Billede: AUs Billedarkiv
Studypedia har sat fornyet fokus på at holde indlevende oplæg for at klæde dig og dine medstuderende så godt som muligt på til denne vigtige studiedisciplin. For når forberedelsen har krævet tid og energi, så vil du sikkert også gerne, at selve præsentationen sidder lige i skabet. Hvordan sørger du så for det? Det kan du finde en masse gode råd til i denne artikel
Engagér dit publikum
Et af de vigtige elementer i et godt oplæg er at engagere dit publikum i emnet. Netop dét er nøglen til at få publikum til at huske dine ord, selv efter oplægget er færdigt. At engagere handler grundlæggende om, at publikum skal føle sig set, hørt og talt til – ikke bare talt foran. Vi mennesker er empatiske væsener, og det kan du udnytte gennem din udstråling og dit eget engagement. Hvis du er energisk og udstråler, at du er engageret, at du finder emnet spændende, og at du faktisk nyder at holde oplægget – ja, så smitter det af på dit publikum. Omvendt, hvis du selv virker uoplagt og uengageret, vil det også smitte af på dit publikum, og de vil sidde med samme følelse.
Tal til følelserne
Endnu en måde at engagere dit publikum på er ved at tale til deres følelser og sanser, så ikke kun fornuften er i spil. Det kan du fx gøre ved at aktivere publikums forestillingsevne gennem eksempler og metaforer, som også gør oplægget levende. At bruge eksempler er et godt virkemiddel til at gøre et abstrakt emne mere konkret og dermed lettere at forstå og forholde sig til for dit publikum.
Et andet brugbart virkemiddel til at engagere publikum er anekdoter og fortællinger. Vi mennesker forstår og husker nemlig bedst i narrativer. Anekdoter og fortællinger fra dit eget liv vil give oplægget mere personlighed, hvilket gør det lettere for dit publikum at relatere til både dig som taler og til indholdet. Det er vigtigt at huske på, at dine eksempler, anekdoter, metaforer og fortællinger skal være relevante for dit emne og oplæg, og de skal lede frem til eller understrege en pointe. Når du vælger eksempler o.s.v., skal du desuden være opmærksom på, at de er med til at vinkle dit indhold, fordi de sætter noget i forgrunden og noget i baggrunden, og dermed har betydning for, hvad publikum opfatter som det vigtige i oplæggets indhold.
Vær nærværende
Udover eksempler og anekdoter, så kan simple direkte referencer til den aktuelle situation, du taler i, også være med til at engagere, ved at gøre dit oplæg mere personligt og nærværende. Du kan adressere den specifikke situation på mange måder, og det behøver kun være i det ganske små. Det kan fx være en reference til vejret udenfor, til en person eller til et objekt i lokalet – eller til et oplæg, der har været umiddelbart før dit eget. Du kan også vælge at relatere dine pointer, eksempler eller dit emne til noget konkret i virkeligheden, som dit publikum er optaget af. Det kan fx være historiske begivenheder. Det handler om at forankre dit oplæg i den givne situation, og det gør dit oplæg mere relevant for dit publikum.
Dette er blot et mindre uddrag af de mange tips og tricks fra Studypedia, hvor du kan læse mere om, hvordan du vækker opmærksomhed og engagement ved fx at bruge dit kropssprog og din stemme. Derfor: Besøg Studypedia, hvis du ønsker at blive endnu bedre klædt på til dit næste oplæg. Find os på www.studypedia.au.dk, og læs specifikt om at holde oplæg på www.studypedia.au.dk/mundtlig-formidling/hold-oplaeg eller ved at følge QR- koden herunder.