hjælp af Studentervæksthuset åbne deres egen foredragsvirksomhed. Ideen var at udnytte det kæmpe videns-potentiale, de studerende i Aarhus udgør, til at lave nogle alternative foredrag af høj kvalitet.
Pigerne har derfor brugt meget tid på at håndplukke en række studerende med gode ideer til et foredrag og skolet dem i formidling. Det har resulteret i, at virksomheden i skrivende stund udbyder otte foredrag om alt fra Darwin til Face-book.
Talerøret har netop tilføjet en ekstra mand til virksomheden, og udvidet deres udbud, således at de nu også laver kurser i formidling. Det er sket på baggrund af en kontakt fra Louise Binow Kjær, der er projektleder for Professionsbordet – en del af Medicin. ”Medicinuddannelsen har de seneste år gennemgået et paradigmeskift, således at uddannelsen er blevet mere moderne og dynamisk. Det kommer blandt andet til udtryk ved hyppigere og flere klinikophold og afholdelse af temadage,” fortæller Louise Binow Kjær.
Det var netop i forbindelse med en sådan temadag, kontakten til Talerøret opstod. En professor havde været til et foredrag for læger om formidling, og følte at noget lignende burde afholdes for de studerende.
Idéen til en temadag var dermed opstået. Dagen skulle forløbe således, at de stude-rende den første halvdel af dagen skulle øve sig i at holde oplæg for hinanden og i den sidste skulle være vidner til ”skoleeksemplet” på god formidling.
”I starten gik overvejelserne på at ansætte en berømthed til at gøre det, men i stedet opdagede vi Talerøret og tog kontakten,” forklarer Louise Binow Kjær.
Temadagen om formidling er netop løbet af stablen, og spørger man de to parter, om det var en succes, nikker de samtykkende og fortæller om masser af positiv feedback fra både professorer og studerende. ”Jeg startede med at fortælle om ligdans i Madagaskar for at give et eksempel på, hvordan man kan skabe opmærksomhed omkring sit foredrag. Løbende brød Vibeke Christoffersen ind og forklarede de virkemidler, jeg gjorde brug af. For at gøre læringen komplet lavede vi også eksempler på, hvordan man ikke skal gøre,” fortæller Mie Nielsen om dagens forløb.
“Faktisk handler den slet ikke om kaffe.
Netop vekslen mellem gode og dårlige eksempler var Louise Binow Kjær rigtig glad for. ”Det er vores håb, at eleverne har fået nogle redskaber dels til selv at formidle, men også til at vurdere de forelæsninger, de går til fremadrettet, således at de er i stand til at vurdere, hvad der gør en forelæsning god eller dårlig,” fortæller Louise Binow Kjær.
De studerende blev under foredraget løbende sat til at gøre brug af de forskellige værktøjer, Mie Nielsen og Vibeke Christoffersen præsenterede. Blandt andet ved hjælp af ’øhh-legen’ hvor de studerende i par blev sat til at genfortælle en historie uden på noget tidspunkt at anvende ordet ”øhh”. ”Det er vores håb, at de studerende ved hjælp af en temadag som denne vil blive bedre rustet til at håndtere de udfordringer, de vil møde efter uddannelsen, hvor mange af dem vil skulle formidle fagligt tunge emner overfor folk, der ikke har samme faglighed. Noget som vi ved, at nyuddannede læger har savnet,” forklarer Louise Binow Kjær til spørgsmålet om, hvad medicinstuderende skal med et kursus i formidling. Mie Nielsen tilføjer: ”Det vigtigste er, at få folk til at forstå det rigtige frem for at sige det rigtigt. Studerende har tendens til at føle, at de virker usaglige, hvis de forsøger at forklare noget fagligt svært på en nemmere og mere underholdende måde,” siger hun.
Om vi i fremtiden skal igennem en beretning om søpølsens parringsvaner, inden vi får stillet en diagnose hos lægen, vil vise sig. Under alle omstændigheder er det en interessant tendens, at universitets forskellige fakulteter gør brug af hinanden for at højne den generelle læring på en så direkte måde. Noget der forhåbentlig vil komme flere eksempler på i fremtiden.
Ønsker du på egen krop at opleve Talerørets arbejde, er det muligt at tage til et af deres gratis foredrag. Tid og sted for disse findes på Talerørets facebookside.
