Stram studenterøkonomi er ingen hindring for at hoppe med på den nordiske madbølge. Livsstilsekspert tror studerende vil lære at skifte pasta ud med grød.
af Marie Ahlburg
foto Anja Karup Nielsen
Nordisk mad er trendy. Ikke mindst fordi Noma for nylig blev kåret til verdens bedste restaurant. Noma har tørret mælk, skovsyre og biodynamiske gryn på menukortet, og menuen med 7 retter og vin koster 1990kr. Det er ikke et sted, man kommer langt for sine SU-kroner.
Men det kan godt lade sig gøre at lave nordisk mad, der ikke koster en formue eller indeholder ingredienser, der kun kan erhverves på vildmarksekspeditioner.
En ny trend er på vej frem: Det nordiske hverdagskøkken.
”Her kan de studerende sagtens være med”, fortæller Emil Bruun Blauert fra Meyers Madhus. Han er projektleder i OPUS, et stort forskningsprojekt, der skal udbrede kendskabet til nordisk hverdagsmad.
Det nordiske køkken bygger på en ide om at lave sund, velsmagende mad af lokale, nordiske råvarer og at spise efter årstiderne. Det nordiske hverdagskøkken er fyldt med nødder, korn, bær, kål og rodfrugter.
Bølgen startede i 2004 hvor kokke og meningsdannere udarbejdede et manifest med 10 bud : Det nordiske køkkens grundprincipper.
Modtræk til McDonaldisering og globalisering
Siden har det nordiske køkken fejret succes efter succes. Noma har fået to Michelinstjerner og er kåret til verdens bedste restaurant. Medierne flyder over med artikler om fænomenet. Der bliver udgivet bøger og holdt konferencer
En del af forklaringen på den store succes er, at det nordiske køkkens ide rammer flere aktuelle strømninger i samfundet.
Som en modvægt til globalisering, ensretning og et moderne liv i overhalingsbanen, sætter det nordiske køkken fokus på det lokale og enkle.
Det er samtidig hot at være en miljørigtig og bevidst forbruger, og det lever det nordiske køkkens principper i høj grad op til.
Pivfrækt med tørret rugbrød og havthornskum
Det er de madmæssigt modeinteresserede, der laver nordisk mad, fortæller livsstilsekspert Anne Glad fra reklamebureauet Sunrise og tidligere vært på DRs livsstilsprogram Kender du typen.
”For nogle år siden lavede de hele tiden thailandsk, et par år før det Italiensk, og lige nu peger det hele mod nord”, siger hun.
Det er den moderne orienterede storbytype, der spiser nordisk
”De har set, hvad der er sket hos Noma og synes, det er pivfrækt med tørret rugbrød og havthornskum” fortæller Anne Glad og forklarer, at det viser et enormt overskud, både økonomisk og tidsmæssigt, at lave nordisk mad selv.
Hun er i tvivl, om de studerende vil tage den nordiske madtrend til sig. På den anden side tager studerende altid det, der er fedt, til sig og laver en mere økonomisk tilgængelig udgave. En del af spaghettien med ketchup er sikkert skiftet ud med grød i kollegiekøkkenerne allerede.
Ingen billig polsk hvede
Emil Bruun Blauert fra Meyers Madhus giver følgende råd til studerende, der vil lave nordisk mad:
”Køb lokale råvarer, på den tid af året hvor de gror. De råvarer, der vokser i Norden, bliver helt specielle i kraft af det klima de gror i. Det er unikke produkter med en helt særlig smag. Man får god kvalitet for få penge.”
”Bag brød selv. Det er et godt sted at begynde, når man vil have nordisk mad hjem i køkkkenet. Hjemmebagt brød giver meget mad for pengene og de gamle nordiske kornsorter som byg, havre og spelt, giver bedre brød end billig hvede fra Polen
”Lær at lave mad. Nordisk mad kræver ikke anderledes tilberedningsmetoder, men det kræver, at man kan tilberede råvarerne.”
Det smukke i baghaven
Undersøgelser viser, at danske unge foretrækker mad fra middelhavslandende, gammeldags dansk mad og thaimad. Emil Bruun Blauert er ikke bekymret. Han mener, smagen i det nordiske køkken kan måle sig fuldt ud med andre landes mere traditionelt anerkendte køkkener.
Mange retter fra udenlandske køkkener kan genfortolkes i nordiske udgaver. Som eksempel nævner han det nordiske køkkens svar på Risottoen: Bygotto. Den laves som den risotto, vi kender, bare af nordiske råvarer.
”Vi skal opdage de smukke råvarer, vi har lige foran os, i baghaven og på torvet i stedet for kun at spise frosne tigerrejer fra Østen” siger Emil Bruun Blauert.
