Af Eline Eggers
Du har sikkert selv gjort det. Dine venner har muligvis gjort det. De kendte gør det i stor stil. Ja, selv den amerikanske præsident og paven i Rom har gjort det. Altså taget en selfie. Et fotografi taget med et håndholdt digitalkamera eller en mobiltelefon. Tager du en hvilken som helst smartphone fra en hvilken som helst mut teenager eller ungdommelig voksen, finder du de sært opstillede og poserede fotografier. Måske har du scrollet ned i smartphonens fotoalbum og finder et trutmundsbillede? Eller et med Eiffeltårnet i baggrund, hvor over 10.000 selfies til dato er knipset afsted?
Foto: Christen Købke, Selvportræt, ca. 1833, Statens Museum for Kunst, www.smk.dk, Selfie af Flickr-brugeren Vincent, www.flickr.com
Selfien er under alle omstændigheder kommet for at blive. Lige siden en ung australsk mand i 2002 første gang omtalte et fotografi som en selfie. Den australske fyr, der delte billedet på et internetforum, brugte ordet for at undskylde billedets akavede vinkel. Idag er ordet så udbredt, at Oxford ordbøgerne i 2013 erklærede og tilkendegav at selfien var Årets Ord. Ordet over dem alle. Det år i hvert fald. Med denne definition: »Et fotografi, man har taget af sig selv; typisk taget med en smartphone eller et webkamera og uploadet til et socialt medie«. Så selfien kom, så og sejrede. 10 år efter. Men skal det være helt korrekt, så har den eksisteret længe før mobiltelefoner med touchskærm og lange selfie-stænger.
»Når vi trykker på udløserknappen eller på telefonskærmen sikre vi en lille bitte del af vores eftermæle. Og måske om 500 år, når nogen åbner tidskapslen ind til lige netop din selfie, så vil de kunne se din trutmund eller din krammer med en kendis.«
Foto: Cecilia Beaux, Selvportræt, ca. 1885, National Portrait Gallery, www.npg.si.edu, Selfie af Ron Frazier, www.flickr.com
Selvportrættet og jagten på at kunne indkapsle sit eget ansigt har eksisteret siden Leonardo da Vinci satte kulstiften mod pergament og begyndte at tegne sit eget omrids. Igennem kunsthistorien var selvportrættet et særligt promoveringsmiddel for kunstnerne. De brugte det som reklame for deres kunstneriske egenskaber og deres evner til at kunne efterligne et motiv. Men de brugte det også til at sætte et aftryk på historien, på deres kunstneriske karrierer og på tiden og stilen. Det var et slags eftermæle og en måde at lade noget været tilbage. Et minde om kunsten, men især også om kunstneren selv. Selfien er i dag på mange måder det samme. Når vi trykker på udløserknappen eller på telefonskærmen sikre vi en lille bitte del af vores eftermæle. Og måske om 500 år, når nogen åbner tidskapslen ind til lige netop din selfie, så vil de kunne se din trutmund eller din krammer med en kendis. På samme måde, som vi kan se Rembrandt eller Van Goghs malede ansigter på kunstmuseerne i dag. Måske kan vi lære noget af de første selfie-kunstnere.
Foto: Selfie af Angelo Gargano, www.flickr.com, John Singleton Copley, Selvportræt, 1780-1784, National Portrait Gallery, www.npg.si.edu
Her er selvportrætternes guide til den gode selfie:
- Kig dig i spejlet og find den gode vinkel. Måske er du bedst i profil, halv-profil eller med hagen på skulderen? Kunstnerne malede tit sig selv med spejl og bordstaffeli foran sig.
- Hold kameraet op over dig selv, så motivet (dig selv) kommer i en mellemting mellem fugleperspektiv og normalperspektiv. Jeg har endnu ikke set et selvportræt, hvor modellen er malet nedefra.
- Brug rekvisitter, hvis det skal være en del af historien i billedet. Gør som Max Beckmann og nyd en god cigar, mens du foreviger dig selv.
- Variér ansigtsudtrykkene. Brug flere forskellige. På nogle billeder er du trist, på andre skuler du måske til dig selv på skærmen, og andre igen er du sexy tiger!
- Ha’ det sjovt! Selfien har et stort humoristisk potientiale. Den tilbyder en masse selvironi, men som kunsten og disse portrætter, kan de bruges til mange formål. Som reklame, som forandringsskabende, som eftermæle, men også som humoristisk kommentar til opfattelsen af os selv. Selviscenesættelsen på spidsen.
Foto: Selfie af Flickr-brugeren JoyceNL, www.flickr.com, Max Beckmann, Selvportræt med Champangeglas, 1919, privat samling.
Årsagen til selfie-fænomenet er altså en afspejling af selvportrættet. Det samme er de forskellige poseringer på en selfie. Vi er som visuelle mennesker igennem flere hundrede, ja tusinde, års kunst- og kulturhistorie blevet “opdraget” til at se billeder og poseringer på en bestemt måde. Vi mennesker søger en mening og balance i alt, hvad vi foretager os, også når vi tager en selfie. En pæn selfie opstår, fordi vi tidligere har set poseringen i et portrætmaleri. Men det hele foregår i det ubevidst.
