På torsdag og fredag lægger en trio, som har opnået kultstatus, vejen forbi Atlas: Jørgen Leth og hans to yngre venner, Mikael Simpson og Frithjof Toksvig, der tilsammen udgør Vi Sidder Bare Her. Delfinens skribent tog en snak med sidstnævnte om selve processen fra idé til plade og til at opføre numrene på en scene.
Tekst: Kristian Vessø Jensen
Foto: Presse
Frithjof Toksvig havde blundet lidt, da Delfinen endelig kom igennem på telefonen for at høre mere om de forestående koncerter på Atlas torsdag og fredag. Fra sengen i en lejlighed på Olfert Fischers gade København K, kunne han med tyk stemme forklare lurens årsager: ”Min søn vågnede fandens tidligt, så jeg var oppe et eller andet… Jeg så ikke så meget på uret, men jeg tror, den var 7 eller sådan noget. Det var lige det tidligste. Så jeg tænkte; jeg tar’ sku’ lige en lur nu… Vi skal jo spille igen i aften.”
Frithjof brummede videre, at sådan en størrelse på 1 ikke helt har fundet ud af det der med at sove længe endnu. Han havde også været ude og spille i går aftes. Den første af 3 aftener på Bremen Teater, og alt var gået, som det skulle. Ingen uheld eller noget:
”Det kørte bare fra det ene nummer til det andet, som Jørgen ville ha’ sagt.”
For efterhånden en del år siden – helt nøjagtigt d. 20 november 2008 stod der i Information: ”Jørgen Leth har fundet nye legekammerater.” Den ene af disse legekammerater var singer-songwriter m.m. Mikael Simpson, den anden var Frithjof Toksvig, som også har en solokarriere under navnet Ekko bag sig. Anledningen var udgivelsen af Vi Sidder Bare Hers første album med selvsamme navn. Lasse Lavrsen skrev videre i sin anmeldelse: ”Jeg er sikker på, at man kunne sætte Jørgen Leth til at læse op af Danske Banks årsberetning til lyden af en boremaskine, og det ville være værd at lytte på. Man kunne sikkert også bede Toksvig og Simpson lægge lyd til et vejarbejde eller Deadline 2. sektion, og pludselig ville du kunne se meningen med programmet.”
Modtagelsen var begejstret hele vejen rundt for de nære hverdagsagtige registreringer leveret af Leth tilsat musikken fra Simpson og Toksvig. Og siden da er det blevet til 2 albums mere; ’Ikke euforisk’ i 2010 og ’Ingen regning til mig’ fra sidste år. Men det var slet ikke en del af planen, at de tre herrer skulle rejse rundt i landet og opføre numrene live.
Med dine egne ord, hvad går Vi Sidder Bare Her ud på?
”Det er jo resultatet af nogle samtaler, som vi har, hvor der ikke er musik involveret, altså hvor vi bare sidder omkring et bord med en mikrofon. Og så undersøger vi forskellige emner eller tilstande, kan man sige. Udgangspunktet er jo, at vi [Simpson og Toksvig red.] gerne vil høre en mand, som er ældre end os, og som har været kreativ i lige så lang tid, som jeg har levet i hvert fald om ikke længere… Og høre hvordan man holder sig nysgerrig, og hvordan man ikke falder af på den. Hvordan man kan blive ved at være kreativ.”
Hvordan kommer musikken ind i billedet?
”Den kommer sådan… sideløbende, men det tager noget længere tid. Når vi starter og bliver enige om, okay – vi laver sku en plade til, så går vi jo i gang med at snakke først og fremmest…Derefter begynder arbejdet med musikken: Vi sidder og klipper i Jørgens fortælling. Det er jo skide sjovt. Så bliver man jo inspireret. Så sender vi det til hinanden; prøv lige at hør det jeg lavede i går aftes… Så får man jo bare lyst til at lave musik. Så laver vi en bunke musik, og det tager meget længere tid end at lave teksten. Og så prøver vi forskellig slags musik nede under de forskellige tekster og ser, hvad der giver den rigtige følelse. Hvad giver mening at lægge neden under af musik.”
Det færdige resultatet får et enkelt og improviseret udtryk, selv om der ligger mange timers finpudsning bag numrene. ”Det tar’ rigtig lang tid. Det tar’ et år eller sådan noget.” fortalte han videre. Og igennem røret mærkede man på Frithjof Toksvig, som var begyndt at live mere op, at det var det hele værd: At komme ind på livet af en mand, som man beundrer. At arbejde med hans stemme. At lægge musik til.
Det var som sagt slet ikke meningen, at det skulle ud på en scene foran et publikum. Hvordan få det hele til at hænge sammen? Men det kom det til: De tre lejede Nørrebro Teater engang i efteråret 2009 og begyndte en tur rundt i landet, som indtil videre har ført dem så langt ud som til Grenå, hvor lokalbladet september sidste år stolt annoncerede, at ”en legende kommer til byen.”
På torsdag og fredag er de tre at finde på Atlas her i Leths ”homeground” Aarhus. Torsdag er udsolgt for længst, men der er stadig billetter fredag.
Frithjof Tosvig takkede af. Han skulle slappe af resten af eftermiddagen. Som han havde sagt: ”Vi skal jo spille igen i aften.”
