Aaaah, den søde studietid. Ingen bekymringer. Intet ansvar. Bare fest og sporadisk læsning her og der, mens man betales for det. Sådan kan man måske opfatte universitets slaraffenland af fordelagtige mødetider og 3-timers forelæsninger. Men for mange studerende er virkeligheden en helt anden.
Tekst Eline Eggers
Fire ud af fem universitetsstuderende på landsplan oplever stress på et eller andet tidspunkt i løbet af deres studietid i mere eller mindre grad. Stressen kan bl.a. udspringe af kampen om de høje karakterer, det store konkurrenceelement og det evige pres for at kunne skrive alsidige aktiviteter på CV’et.
I en studiemiljøundersøgelse, som Aarhus Universitet igangsatte i 2011, tilkendegav 1210 ud af de 11.000 adspurgte studerende, at de oplever stærke stresssymptomer i hverdagen. Symptomer som hjertebanken, ondt i maven, nedtrykthed og ensomhed er hyppige blandt de studerende. Hver tredje føler, at eksaminerne er så stressende, at disse perioder kan være svære at komme igennem.
Mindreværd og storhedsvanvid
Klokken er 6.35, vækkeuret har ringet for anden gang på snooze-funktionen. Du er vågen, men har svært ved at bevæge dig. Du sætter dig op i sengen og mærker, at det kribler hele vejen ned ad rygraden. Du har ikke læst nok. Du har ikke læst nok. Dette mantra har sat sig fast og forfølger dig hele vejen op til Nobelparken.
Sådan er virkeligheden for mange stressramte studerende. På sit tredje semester på Nordisk Sprog og Litteratur på AU, ramte stressen også Sille Kirketerp Berthelsen, 22. Ingen så det komme, mindst af alle hende selv. Det hele kørte så godt, og hun omgav sig med en masse spændende opgaver, men pludselig stoppede festen, og alt blev lige pludselig meget, meget svært:
– Jeg skulle hjem og spise hos min veninde, som spurgte, hvordan jeg havde det, og så blev hele min krop bare lammet, og jeg begyndte at græde, og jeg kunne ingenting sige.
Træthed, rysten og dårligt selvværd forfulgte Sille langt ind i semesteret. Det blev umuligt at deltage både i det faglige og det sociale:
– Det var et semester, hvor jeg havde rigtig mange fag og rigtig meget undervisning, som jeg jo så ikke kunne deltage i.
Læs også: Studerende hjælper når det ramler
Det var en sej kamp at komme op på hesten igen, men med stor viljestyrke og en støttende omgangskreds lykkedes det for Sille at gennemføre tredje semester. Hun mener selv, at de gode veninder, der havde forståelse for, at alting var svært at overskue, og en støttende familie, som også forstod at sætte grænser og rammer op, gjorde forskellen:
– Jeg havde enormt stor gavn af at have nogle veninder, som var insisterende og åbne og sagde, du må gerne komme, selvom du ikke har hjulpet med at handle ind eller hjulpet med at lave mad.
Hun pointerer, hvor vigtigt det var for hende at være åben omkring stressen, bare det at skrive rundt til alle og fortælle dem, hvorfor hun ikke kom til undervisning var en kamp, men en nødvendighed:
– Jeg var meget åben om det, jeg fortalte det til Gud og hvermand, og jeg skrev et opslag inde på mit holds Facebook-side og fortalte, hvordan det var, så jeg slap for at forholde mig til, at der var nogen, der troede, at jeg pjækkede.
Her et år efter, at Sille gik ned med stress, føler hun stadig nogle af de foruroligende jag ved det succesrige flow, der til sidst endte med at slå hende helt ud af kurs:
– Jeg føler, at jeg bedre kan genkende, når jeg ryger ind i det der flow, for det gør jeg stadigvæk og tænker: Hold op, hvor går det godt! Og andre mennesker skal bare se, hvor meget jeg kan, og jeg skal vise dem, at jeg er forpligtet.
For Sille var det en blanding mellem både at være hård ved sig selv samt at have tårnhøje forventninger. Men hun er blevet god til at opdage, når mindreværdet og storhedsvanviddet sætter ind. Her handler det om, siger hun, at finde tilbage til glæden ved de ting, der omgiver én og ikke lade dem kontrollere og definere. Når hun føler, hun kan slappe af i de ting, der omgiver hende, bliver det nemmere at kontrollere stressen:
– Det er ikke det fede jobtilbud, der skal afgøre, om du har det godt med dig selv.
Hvorfor opstår stress?
Stress er ikke, som mange tror, en sygdom eller en diagnose. Det er en tilstand, hvor kroppen reagerer på en belastning. Bobby Zachariae, professor ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet, er forsker i stress og fortæller, hvordan stress kan optræde i to former: Den fordelagtige, korte stressperiode er fra naturens side beregnet til at vare op til en time til to.
– Generelt skelner man mellem akut og langvarig stress, hvor stresspåvirkningen er af kortere varighed, enten fordi den ophører af sig selv, eller fordi man har håndteret udfordringen succesfuldt, fortæller Bobby Zachariae.
Den langvarige stress opstår, når vi ikke håndterer stresspåvirkningen. Et højt arbejdspres, hvor opgaver følger efter opgaver, kan indlede en længere stressperiode. Dette lægger sig i forlængelse af AU-stressforedragsholder Lena Pradhans beskrivelse af den stressedes tilstand: Når man er stresset, så befinder man sig oftest i nogle onde spiraler.
Disse onde spiraler kan udforme sig helt basalt, som ikke at få nok at spise eller nok søvn. Men det kan også være en mentalt nedbrydende cirkel, hvor den studerendes idealer og studielivsforestillinger ikke lever op til virkeligheden. Bobby Zachariae nævner også denne mentale selvdestruktion:
– Mange bliver stressede, når de bruger energi på at tænke over forhold, som de ikke har indflydelse på.
Sille genkender denne følelse i form af det lammende mindreværd, der rammer én, når man bliver stresset. Det kan være svært at vende denne onde cirkel, når man befinder sig i det mørke hul.
Stress kan være en invitation til forandring
Stress virker som en uoverkommelig tilstand, hvor følelsen af at skride længere og længere ned er svær at overkomme. Man befinder sig et sort sted, hvor man føler, at man er nødt til at ramme bunden for at komme op igen, som Sille beskriver det. Lena Pradhan giver de studerende hjælp i disse umulige situationer:
– Det er rigtig vigtigt, at de studerende er klar over, hvad det betyder at være stresset.
Hun afholder foredrag, som skal hjælpe de stressede studerende. Hun råder her de studerende til at stoppe op og tage et kig på studielivet:
– Det gælder om at få lavet nogle gode spiraler og overveje, hvad det er for nogle ting, der har fungeret for mig tidligere, som jeg kan tage med mig.
At flere og flere universitetsstuderende oplever en stresset hverdag, mener Bobby Zachariae, at der er flere forklaringer på. En af dem kan handle om, at vi lever i en teknologisk tid, hvor vi hele tiden kan ”være på.”
– Vi har – hjulpet af medierne – oparbejdet den tankegang, at vi, for at føle os værdifulde som mennesker, skal være aktive, succesfulde, populære og se godt ud hele tiden.