Delfinen tog i anledning af sidste nummers madtema med en gruppe studerende på fisketur. Og de er ikke helt almindelige studerende. I stedet for altid at købe frosne fisk i Føtex, lader de det urgamle jægerinstinkt træde frem. De drømmer ikke blot om lækker og sund mad, men om selv at skaffe føden. Og mest af alt drømmer de om den store fangst.
Ord og fotos | Rune Brændgaard Larsen
For nogen tid siden, på en af mine hyppige indkøbsture i den lokale Ghetto Netto, stopper jeg pludseligt op ved frysedisken. En pakke med to store lækre laksefiletter har fanget min opmærksomhed. Billeder af den perfekte aftensmad dukker op i mit hoved: Grillet laks med grøntsager pakket ind i staniol serveret med nye danske kartofler og en gylden hollandaise sovs. I bedste Homer-stil begynder jeg at savle ned i disken – mmm, salmonicious!
It’s a hard knock life
Men et hurtigt kig på prisen sørger for jeg hurtigt vender tilbage til virkelighedens realiteter, og jeg kommer i tanke om, at det er sidst på måneden, og jeg er lige så broke som Botanisk Haves faste klientel af pantsamlere. Fra min MP3-afspiller begynder Jay-Z’s “Hard Knock Life” i samme øjeblik at pulsere ud i øregangene. Mødet med skæbnens momentane ironi får mig til at udstøde en blanding af et suk og et grin, og jeg smider i stedet Faaborgs bedste dåseleverpostej ned i indkøbskurven. Velbekomme!
Virtuel vs. den virkelige verden
Næste dag sidder jeg til en spændende forelæsning i Interaktionsdesign om hyperlokale medier. Som Digitalt Design-studerende ved IMV er Macbook’en mit stuealter hvorfra jeg på studiet arbejder med alt fra Flash til JAVA og i fritiden indspiller musik på GarageBand og eksperimenterer med grafisk design i Photoshop. I dag er det dog årets første forårsdag ovenpå en usædvanlig lang vinter, og jeg har mere lyst til at lege i den virkelige verden fremfor den virtuelle. I mine spekulationer over hvilket eventyr jeg mon ku’ kaste mig ud i efter forelæsningen, falder jeg hen i et særligt kærkommen barndomsminde:
Kærkomne barndomsminder på en forårsdag
Jeg er med min far på fisketur i Kolding Fjord. Med en primitiv fiskestang fra Fakta får jeg pludselig en fisk på krogen. ‘Kampen’ med fisken føles som stof drømme er lavet af og efter 20 min får jeg endelig fisken på land. Jo vist er det ‘kun’ en spinkel havørred på under 2 kg, men i hænderne på en otteårig ku det lige så godt være en gedde. Vi griller ørreden hjemme på terrassen, og der er nok til os begge. Min far er stolt af mig, og som vi sidder dér om aftenen i den friske luft, mens forårssolen langsomt danser hen over horisonten, føler jeg mig som konge i sandhed som konge for en dag!
Lystfiskeri med biologi-slænget
Før jeg ved af det har jeg hævet det sidste af min opsparing, købt en ‘Ron Thompson Sandborn 8’ fiskestang og på vej ud til kysten nord for Den Permanente – klar til et ‘head-on’ møde med naturen, et gensyn med min gode ven havørreden, på jagt efter et barndomsminde…
Jeg har allieret mig med en af de få unge fisker-kammerater jeg kender, Mads Ingersgaard Jørgensen. Mads studerer biologi på 4. semester og har i dagens anledning taget sine gang af medstuderende og ligesindede lystfiskere – Jakob Thyrring, Martin Søndergaard og Siri Elmegaard. Jeg kan allerede smage havørreden…
Iført vaders og RayBan-solbriller gør biologi-studerende & lystfisker Mads ‘the blink-king’ Ingersgaard klar til at erobre kystvandet ved ‘Den Permanente’ i Risskov.
Drømmen om..tang, lineknuder og mere tang!
Min tilbagevenden til lystfiskeriet viser sig dog hurtigt at være lidt af udfordring. Når jeg endelig får kastet blinket ordentligt ud ved halvt at undvige, at blinket rammer mit baghoved, er den eneste belønning tang…efterfulgt af mere tang! Men wow, der var da et elegant kast – min selvtillid er tilbage. Sådan..nu skal jeg bare stille og roligt – fuuuuck, kludder i linen! Jeg bruger så de næste 10 min. på skiftevis at få styr på linen og bande over forbisejlende kajakroere, der nok skal skræmme de tilbageværende fisk væk – hvis der da overhovedet er nogle på dette gudsforladte sted! Endelig har jeg udredet lineknuderne og er klar til at gøre et sidste forsøg. Baam, to minutter senere har jeg mistet mit blink i til den tang-infesterede havbund – game over!
Grillpølser og arnbitter to the rescue
Vi sidder alle rundt om den medbragte engangsgrill. Egentlig burde min havørred ligge og syde på grillen, men resultatet er fem fiskere uden fisk. Men så er det godt, at vi er forsikret imod dette Worst case-scenario i form af grillpølser og en flaske arnbitter.
“Hvad er det egentlig ved lystfiskeriet, som tiltrækker jer?”, spørger jeg Mads & co, mens vi skåler i arnbitter.
“Det er den der følelse af at komme tæt på naturen, og så kan jeg både vælge fiske socialt med min morfar eller nyde det meditative aspekt ved at være derude alene”, fortæller Mads, mens han sluger grillpølse nr. 5 i ét drag.
Mads‘ ven fra læsegruppen, Jakob Thyrring, lader til at være enig i den udmelding.
“Helt sikkert, og ikke mindst selve kampen med fisken”, supplerer Jakob
Jeg kigger ud over havet, hvor Djurslands ‘snotklat’ kan spejdes i det fjerne. Mens solen går ned over Risskovs trækroner revurderer jeg dagens fisketur. Fik jeg min havørred? Nej. Klarede jeg ‘min første gang’ som en pro? Øhhh, nej. Men tæt på naturen kom jeg da, og en dag skal jeg nok få genlevet mit et af mange barndomsminder.
Hvad skal man med havørreder, når man er i godt selvskab med grillpølser og en flaske arnbitter…og en flok biologi-studerende selvfølgelig.
Med dette løfte slutter dagens fisketur. Skulle du komme forbi ‘Den Permanente’ i nærmeste fremtid, vil jeg mene der er gode muligheder for, at jeg er at finde langs kyststenene enten stortriumferende med en havørred i den ene hånd, eller nok mere sandsynligt bandende over at have mistet endnu et blink til det på én gang både frustrerende og fantastiske Århusianske hav.
