Hvordan kan ruiner af skyskrabere symbolisere menneskets forgængelighed? Og hvorledes er hjemmesiden Weburbanist.com, computerspillet Fallout 3 og dokumentarfilmen Detroit Wild City udtryk for dette? Delfinens Shanghai-korrespondent går i dybden.
Af Jakob Steensen
Siden oplysningstiden har det vestlige menneske dyrket videnskaben som det, der skal revolutionere vores verden og udvikle sjæl og legeme. Fascinationen skubbede langsomt religion ud på sidelinjen, og i 1800- tallet begyndte de første religiøse skikkelser for alvor at forlade bybilledet. De kørte med det nyopfundne damplokomotiv langt ud på landet. Sidenhen har introduktionen af elektricitet i hjemmet og i bybilledet bragt samfundsmæssige fremskridt med sig. Ændringer, der har gjort, at vi i vesten tror på det nye som det, der skal bringe os det gode. Men med udskiftningen af teknologi med religion har vi også mistet noget. Blandt andet evnen til at reflektere over vores egen forgængelighed. Hvis vi konstant dyrker fremtiden, hvorledes skal vi så mindes om, at alting forgår?
Weburbanist.com
Weburbanist.com er en hjemmeside med fotos af skyskraberruiner en masse. Her loader unge vesterlændinge fotos op af faldefærdige skyskrabere og urbane rum i forfald. Forladte og faldefærdige storbyer i Aserbajdsjan, Japan, Italien, Sibirien, Cypern og Kina er blevet besøgt af fotografer og unge eventyrlystne fra hele verden. Disse fotografier er forsøg på at skabe billeder, der viser vores tid i forfald.
Fallout 3
I den mere kommercielle zone af vores nutidige kultur er der et hav af postapokalyptiske scenarier i computerspillet Fallout 3. Traditionelt bliver skyskraberen betragtet som et symbol på vækst og drømmen om en utopisk fremtid. I Fallout 3 er det omvendt. Det er muligt at bevæge sig op i nogle af spillets skyskrabere ved hjælp af rustne elevatorer. Som udsigtstårn fungerer skyskraberen traditionelt som en turistattraktion i storbyen, der giver overblik over byens øvrige skyskrabere, storhed og monumenter. I Fallout 3 giver den mulighed for at få overblik over Washingtons altødelæggende destruktion.
Detroit Wild City
Dokumentaren Detroit Wild City fra 2010 er fyldt med billeder af en tredje form for skyskraberruiner. Skyskraberne i filmen er faldefærdige, rustne, grå og menneskeforladte. Førhen fungerede byen som center for industriel masseproduktion, og der var fyldt med fabrikker og arbejdere. Men efterhånden som byens fabrikker måtte lukke på grund af 70’ernes oliekrise, flyttede byens befolkning. Filmens visuelle side giver derfor gentagende en fornemmelse af, at Detroits midtby er et trist sted. I stedet for at markere vækst og storhed står byens skyskrabere tilbage som hule skaller og rustne stålkonstruktioner. Filmen minder os altså om, at det ikke kun er vores teknologiske udvikling, der kan blive skyld i vores civilisations forfald som i Fallout 3. Det er også vores måde at organisere vores industri og økonomi på.
Nytænkning i det 21. Århundrede?
Der findes altså alternative måder at opfatte tid og forgængelighed på hos det urbane menneske. Det moderne menneske har placeret teknologi og ideen om evigt fremskridt højere end religion. Derfor er vi dårlige til at forholde os til død og forgængelighed generelt. Vi opfostres ikke med tanken, og vores samfund negligerer det faktum, at alting forgår. Men på weburbanist.com bliver vi udsat for billeder af virkelige byer, som i den grad er i forfald. I forlængelse af Fallout 3 og Detroit Wild City ser vi, hvordan vores civilisation potentielt kan blive skyld i sin egen undergang. Detroit Wild City har fået stor international opmærksomhed på diverse dokumentarfilmsfestivaler, og Fallout 3 er omgærdet af en massiv fankultur. Samtidig er Fallout 3 et af de bedst sælgende computerspil nogensinde. Måske vidner det om, at vores forhold til tid og forgængelighed vil ændre sig i det 21. århundrede?
