”Lad os tage magten tilbage! ” er ord jeg hørte for et par uger siden under en debat om det kommende Europa-Parlamentsvalg. De kommer fra et ungt medlem af Folkebevægelsen mod EU, og i det første halve sekund der følger, er jeg fuldstændig enig. Indtil det går op for mig, at han jo selvfølgelig mener tilbage til den lille nationalstat Danmark og ikke til os unge. Ordene kom i dette tilfælde fra et medlem af Folkebevægelsen, men de kunne ligeså godt være kommet fra et ungt medlem af Dansk Folkeparti eller et parti i den anden ende af det politiske spektrum.
Tilbage i marts blev artikel 11 og 13 om copyright vedtaget som ny EU-lovgivning. Kort fortalt var formålet at beskytte ophavsrettigheder ved at internetplatforme kan risikere selv at skulle hæfte for brud på ophavsrettigheder, der er at finde på deres sider. Artiklerne blev heftigt kritiseret, da det (lidt forsimplet) i praksis vil betyde at platformene har et incitament for at automatisere censur, hvilket vil føre til at særligt små udbydere og individer risikerer fejlagtigt at få frataget deres egne værker. Copyright-lovgivningen blev stemt igennem af et Europa-Parlament med en gennemsnitsalder på 55 år, hvor gennemsnitsalderen for mange af de ledende roller uden tvivl er endnu højere. Og med al respekt for vores europa-parlamentarikere, så tror jeg nok at et yngre Europa-Parlament havde været bedre rustet til at debattere lovgivning for internettet, og hvordan man bedst designer og udfører denne. Der er ingen tvivl om, at der er flere vigtige beslutninger som ungdommen er bedre rustet til at tage stilling til. For eksempel i forhold til klimapolitik og grøn omstilling, hvor EU’s indsats ofte kritiseres for at være fodslæbende og styret af industriens interesser. I det hele taget tages der i EU mange beslutninger, der vil påvirke ungdommen i langt højere grad og i længere tid end det vil påvirke de ældre generationer.
Når man hører europa-parlamentarikere fortælle om, hvad de har gjort og vil gøre for ungdommen, hører man oftest: ”Vi har jo gennemført fri roaming i hele EU!”. Sikkert med en tanke om, at det ungdommen ønsker sig allermest er at bruge Instagram, Tinder og Facebook når de er på drukferie. Og ja, fri roaming er en fantastisk ting, men det jo langtfra det vigtigste EU har gjort for vores generation. De unge der for første gang går til valg den 26. maj er vokset op i et Europa, hvor der i deres levetid aldrig har været krig. Os, der er under uddannelse, har mulighed for tage dele af vores uddannelse på hundredvis af universiteter rundt omkring i Europa, endda med økonomisk støtte fra EU. Samtidigt bliver vores egne uddannelser beriget af andre unge europæere, der bidrager med nye perspektiver og idéer. Når vi efter uddannelse søger arbejde, har vi fri mulighed for at søge derhen i Europa hvor der er størst brug for os og vi bedst kan udnytte og udvikle vores evner. Og skulle man være så heldig at finde kærligheden et sted i Europa på sine udvekslinger og rejser, står intet i vejen for at man kan være sammen – hvad end det er i Danmark eller andetsteds. Når EU gennemfører eksempelvis plastikdirektivet er det til langt større fordel for os der skal leve i en fremtid påvirket af klimaforandringer end det er for vores bedsteforældre.
Ved Europa-Parlamentsvalget i 2014 gik kun 33% af de unge vælgere i hele EU til valgurnerne. Andelen af unge danskere der stemte, var oppe på 39,4%. Det er ganske vist højere end EU-gennemsnittet, men det er stadig langt fra noget, vi på nogen måde kan være stolte af. Med klimaforandringer, Trump, Brexit, Ruslands ageren i Ukraine, mennesker der flygter fra krig og død, økonomiske kriser, høj ungdomsarbejdsløshed og en stadig mere digitaliseret verden, er der mere på spil end nogensinde før. Det er altså ikke småting men store udfordringer og vigtige problemstillinger, som EU står over for.
Så hermed en opfordring til ungdommen: Husk at stem den 26. maj! Det tager ikke lang tid. Og tag dine medkollegianere, din kæreste, din læsegruppe og hvem du ellers kan komme i tanke om med. Og når du så står ved stemmeboksen, så overvej om det ikke kunne være en god idé at stemme på en ung kandidat, der ønsker et progressivt Europa.
Hans Hallmann, studerende og medlem af Europæisk Ungdom.
