TEKST Bonnie Hvillum
INTERVIEW
Når man for første gang står på scenen med sit eget onemanshow, går man pludselig fra at være en upcoming stand-upkomiker, der huserer på Comedy Zoo hver tirsdag, til faktisk at være en ægte komiker. Delfinen har mødt Anders Stjernholm til en snak om både spas og humor, men også om seriøse emner som, hvordan man finder lykken.
Det er sidst på eftermiddagen, og Delfinen finder Anders Stjernholm i en halvmørk krog på Café Römer ved Åen – selvfølgelig i selskab med komikerkollegaer. MacBooksene er slået op, og de arbejdende komikere ser meget fokuserede ud, omgivet af tomme gin og tonics.
Anders Stjernholm har netop optrådt på Gaz Station dagen forinden med sit nye onemanshow med titlen Find Lykken. Før interviewet kom på plads, gjorde han det klart, at det helst skulle ligge efter kl. 13, da han nok ikke ville have det så godt dagen derpå. Delfinen lægger derfor lidt provokerende hårdt ud:
Delfinen: Anders, føler du, at du har opnået det, du gerne ville indtil nu?
Anders Stjernholm: Nej, nej, nej. Det er jo også, fordi jeg har været dum nok til at vælge et erhverv, hvor man møder de bedste hele tiden. Og det er faktisk det, der er ubehageligt – for du møder bare Christian Fuhlendorff, Carsten Eskelund, Simon Talbot (danske komikere, red.) og sådan nogle hele tiden og tænker: ’De er bare bedre’. Så på den måde har jeg hele tiden en følelse af mindreværd, som jeg tror, at rigtig mange kunstnere render rundt med.
En form for ’perfektionsangst’ eller…?
Nej, jeg er ikke perfektionist, så det er ikke det. Men det er en følelse af, at ’Wow, der er stadig nogle, der kan gøre det bedre’. Så på den måde er der hele tiden en følelse af, at jeg ikke har opnået det, jeg vil.
Hvor travlt har du p.t.?
Lige op til i går havde jeg sindssygt travlt! Hold kæft, jeg havde pres på. Men jeg tror sådan aldrig rigtig, at jeg har haft sådan arbejde-10-timer-i-døgnet travlt.
Du er ikke ligefrem et A-menneske?
Overhovedet ikke! Og det er netop det: Jeg har fundet mig et erhverv, hvor jeg virkelig kan være, som det passer mig. At dagen starter kl. 16, og nogle dage bliver der slet ikke lavet noget – det er dejligt.
Hvordan gik det i går? Nu var det jo dit første onemanshow.
Jeg synes, det gik okay – for mig! Min præstation var god, men jeg havde kæmpe lysproblemer inde på det der Gaz Station. Jeg startede med at optræde i grønt lys – og det var der ikke engang nok af. Så pludselig stod jeg og lavede impro-jokes om Hulken, og det betød, at jeg måtte skære ting ud for at holde tidsplanen. Så det var jeg ikke så glad for – eller det var jeg decideret rasende over! Men der var fyldt, og jeg var nogenlunde tilfreds.
Du har valgt at kalde dit show for Find Lykken. Hvordan finder man lykken?
Det gør man ved at være mere bevidst om, hvad man har gang i. Både ved at erkende sine svagheder og udnytte sine styrker, men også ved at tænke over, hvad man gør og hvorfor. Det er sådan set moralerne i det show. Det er ligesom at sige, at jeg ved, hvorfor jeg laver Bingo (Bingo Banko på TV 2, red.). Jeg er med på, at nogle synes, det er frygteligt – men jeg er selv klar over, hvor meget jeg hader at synge bingo-sangen, og jeg er også klar over, hvor meget jeg elsker at lave nogle af de andre ting. Samme princip er, når folk indgår i et forhold, fordi ’det skal man bare’ – eller bliver gift i en kirke uden at tænke over, hvad det betyder. Det er sådan nogle ting, som jeg gerne vil have folk til at tænke lidt mere over.
Øl, fisse og hornmusik-konceptet – er det også en del af lykke?
Det er det for mig. Jeg har ikke kæreste på, så det betyder noget for mig. Og jeg ser mange mennesker på min alder, siddende på café med deres skrigende unger i barnevogn, som sidder og snak¬ker med deres venner med deres skrigende unger i barnevogn om, hvor fedt det var, dengang de var 18 år og drak sig stive hele tiden. Og der kan jeg sidde og tænke: ’Jeg har det faktisk endnu federe nu, end da jeg var 18 år’. De er skiftet fra ‘ride hornene af-fasen’, hvor jeg stadig er, til familie-fasen – og de virker ikke engang særlig tilfredse med det! Og der tænker jeg lidt, at det er i orden at lave børn – man skal bare gøre det af de rigtige årsager og være klar til at ofre, hvad det koster.
Er det familietanken, der skræmmer dig?
Tja, men jeg gider heller ikke et parforhold. Jeg kan bare ikke se idéen i det. Det er jo totalt religiøst påtvunget, at man kun skal have én partner, og det er jo ligefrem en lov – man må kun blive viet med én. Men hvad nu hvis du fandt to fyre og en pige, som du gerne ville have denne firkløver af samliv med? Det burde ingen sgu da blande sig i.
Hvad er din største fascination?
Lige nu er det nok religion. Jeg er meget fascineret af, hvor lidt folk ved – globalt set. Det er virkelig vildt. Jeg havde en diskussion på Facebook med en fyr fra Danmark, som sagde: ’Vi behøver ikke diskutere, at Jesus levede og lavede mirakler’ – men selvfølgelig gør vi det! Der er ingen beviser for, at Jesus levede – overhovedet. Og det er virkelig vildt, at vi har sådan nogle mennesker i Danmark. Folk er så stålsatte på den her ret sandsynlige løgn – det er jo det, det er – og stadig ret ukritiske omkring det. Så det er blevet et virkelig brændende ønske for mig bare at ruske i alle. Det kan jeg mærke.
Tænker du, at vi er på vej til at blive et mere eksistentialistisk land?
Ja, bestemt. Det kan man jo se ethvert sted, hvor folk bliver mere veluddannede, så taber religionen magten. Det er jo det, der sker for folkekirken lige nu. Den prøver bare at sige: ’Jamen, det er jo stadig hyggeligt’ og sådan noget, men der er ingen grund til at have den instans. Den er dyr og unødvendig. Selvfølgelig vil præsterne gerne holde liv i den, for de kan ikke rigtig andet end det, de gør.
Du har blogget på Samfung.dk i nogen tid. Hvorfor lige der?
Det var en meget initiativrig pige, der hedder Sofie Rye, som hev fat i mig og spurgte, om ikke jeg havde lyst til at skrive derinde, og så sagde jeg, at jeg kun havde lyst til at skrive om religion. Jeg er godt nok politisk engageret, men jeg er ikke dybt nok med i politisk stof til at kunne arbejde med det. Så derfor vil jeg kun interessere mig for religion. Og det er skide fint, for så kan jeg tillade mig at være rasende sur uden også at være sjov. Og dét er skideskægt.”
Hvor lang tid tror du, at du kan holde dine frustrationer kørende?
Det er et godt spørgsmål. Det hører man jo tit fra gamle mennesker, som siger: ’Prøv lige at høre her. Pludselig falder dit temperament, og så gider du ikke mere’. Men jeg håber da på, at jeg har en brændende ild, så jeg bliver sådan en gammel mand, som sidder og skriver læserbreve hele tiden. Det gør jeg normalt kun, når jeg kommer hjem fra byen, er fuld og har set et eller andet ude på Islands Brygge. Så sætter jeg mig ned og skriver til lokalavisen. Det er virkelig mærkeligt. ’De basketballkurve ser skidegodt ud!’
Du mener, at folkekirken vil begynde at brande sig på næstekærlighed og bløde værdier i fremtiden for at få succes, hvilket du mener står i kontrast med det historiske aspekt af religionen. Hvad mener du med det?
Du har en kirke, ikke? Og før i tiden havde den en rigtig dum menighed, som sagde: ’Hey, Gud, han bestemmer alt! Hvis ikke I hjælper os med at bygge den her kirke og ønsker velsignelse, så slår han jer sikkert ihjel!’ Og på den måde har de tvunget Guds frygt ind i folk. Og lige så stille mister kirken sin magt, folk bliver klogere, og Galileo kommer ud og siger: ’Hey, jorden, den er faktisk rund!’. Og folk begynder at sige: ’Hey, måske er kvinder ikke undermennesker’, og kirken må lige så stille indrømme flere og flere ting.
Nu er vi så gået i gang med at se på denne tese omkring Jesus Kristus, og hvorvidt han lavede mirakler, og om han overhovedet levede. Det er sådan set den sidste bastion, og den kommer vi også til at pille ned. Så hvor kirken før bestemte, vil de nu bare gerne have lov til at eksistere. Og der er bare stadig ingen grund til, at de er der. Vi behøver ikke at blande
usynlige mennesker ind i, hvad vi gerne vil fejre. Jeg vil fx hellere vies af Geo (komiker Christian Geo Heltboe, red.) end af en præst – det, tror jeg i øvrigt, kunne være vildt sjovt!
Tror du ikke, at du kommer til at træde lidt på danskernes traditionelle følelser med de holdninger?
Jo, men hvis de bare gider at skænke det 10 minutters omtanke, så tror jeg også, at de vil give mig ret. For hvorfor er kirken en tradition? Man skal ikke bare sige, at noget er en tradition, og derfor skal det beholdes. Man bliver nødt til at sige: ’Det er en god tradition, fordi…’ – og hvis man så kan smide noget positivt på, kan den jo så beholdes. Men jeg kan ikke smide noget godt ind på folkekirken, som ikke kan gøres på en federe måde.
Så man kan ikke tro på noget, som reelt set ikke er i denne verden?
Jo, du må gerne være spirituel og tænke, at der må være en eller anden større sammenhængskraft. Jeg har talt med fysikere, der også siger, at der er nogle ting i blomsters design i naturen, hvor det virker til, at der er et eller andet ekstra. Men det er en spørgende spiritualitet, hvor man siger: ’Der er et eller andet, men jeg aner ikke, hvad det er’. Re-ligiøsitet er at sige: ’Der er et eller andet, og det er dét her’. Og det er et fucking gæt – og et rigtig dårligt gæt.
Har du forståelse for, at mennesker har brug for at finde en tryghed i noget hinsides?
Nej, jeg har ikke forståelse for det. Man kan sagtens komme ud over det behov – det er for nemt. Man kan sagtens forholde sig til virkeligheden og sine medmennesker. Jeg finder det meget mærkeligt, at man bare kan lyve for sig selv og så finde tryghed i det. Det er en virkelighedsflugt.
Du lægger ikke skjul på, at du har en eller anden form for ADHD. Er det en ulempe eller en fordel for dig?
Det er stadig en ulempe. Muligvis er det med til at øge min kreativitet og mine tankespil, men det er en stor ulempe i min dagligdag. Jeg kan ikke arbejde 8-10 timer i min hverdag, og det kan tage virkelig lang tid at komme i gang. Det er især arbejdsfokusset, der mangler. I gamle dage blev jeg kaldt doven, men jeg vil jo rigtig gerne. Jeg skal bare have fundet ud af, hvordan jeg gør.
Er du nervøs for fremtiden?
Næh. Jeg tror ikke, at jeg er nervøs. Jeg er bare spændt på fremtiden.
***
ANDERS STJERNHOLM
Født 22. november 1980 i
Fredensborg
Uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2007
Komiker, tv- og radiovært
Glad for albatrosser og sød peanutsovs
Kilde: Comedycentralen.dk