Spring til indhold
Hjem » Artikler » Tag hjem før mørkets frembrud

Tag hjem før mørkets frembrud

gyser_historie_au

Tekst: Ditte Amalie Kraul

Illustrationer: Christian “Rigo” Poulsen  

Det er aften. Mit projekt trækker ud, igen. Deadline er for længst overskredet. Jeg prøver bare at indhente det så godt jeg kan. Alting har været tåget, siden Per gik fra mig, det har været svært at fokusere. Jeg kigger ud ad vinduet, men det er allerede mørkt udenfor.

Ny Munkegade er heller ikke noget særligt spændende syn herfra. Ny Munkegade. Det er mærkeligt at tænke på, at Matematisk Institut er bygget ovenpå den gamle galgebakke. På uindviede grave af forbrydere. Og at Kapsejladsens bedste tilskuerpladser engang var scenen

for en noget anden slags begivenhed. Det stod i en artikel, jeg læste til frokost i dag. Jeg spiste alene, for jeg har ikke rigtig lyst til at tale med nogen for tiden. Jeg er ængstelig og urolig.

Det er sent. Men jeg kan ikke overskue at tage hjem. Lejligheden er halvtom og alt for stille, og min eneste trøst er ligegyldigt TV, dårlige nyheder om verden og lykkelige par med nyfødte børn på Facebook. Jeg beslutter mig for at hente endnu en kop kaffe. Jeg kan alligevel ikke sove om natten, så koffeinen kan lige så godt få fri leg i min krop. Jeg går ned imod tekøkkenet i den anden ende af etagen. De lange gange og de gule mursten kan altid få en til at slippe fornuften i et split-sekund. Det her sted ville egentlig være fine omgivelser til en uhyggelig roman, tænker jeg, inden jeg når køkkenet.

Da jeg kommer tilbage til mit kontor, ringer min telefon. Jeg farer sammen ved lyden og vibrationen. Er vist lidt nervøst anlagt i dag. Displayet lyser op i mit dæmpede kontor. Det er ikke Per. Sorgen sidder stadig i mig. Det er min mor. Hun er sikkert bekymret.

“Hej mor… Det går okay. Ja… Nå, var det hyggeligt?” Min stemme er hæs, og jeg kan ikke skjule min melankoli. Hun spørger, om jeg har fået noget at spise, og om jeg stadig arbejder på min afhandling.

“Ja, jeg sidder heroppe endnu.”uhygge3

“Hallo skat, er du der? Hvad er det for en lyd?”

“Hallo, mor? Hvilken lyd?” Der er stille på mit kontor. Jeg kan tydeligt høre hende.

“Der er en lyd… sådan en hvæsen? Hallo, er du der?”

Forbindelsen ryger. Det er ellers sjældent, at man oplever knas på telefonforbindelsen nu om dage… Og hvilken hvæsende lyd talte hun om? Jeg sipper af min kaffe og opdager, at den er helt kold. Det var da sært. Har jeg glemt at varme vandet?

Jeg rejser mig endnu engang for at gå ned til tekøkkenet. Denne gang for også at varme vandet! Nu må jeg altså tage mig sammen. På vej derned går lyset pludselig ud. Jeg er stopper op, er ca. halvvejs og kan først tænde lyset i den anden ende, hvor jeg kan se den røde kontakt lyse op. Jeg bryder mig ikke om mørke. Selvom jeg ikke vil være ved det, har de mange gyserfilm sat sine spor på mit skrøbelige sind.

Mørket overvælder mig af en eller anden grund med en følelse af sorg og ensomhed. I et splitsekund blinker lyset, og i det samme ser jeg et væsen for enden af gangen. En silhouet, høj. Med alt for lange arme. Jeg stivner og mærker en isnende kulde i hele kroppen. Jeg kan høre en knækkende, skarp lyd, som noget, der brækker. Knogler.

I samme sekund taber jeg kaffekoppen, og det splintrende porcelæn giver et kæmpe spektakel på stengulvet. En skinger tone opstår, den bliver højere. Det er mit eget skrig. Jeg er sat i løb, og øjeblikket efter er jeg tilbage på mit kontor, hvor jeg smækker døren bag mig.

Jeg er blevet sindssyg, sindssyg, tænker jeg, og griber ud efter min telefon. Den reagerer ikke. Hvorfor har iPhones kun to knapper?! Facebook, jeg kan skrive til nogen på Facebook, hvem som helst. Mine hænder ryster, jeg er febrilsk. Der er ingen netforbindelse. Kulden risler indover mig igen. Så hører jeg nogen tage i mit håndtag.

Katrine blev fundet på sit kontor morgenen efter, liggende på gulvet i en forvredet stilling. Hendes øjne var åbne, stirrende, pupillerne helt udspilede og sorte. Hun blev indlagt i Riisskov samme dag. Diagnosen var nervøst sammenbrud og svær angst. Hun færdigjorde aldrig sin ph.d.