Som regel er dét at begynde, den sværeste del af en opgave, fordi man laver den ene overspringshandling efter den anden. Man siger til sig selv: ”Jeg skal have læst disse 30 sider inden i morgen”. Men i stedet for at gå i gang, skal man liiiiiige se en Youtube video, læse en artikel på Politiken eller noget helt tredje. To timer senere er man endnu ikke gået i gang, og man står tilbage med dårlig samvittighed. En mulig løsning på overspringshandlinger som disse er Pomodoro teknikken.
Pomodoro teknikken er en produktivitetsmetode, hvor man bryder sin opgave ned i intervaller. Ideen er, at man sætter et stopur på et vilkårligt minutantal og tvinger sig til at arbejde fokuseret, indtil stopuret ringer. Når stopuret ringer, stopper man arbejdet og tager en velfortjent pause. Derefter sætter man igen et stopur og begynder forfra. Det er super simpelt og effektivt! Den klassiske minutlænge for Pomodoro teknikken er 25 minutters arbejde og fem minutters pause. Men man kan sagtens gøre arbejdsintervallerne eller pauselængderne længere, hvis man ikke kan koncentrere sig så langt tid ad gangen eller føler, at en fem minutters pause er for kort. Derfor er Pomodoro teknikken også fleksibel. Man kommer i gang med ens planlagte opgave, og så kan man i pausen mellem arbejdsintervallerne se en Youtube video med god samvittighed.
I bund og grund lyder Pomodoro teknikken fremragende og altomfavnende. Dog bruger jeg personligt ikke teknikken til alle opgaver. Der er nemlig fordele og ulemper ved teknikken, og disse kan veksle fra person til person, da alle ikke arbejder på samme måde. En studiefordel er, at teknikken kan hjælpe én igennem opgaveskrivningen. Jeg elsker Pomodoro metode, når jeg skal skrive opgaver. Her sikrer den, at jeg ikke bare sidder og scroller på de sociale medier. Det er ofte svært at formulere de faglige opgaver, og derfor kan teknikken være en hjælp til at holde fokus på opgaverne længe nok til, at man finder på brugbare sætninger. Man kan simpelthen tvinge kreativiteten frem med teknikken. Men trangen kan også være en ulempe i andre henseender. Jeg bruger aldrig Pomodoro metoden, når jeg skal læse faglige tekster. Teknikken får mig i gang med at læse, men hvis jeg skal tvinge mig selv til læse mit pensum, så får jeg intet ud af det. Læser jeg under tvang, husker jeg intet af det, jeg læser. For mit vedkommende bliver læsningen nødt til at være lystbaseret, og derfor er Pomodoro teknikken uhensigtsmæssig for mig at bruge til pensumlæsningen.
Alt i alt kan man sige, at Pomodoro teknikken objektivt set er fremragende og kan bruges til alle opgaver. Men vi er alle forskellige. Nogen vil finde teknikken forfærdelig at bruge i opgaveskrivningsprocessen, mens den kan være essentiel for andres opgaveskrivning. Nogen vil hade teknikken, når de skal gøre rent, fordi rengøringen bare skal overstås så hurtigt som muligt, og pauser blot vil forlænge rengøringens sluttidspunkt. Andre vil elske den, fordi rengøringen kan deles op i intervaller, og metoden sikrer, at man ikke laver unødvendige overspringshandlinger under arbejdet.
Tag og prøv teknikken næste gang rengøringen skal ordnes, eller når du skal læse første del af pensum næste semester! Måske kan teknikken revolutionere din måde at arbejde på.
Er du interesseret i at læse mere om Pomodoro teknikken, så klik her.
