Et delt walk-in closet med uendeligt mange kjoler lyder som en drøm for de fleste unge piger på SU. Ikke desto mindre kan det blive en realitet i butikken Resecond i Jægergårdsgade. Konceptet er ganske enkelt, at du afleverer en kjole og tager en ny. Et koncept, der er i god tråd med den genbrugs- og byttementalitet, der vokser blandt unge.
Tekst & foto: Louise Vandel
”Det handler om at give kjolerne nyt liv,” smiler Annika, imens hun forsigtigt fører en fnugrulle hen over den sorte kjole på disken. Stearinlysene er tændt, og butikken er netop åbnet. Nu hænger omkring 300 kjoler klar til at blive byttet. På snorlige rækker og nøje sorteret i alle regnbuens farver. I stedet for prismærker sidder en lille håndskrevet seddel på hver kjole. Det er personlige beskeder fra den tidligere ejer af kjolen.
Kjolebyttebutikken Resecond vidner om, at genbrug ikke længere er lig med gammelt slidt tøj, der lugter af gammel røg. Nej genbrug er blevet trendy og en deleøkonomi er opstået.
Ansvarlig sparsomlighed
Ifølge Sophie Esmann Andersen, der er lektor og ph.d. i virksomhedskommunikation ved Aarhus Universitet bunder genbrugstrenden dybest set i to ting: ideologisk og økonomisk tænkning. På den ene side står idealet om at være en ansvarlig forbruger. Vi skal værne om det vi har, passe på miljøet, gå ind for genbrug, leve økologisk og så videre. Idealer der historisk set kun har tilhørt en bestemt type mennesker. Tænk blot på 70’erne med kollektiver og egen mølle i baghaven. ”Peace, love and harmony” .
I dag er det anderledes. Bæredygtighed er blevet mainstream, og det er ikke længere kun en ideologi men et forbrugsvalg.
Det handler også om, at der er penge at spare. Når der både skal være råd til studiebøger, øl i fredagsbaren og nyt tøj, så må man spare, hvor man kan. Sophie Esmann Andersen ser derfor en tydelig tendens til, at forbrugsadfærden har bevæget sig i en mere bæredygtig retning. ”Tidligere var det enten eller. I dag ser vi mere og mere, at økonomi og ansvarlige diskurser flyder sammen.”
Tilvænning
Resecond startede med en rungende tom butik i København for 2,5 år siden. Verdens første fysiske kjolebyttebutik. I dag er den fyldt op med kjoler ligesom butikken i Aarhus. Kombinationen af billige kjoler og bæredygtighed har indtil videre tiltrukket 300 medlemmer, og hver uge får 80 heldige kjoler en ny ejer. Nogle på lånt tid. Nogle for altid. Indehaver Claus Skytte oplever dog, at der er en mental barriere, der skal nedbrydes, inden vi for alvor tager byttekonceptet til os.
”Mange har endnu meget svært ved at melde sig ind. De skal tænke meget længe over det. Men når de først har meldt sig ind, så bliver de”, fortæller han.
Den unikke forbruger
Claus Skytte, der også er forfatter til bogen Skal vi dele?, mener at unge i dag er mere bevidste om bæredygtighed, og at deleøkonomien derfor kommer til at fylde mere i fremtiden. Det er Sophie Esmann Andersen enig i. Hun forklarer, at genbrug er blevet noget, vi bruger i vores egen selvfortælling og identitet. Som en moderation på 90’ernes overforbrug af dyrt mærkevaretøj.
”I 90’erne var vi alle samme Lacoste eller Ball. Det handlede om bling bling og om at vise sig frem. I dag handler det om at være unik. At skille sig ud fra mængden,” fortæller Sophie Esmann Andersen.
