Let’s face it. Højst sandsynligt vil de ting og sager, vi gennem livet køber og kasserer, overleve os. Det kan nok være, at vi her spekulerer i døde ting, men efterhånden får disse ting en historie og en sjæl, som de ad snoede omveje bærer med sig videre – eksempelvis til studerende og unge, der – ligesom os – elsker at gå på genbrugseventyr.
FOTOS OG TEKST Line Sass og Katja Lund Sohl
Jeg spotter det allerede gennem butiksruden, da jeg en torsdag eftermiddag sjosker hvileløst omkring i en provinsby uden for Aarhus. Som det står der så vakkelvornt og fint bedækket med nips, kan jeg ikke lade være med at gå ind i genbrugsbutikken og sætte mig ved det – dameskrivebordet, jeg umuligt kan få øjnene fra. Nok er mit 60’er fund ældet med ynde, men dets flossede overflade afslører det stadig som gammelt og godt brugt. Det kilder i mine fingre af bare iver efter at sætte mig ved det og i luften lege, at jeg skriver på et usynligt tastatur placeret en armslængde fra bordets kant. Jeg bliver simpelthen nødt til at købe det. Og gør det.
Gemt inde bag skrivebordets otte skuffer finder jeg efterfølgende stakkevis af personlige papirer – lige fra gamle håndskrevne noter dateret til sidst i 1800-tallet og apoteks- og telefonregninger til små krusedulletegninger, bibeltekster og diverse indkøbslister. Jeg kan forbavset konstatere, at den tidligere ejer, Erna, en tirsdag formiddag i februar for små 20 år siden købte en neglesaks. Det gjorde hun på det apotek, jeg tusindvis af gange er gået forbi, og hun boede faktisk kun et stenkast fra, hvor jeg bor nu.
Tydeligvis var Erna, ligesom jeg selv, lidt af et rodehoved – hendes skrivebordsrod taget i betragtning. Jeg bygger videre på historien om hende og forestiller mig, hvordan hun stryger ind på apoteket med rødmossede, kolde kinder; hvordan hun dufter af februar-regn og ryster sin paraply med udsigt til at stå i kø, og samtidig kan jeg ikke lade være med at spekulere over, hvor galt det mon stod til med de tånegle, og om hun stadig lever i dag?
Og sådan skete det, at jeg på en kedelig og grå torsdag ikke alene erhvervede mig et skrivebord, men også en følelse af (ufrivilligt) at have fået en ny indflytter med masser af sjæl, historie og mystik. Måske fik jeg endda lidt mere med i købet, end jeg egentlig brød mig om. Skrivebordets sjæl kom næsten for tæt på, og efter en søvnløs nat med indprentede bibelcitater på nethinden brændte jeg den følgende morgen alle papirer i toilettet og afsluttede ceremonien med et stort: Amen!
Jeg er sikker på, at Erna – hvor end hun er – forstår.
Brugtvare Terminalen – en (overset) genbrugsperle
En perle af en genbrugsbutik i Aarhus, der fører secondhand-sjælen helt derud, hvor savl og begejstring står ud af mundvigen, er det knap så kendte handelssted Brugtvare Terminalen i Viby, Øllegårdsvej 3.
En kølig oktoberonsdag sætter vi med bus 1A kursen mod Brugtvare Terminalen – komplet uvidende om hvilket fortryllende genbrugsmekka, der venter os forude. Forventningsfulde slår vi døren op, og med faldende kæber må vi konstatere, at der reelt set er tale om en kæmpe terminal – eller en Secondhand Megastore, som det hedder på deres hjemmeside.
Money, Money, Money – på jagt efter et scoop
Da vi træder indenfor, flyder tonerne af Abbas klassiker Money, Money, Money behersket ud af højtalerne, alt imens en yngre kvindelig ekspedient smilende byder os velkommen. Musikken bevæger sig i bølger over os og får nærmest karakter af at være en ironisk pegefinger, der prikker os i siden, da vi med bankende hjerter og øjne så store som tekopper indleder vores skattejagt.
Med det samme står det klart for os, at dette ikke er en helt almindelig genbrugsbutik, hvor en sødladen gammelmandsduft nærmest på forhånd sidder i næsen. Ej heller er der her trangt med pladsen. Tværtimod overvældes vi af de mange kvadratmeter. Hvor begynder og slutter vi? Hylde op og hylde ned er proppet med skønne ting og sager, og på hver en kvadratmeter fristes øjet til at kigge nærmere på de i alt over 20.000 genbrugsvarer.
De håndskrevne prislabels afslører også, at vi her ikke har at gøre med det typiske to- og femkroners genbrugsmarked. Mange af tingene er lidt dyrere end normalt. Til gengæld er det garanteret, at butikken ikke byder på aflagte trusser og hullede sko. Afhængig af, hvor din nysgerrighed fører dig hen, kan du enten tage den lige vej ned ad terminalens loppetorv fyldt med nips eller gå på opdagelse i dets afkroge og finde større møbler til hjemmet.
”Jeg skal da købe den her, skal jeg ikk’?”
Inde i en af afkrogene blandt støvede lampeskærme og antikke porcelænsdukker støder vi på Mia og Dennis, som står og roder i gamle tinskilte. De er begge herude for første gang og fik stedet anbefalet af en fælles veninde. Til spørgsmålet om, hvad de er på jagt efter, svarer Mia: ”Noget der kan dekorere vores respektive lejligheder” og slutter af med at tilføje, at det forhåbentlig også er noget, man kan betale sig fra. De er begge meget overrasket over stedets størrelse, for ikke at glemme alle de tusinde ting hylderne er fyldte med.
Da vi halvanden time senere møder parret igen, har de været nødt til at hente en indkøbsvogn til deres indsamlede varer, som nu også indbefatter gamle Tuborg trækasser. ”Jeg skal da købe den her, skal jeg ikk’?,” spørger Mia og peger på en lampe til højre for vognen. Vi går tættere på og opdager, at dens finurlige sammensætning er udgjort af en arkitektlampe integreret med et staffeli. Der skal ikke den store overbevisning til, før vi nikker anerkendende i hendes retning.
Vi møder også Line og Marlene, som har hørt om stedet fra et teater, der ofte tager herud og køber deres rekvisitter. Pigerne skal snart flytte sammen i en lejlighed, og de er derfor på jagt efter genbrugsting til indretningen. Da vi spørger Line, hvorfor hun vælger at købe brugt frem for nyt, svarer hun med et smil, ”at det er fordi, der ligger en historie bag. Det er meget hyggeligt at vide, at den lille kop, man sidder og drikker af, har været brugt af en gammel dame, som sad og hyggede sig”. Marlene tilføjer, hvor dejligt det er, at genbrugen også giver anledning til bare at ”gå lidt rundt, sidde lidt, kigge lidt – uden så meget stress”.
Mindre IKEA-larm – mere mormor-morfar-stemning
På trods af, at Brugtvare Terminalen er en overvældende stor genbrugsbutik, så er den hjemlige atmosfære ikke til at tage fejl af. På alle måder giver den følelsen af at ’komme hjem’ til noget trygt, rart og genkendeligt. Genbrugsbutikker af enhver art har typisk det strejf af ’dengang’, som på nostalgisk vis bringer minder frem. Minder om dengang man blev passet hos mormor og morfar, fik lov at lege med slukkede piber og fik serveret syltetøjsmadder og te i sengen.
Så hvis man har brug for en pause fra hverdagens IKEA-larm, lektie- og præstationspres, er Brugtvare Terminalen med dens interessante og uforudsigelige indhold et glimrende bud på et hverdagens pusterum. Selv et besøg uden et endeligt køb gør underværker for humøret og fantasien.
