Tekst: Bonnie Hvillum og Mia Lybkær Kronborg Nielsen
Foto: Benson Kua
Skrald. Skraldespande. Gammelt mad. Virker ordene bekendte? En tilfældig hverdagsaften efter lukketid står Esben og hans kammerat ude i Hasle ved Kvicklys container. De gør sig klar til et rov i den bugnede skraldebunke – et slaraffenland for skraldere. Delfinen har gravet ned skraldefænomenet.
Pludselig hører de en lyd. Er det en rotte? De nærmer sig containeren, slår døren op – og dér står en gammel vissen mand og finder mad. Overrumplet af situationen udbryder vennen: ”Vil du have noget kødpålæg?” – og hurtigt udvikler der sig et kammeratligt
fællesskab i søgen efter én ting: skrald.
FOR SJOVS SKYLD
Esben, 23 år, er nordisk studerende og har skraldet et par gange. Og han er ikke alene om at det. Mange studerende finder kasseret mad i supermarkedernes containere for at fylde køleskabet med sprøde varer. Men Esben gør det ikke af pengenød. Han gør det derimod for nysgerrighedens og spændingens skyld: ”Man vil gerne sige at det har noget med samfundet at gøre, men i virkeligheden er det bare fordi, det er mega sjovt!”, fortæller han grinende mens han illustrerer, hvordan den sorte elefanthue skal sidde.
For Esben begyndte det en nat efter endt bytur: ”Vi stod på Mac’en og hungrede efter natmad. Men samtidig orkede vi ikke de dyre priser, så vi tog et kig ned i skraldespandene, hvor vi fik øje på sygt mange burgere! Vi åd og åd i flere timer – jeg tror aldrig, jeg har spist så meget i hele mit liv!”.
På denne måde startede Esbens bevidsthed om folks forbrugsvaner: ”Lige dér fik vi en fællesskabsfølelse med mågerne; vi blev pludselig dem, som rydder op efter de andre svin”. Han vil gerne gøre det noget mere, men det skal være for kick’ets skyld. ”Hvis det bliver for hipster, så gider jeg ikke!”
SIGNALVÆRDIEN
Men der kan også være andre holdninger til selve værdigrundlaget for dét at skralde. Antropologistuderende Ditte Lützen, 23 år, har aldrig selv prøvet at skralde, men har gjort sig nogle tanker om signalværdien: ”Man sender et signal om, at det er forkert at smide god mad ud – det er et stort ressourcespil”. Så ved at skralde mener Ditte, at man booster sin identitet og selvforståelse ved at handle ud fra nogle mere reelle værdier end bare materielle værdier. ”Det er ikke en følg-mig-ideologi, men et udtryk for, at man har fundet sig selv uden at lægge sig under for kapitalismen”, siger Ditte og fører skylden for madspildet direkte over på mainstreamkapitalismen og folks ekstremt uansvarlige forbrugsvaner i dag.
Hun skralder ikke selv, fordi hun synes, det virker for ekstremt. Hun mener, at man også kan sende signalet ved blot at være en bevidst forbruger –eksempelvis ved at købe lokalt og økologisk.
FIRSTMOVE
De studerende er ikke alene om deres iagttagelser. Flere markedsanalyser cirkulerer omkring swag’ og spritnye tendenser i samfundet, startet af såkaldte firstmovers (læs: hipstere).
Et af firmaerne her er Firstmove. Trendforsker Kirsten Poulsen fortæller, at der i dag er fokus på fællesskab og ansvarsfølelser. Men også det substantielle i, at der er en nytteværdi i det, man foretager sig, er en stor tendens for nutidens samfund. Disse værdier er med til at drive folks adfærd, og kan derfor ses som et belæg for at vi højere grad genbruger, udnytter og optimerer.
HARDSCORESKRALDEREN
For vores anonyme skralder, en 23-årig, der læser folkesundhedsvidenskab, er det ikke signalværdi og hipsterness, der er vigtig, men derimod ideen om at gøre det til en levevej: ”Jeg hørte om det fra nogle venner i København, som faktisk levede af det, de skralde. Og jeg fik lyst til at se, om det var muligt. Samtidig kunne jeg så få sparet nogle penge op til rejser”, forklarer han og ser ingen grund til, at god mad skal spildes.
I dag skralder han 4-5 gange ugentligt og kan derfor nøjes med at bruge ca. 100 kr. om ugen – de går for det meste til kaffe. ”Hvis jeg skulle købe min mad i supermarkederne, ville jeg leve af rugbrød og pasta. Men fordi jeg skralder, får jeg meget mere varieret mad”, fortæller han og sætter skraldesituationen lidt i perspektiv til den fattige studerendes økonomi.
Her bliver det sociale også vægtet højt som en af grundstenene for turene; ”Det er som en
aftengåtur med vennerne, hvor man møder andre mennesker i samme situation. Specielt én person møder vi tit nede ved Kiwi; han har introduceret mig til et folkekøkken oppe på Trøjborg, hvor de mødes og laver mad af det skraldede mad”, fortæller han, men forklarer også, at de faktisk har samme princip derhjemme i lejligheden efter en stor fangst. ”Hvis vi finder noget, som der er meget af, skriver vi til vores venner på facebook og inviterer på mad – vi deler med de andre.”
