De fleste af os har hørt om studenteroprøret i 1968. Færre ved, at flere studerende på de danske universiteter 50 år senere er i aktivt oprør mod tidens afdemokratisering, effektivisering og mistrivsel på studierne.
»Som studerende kæmper vi ikke mod et professorvælde, men mod et ministervælde, der på mange måder er værre, da den faglige ekspertise er ikke-eksisterende, og logikkerne udelukkende er drevet af regnearksrationaler dikteret af Finansministeriet.«
Sådan skriver Sana Mahin Doost, der er forkvinde for Danske Studerendes Fællesråd, i en kommentar til Berlingske. På lørdag er hun en ud af fem oplægsholdere til begivenheden “Studenteroprøret 50 år, feat. LYDMOR”, som gæster Stakladen til talks omkring studenteroprøret i 1968 og i dag.
“Politikerne har skabt et hamsterhjul, hvor vi skal løbe hurtigere og være i konstant konkurrence med hinanden og omverdenen.”
Med få, klare ord forklarer forkvinden, hvad studenteroprøret i dag går ud på:
»Unges plads og betydning i samfundsdebatten bliver fortsat mere trængt, og vi skal råbe ufattelig højt for at blive hørt. Det ser vi blandt andet med den enorme mistrivsel, som flere og flere oplever, hvor vores politikere desværre ikke tager vores udfordringer seriøst. Vi er en lille demografisk gruppe, som politikerne de senere år har indskrænket mulighederne for. Det har vi set med fremdriftsreformen, SU-reformen (og fortsatte trusler om en ny), forringelser af dagpengesystemet for unge, uddannelsesloftet og en række andre reformer, der specifikt rammer os som unge. Politikerne har skabt et hamsterhjul, hvor vi skal løbe hurtigere og være i konstant konkurrence med hinanden og omverdenen. Det skal vi kæmpe imod og insistere på, at vi skal være unge i egen ret og ikke blot skaffedyr til konkurrencestaten.«
Hvis man ikke deltager i begivenheden på lørdag, giver Sana Mahin Doost her sit bud på det vigtigste, man som studerende skal vide om studenteroprøret i dag:
»Naturligvis skal de vide, at universiteterne blev gjort demokratiske efter det – og at vores rettigheder i studienævnene f.eks. kommer derfra. Desværre er meget også blevet tilbagerullet igen.
“Jeg håber at få lov til at nuancere den ofte forudindtagede position om, at unge i dag ikke gør noget, og at alt var bedre i ’68.”
Og så er det vigtigt, at vi ikke tror, at alt de gjorde, var bedre end os. Der er mange, der tror, at 68’erne var de eneste, der kunne protestere og gøre oprør. Det passer simpelthen ikke. Det er tydeligt, at det er 68’erne, der har skrevet historien om dem selv, men når man kigger på de målinger, der er lavet af deltagere til demonstrationer gennem tiden, så var nogle af de mindste demoer faktisk i 68, og vi kan sagtens følge med på aktivisme i dag.«
Programmet for lørdagens arrangement fortæller, at de fem oplægsholdere vil beskæftige sig med hver deres vinkel på studenteroprøret.
Sana Mahin Doosts mål med sin talk er simpel:
»Jeg håber at få lov til at nuancere den ofte forudindtagede position om, at unge i dag ikke gør noget, og at alt var bedre i ’68.«
Begivenheden er arrangeret af Folkeuniversitetet og Studenterrådet ved Aarhus Universitet. Du kan læse mere om eventet her.
