Temperaturen falder, bladene skifter kulør, og mørket finder vej til himlen tidligere og tidligere. Vi er ved at være godt inde i efteråret, og dermed nærmer vi os også den årligt tilbagevendende begivenhed, universitetsvalget! Bevares, begivenheden virker måske ikke så sindsoprivende som Danmarks Største Fredagsbar eller Kapsejlads, men ikke desto mindre er den vigtig, da valget har direkte indflydelse på dig og dine medstuderende – uanset hvilket fakultet du kommer fra. Men hvorfor er det så vigtigt, at vi stemmer? Og hvilken indflydelse har studerende reelt set? Liselotte Malmgart, der er studieleder for Institut for Kultur og Samfund, hjælper med at besvare disse spørgsmål.
Ingen arme ingen småkager
Hvorfor skal du stemme? Det siges, at hvis man ikke stemmer, kan man ikke tillade sig at brokke sig. Selvom det især gælder kommunale- og landsdækkende valg, er der også noget om snakken i dette tilfælde. Og netop i år virker det ekstra vigtigt at vise, at vi vil have indflydelse. Der blev i marts fremlagt en rapport fra regeringens Udvalg om bedre universitetsuddannelser. I rapporten anbefaler udvalget blandt andet at skære i studienævnenes indflydelse og give ansvaret for uddannelsernes indhold og kvalitet helt og holdent til den enstrengede ledelse. Det vil betyde, at vi studerende mister vores indflydelse på universiteternes ledelse. Studienævnene består lige nu både af videnskabeligt personale og studerende. Lige mange af hver. Deres funktion er at samarbejde med studielederne og studieorganisationen om at forbedre og tilrettelægge vores uddannelser. Forslaget om at skære i studienævnene blev droppet i efteråret, men det er dermed ikke sagt, at kampen er vundet.
”Lige nu er der en politisk diskussion om studienævnenes formelle kompetence, som måske ændres i universitetsloven. De studerende sender derfor et signal om studienævnets betydning ved at tage aktivt stilling til, hvem der skal være medlemmer,” fortæller Liselotte Malmgart.
Sidste år stemte hver femte af os ved Universitetsvalget. Hver stemme sender et signal om, at vi studerende gerne vil have indflydelse. Men på hvad?
”Først og fremmest har de [red. studerende] indflydelse på rammerne for deres egen uddannelse gennem arbejdet med studieordninger i studienævn og på nogle fakulteter også i lokale uddannelsesudvalg eller uddannelsesnævn. Lige nu har vi også en prodekan på Arts, som lytter meget til studienævnets kommentarer til de forskellige udspil, han kommer med. Det er ikke sikkert, at han ændrer sin beslutning, men så forsøger han at forklare den bedre!” fortæller Liselotte Malmgart videre.
Indflydelse på både AU og loven
De studerende har ikke blot indflydelse på de interne forhold på universitetet. Faktisk er der eksempler på, at indflydelsen rækker helt til Christiansborg.
”I Studienævn ved Kultur og Samfund har vi for eksempel oplevet, at en kommentar fra studienævnet kom med i AU’s officielle høringssvar til et lovforslag. Det viser, at studienævn også kan få indflydelse på AUs eksterne uddannelsespolitik, selvom der er lang vej,” fortæller Liselotte Malmgart afslutningsvis.
Som studerende skal vi stemme om, hvem der skal repræsentere os i henholdsvis Bestyrelsen, Akademisk råd og vores lokale Studienævn. Hvis man er Ph.d.-studerende skal man stemme om repræsentanter til Ph.d.-udvalget. På www.au.dk/valg kan du læse mere om de forskellige institutioner.
Vi stemmer elektronisk mellem den 12. til 15. november – man behøver altså ikke at møde op i en gymnastiksal og sætte et manuelt kryds på et stykke papir.
Hvis du ønsker endnu mere indflydelse, end dit elektroniske ’kryds’ kan give dig, kan du overveje selv at stille op som kandidat til Akademisk råd eller dit lokale studienævn. Det er der mulighed for fra i dag, den 18. oktober til den 26. oktober klokken 12.00. Interesseret? Så tjek www.au.dk/valg for mere information.
