Spring til indhold
Hjem » Artikler » Studiet for rituelt fadermord fylder 50 år

Studiet for rituelt fadermord fylder 50 år

På trappen op til Idéhistories lokaler i nobelparken står tre studerende og kigger på en ramme proppet med gamle avisudklip og maskinskrevne dokumenter.

De tre er en del af gruppen, der kalder sig Rødderne – den arkivariske front. Gruppen er dannet med det formål at aktivere de gamle arkiver og gøre studiets historie relevant for nye studerende.

”Vi har samlet alt fra breve, kassettebånd, billeder, magasiner og politiske publikationer i et gammeldags arkivskab. Ikke for at få overblik, men for at kunne dykke ned i historiske brudstykker,” forklarer Asker Bryld Staunæs.

Noget af al arkivmaterialet er blevet til en udstilling i forbindelse med idéhistorie jubilæum. På hver etage op mod 5. sal hænger en ramme med forskellige udklip og temaer. Køn, politik, sidetallet 2 og andre skæve påfund, er rammerne kurateret efter.

Der er en stærk tradition for at organisere sig på idéhistorie og danne læsekredse og små foreninger. En tradition, der er dybt forankret i instituttets DNA. Det er nemlig et fag, der er dannet af opgør med gamle tanker i en kamp for at definere fagets identitet.

Kampen om idéhistorie
I 1967 starter Johannes Sløk det nye institut for idéhistorie. Tanken er at skabe et studie der skal udbrede almendannelsen. Hans-Jørgen Schanz er en af de første studerende på det nye institut og er begejstret for sin lærermester Sløk.

Studiet etableres midt i det gryende ungdomsoprør, og en stigende politisk bevidsthed skaber grobund for en marxistisk studenterbevægelse på universitetet. Denne bevægelse er Hans-Jørgen Schanz en del af. Bevægelsen vil have marxistisk teori på pensumlisten, og i deres opgør med det gamle system ender de med at vælte Sløk og starte den marxistiske periode på idéhistorie.

I 1972 fratræder Johannes Sløk sine administrative funktioner ved instituttet. I den anledning skriver han et åbent brev med titlen ”Mit ikke-svar til de anonyme korsfarere”. Her skriver han om den marxistiske studenterbevægelse og om fagkritik på studiet:

”Deres ønske er ikke at indlede en samtale med mig, men deres ufravigelige mål er en gang for alle at gøre det af med mig. Jeg er overbevist om, at dette beriger dem med en kollektiv orgiastisk vellyst!”

Sløk henviser altså indirekte til det Freudianske fadermord som motiv for konflikten og ikke faglige grunde.

Fadermord i fredagsbaren
Rødderne er ikke de første, der er opmærksomme på studiets historie. De fortæller om en fredagsbar efter et foredrag, hvor de snakkede med en tidligere studerende henover en Vestfyns til en 5’er.

”Han mente, at idéhistorie burde omdøbes til institut for rituelt fadermord, fordi det ligesom ligger i vores fag, at vi må gøre op med de gamle tanker. Og så selvfølgelig fordi, der rent faktisk har været en del ”fadermord” gennem tiden,” siger Amalie Møller Dybro.

Og det er en af grundende til, at faget er så spændende, mener Asker Bryld Staunæs.

”Idéhistorie har altid balanceret mellem dommedag og tusindårsrige, mellem sin egen undergang og status som faget, der skal redde dannelsen.”

Det er den historie, rødderne trækker på. Selvom de ikke vil skrives ind i historien som nutidens revolutionære med planer om fadermord, vidner deres projekter om et opgør med den gængse måde at tænke idéhistorie på.

I stedet for at lave store manifester eller store tykke bøger, som man normalt har gjort på idéhistorie, har de opfundet deres egen cut up-teknik af arkivmateriale. På den måde gør de op med de store narrativer og ender med at lave et stille oprør mod de gængse metoder i faget.

På en af etagerne i den lille udstilling hænger en ramme med et hvidt stykke papir. Benjamin Krog Møller fortæller, at det er et monokromt manifest. Men går man tæt på, kan man se bogstaverne, der er skåret ind i papiret af en skrivemaskine. Teksten kan ikke læses, men hemmelighedskræmmeriet vidner om, at papiret er vendt om, fordi det egentlig ikke måtte udstilles. Det virker i høj grad som endnu et forsøg på at prikke til de gamle koryfæer på idéhistorie – For hvem har skrevet brevet? Og hvorfor må det ikke udstilles?

Lidt oprør er der vel, når man kalder sig rødderne.
 
En tidskapsel
Midt i fredagsbaren står en sølvfarvet tidskapsel, der med form så en rumraket er klar til at indkapsle tidsånden anno 2017. Idéen er, at studerende til 100 års jubilæet skal åbne kapslen. Men de tre studerende er ikke enige om, hvordan studiet ser ud til den tid.

”Jeg tror ikke, der er noget, idéhistoriestudie til den tid,” siger Asker Bryld Staunæs.

”Jeg håber, ikke vi er der til den tid, uanset om der er et studie eller ej,” afbryder Benjamin Krog Møller.

”Jeg vil helst ikke tilslutte mig den klub, vi kan vel godt blive ved med at være her, men jeg er enig i, at det er nogle nye, der skal have lov til at definere, hvad idéhistorie er til den tid,” siger Amalie Møller Dybro.
 
Jubilæum
Idéhistories jubilæum fejres torsdag d. 5. oktober og fredag d. 6. oktober.
Du kan se hele programmet for dagene her

Du kan også besøge røddernes udstilling af arkivklip i opgang 1465 i Nobelparken.

Hvis du er nysgerrig på, hvad Rødderne ellers laver, kan du dykke ned i deres arkiver her og her

 

Tags: