Illustration: Lærke Gertz
Nu kommer jeg lige med et lidt vovet postulat, men for langt de fleste er det at flyve fra reden og lære at stå på egne ben et uundgåeligt vendepunkt i den korte, finurlige rejse, vi kalder livet. Måske trives du bedst i en nomadisk tilværelse, og har allerede flyttet 16 gange i dit liv, så det der med at tilpasse og integrere dig nye steder er ingen sag. Jamen det var dog fornøjeligt at høre, megafedt for dig. Måske er det dog første gang, at du er flyttet hjemmefra, og hey, det er helt okay – du tænker økonomisk, du er klog, og for det respekterer jeg dig. Tænk bare på alle de penge, du har sparet ved ikke at betale husleje, som du nu kan bruge på… Ja altså… husleje, for ja, det er nemlig en dyr fornøjelse at bo i smilets by. For dig forekommer det måske ikke helt naturligt at skulle tilpasse sig nye omgivelser og bare starte med at springe ud i den dybe ende.
Så hvordan kan man egentlig etablere sig i en ny by uden nødvendigvis at assimilere fuldstændigt? Kan man integrere sig ordentligt i Aarhus uden at overgive sig nådefuldt til trubaduren over dem alle, Thomas ”Kongen af Aarhus” Helmig, eller at stå nede på Ceres Park og råbe ”Kom så de hviie” hver anden søndag, mens du nipper til den stadionnavngivende, lokale pilsner, eller at lade sig erobre af den der specielle måde at udtale vokalerne på, som kun en ægte aarhusianer kan? Det handler alt sammen om perspektiv. Det handler om at finde en hybridløsning, hvor man er klar på at gribe de bolde, der nu bliver kastet til dig, samtidig med, at du er tro mod dig selv og den ballast du tager med hjemmefra i rygsækken. ‘Men kan du ikke bare give mig nogle eksempler på, hvordan jeg bliver integreret i en ny studieby i form af tre punkter’, spørger du
måske? Og jo, det er da lige det jeg kan. Og inden du spørger, hvad jeg egentlig ved om noget som helst, så tag det fra én, der kommer fra Vestjyllands mulm og mørke i den, mere eller mindre, gudsforladte plet på landkortet, ved navn Holstebro, der som ung og håbefuld drog mod Aarhus og storbyens tillokkende storbyagtighed for selv at starte et nyt kapitel i mit liv.
Vær en ”yes-man”
Først og fremmest, er den tankegang ingenlunde en kønsbestemt ting, så du kan sagtens også være en yes-WOman, eller en yes-person, det skal du helt selv bestemme. Det essentielle her er sådan set bare, at du lærer, at det er meget sundt at sige ja til ting, og komme lidt ud af sin komfortzone en gang imellem. Dette gør sig i særdeleshed gældende i starten af din studietid, hvor nye relationer bliver dannet. Derfor er det også vigtigt, at man spørger sig selv, om man bliver beriget af de nye sociale relationer. Hvis det er tilfældet, så tænk over at være ekstra åben og klar på at udfordre dig selv, ved at sige ja til så meget som du nu kan rumme af sociale aktiviteter.
Lær byen at kende
Et åbenlyst skridt i retningen mod at blive integreret i en ny by, er naturligvis at lære denne by at kende. Dette betyder ikke, at du partout skal kunne samtlige navne på diverse gader og stræder rundt omkring i byen. For mit vedkommende gik jeg det første år uden at kende andre gadenavne end Randersvej og Klostertorvet. Dog brugte jeg, personligt, meget tid på at gå og cykle rundt i byen for at få en fornemmelse af hvad den egentlig rummer. Hvis du trives bedst med et kort derhjemme, kan du selvfølgelig også studere byen på den måde, men jeg fandt hurtigt ud af, at den hurtigste og bedste måde at blive fortrolig med Aarhus, var at gå rundt og opleve byen på nærmeste hold.
Find en fritidsaktivitet
Endnu en oplagt måde at blive integreret på er gennem fritidsaktiviteter, eller arbejde ved siden af studiet. At begynde i den lokale fodboldklub, eller at finde et arbejde med unge ligesindede, er en naturlig katalysator for dannelsen af sociale fællesskaber. At finde en fritidsaktivitet, der betyder noget for dig, er også en god måde at holde fast i dine interesser hjemmefra, og naturligvis også at finde nogen, der rent faktisk interesserer sig for det samme som du gør. Og så er et arbejde også et oplagt sted at danne nye relationer, blandt andet fordi, at man er tvunget til at være det samme sted i en bestemt tidsramme, og det derfor kan være svært at komme uden om at rent faktisk snakke sammen og lære hinanden at kende. Og så kan et job jo også være et nødvendigt supplement til SU’en fordi, du ved… Huslejen.
