Spring til indhold
Hjem » Artikler » Rygerne tager smøgen fra munden

Rygerne tager smøgen fra munden


Kampagnerne mod rygning er modbydelige og fuldstændig uden effekt for fire rygere. De betragter rygning som en livsstil, der er svær at lægge om.

af Julia Sakskjær Nielsen
foto af Elin Winther

Rygning er usundt. Det kan ingen i Danmark  længere være i tvivl om. Der er ofte rygestopkampagner, og læger udtaler sig ustandseligt om skadevirkningerne i radioen på tv og på tryk. Den direkte målgruppe for kampagnerne, rygerne, kommer kun sjældent til orde, når debatten om rygestop og rygerum raser. Ifølge de fire rygere, Klaus Rasmussen, Tina Skipper, Ulrik Skovenborg og Nikolaj Christensen betyder det, at alle kampagnerne risikerer at få den modsatte effekt.

”Det er, som om rygekampagnerne har virket rigtig godt på ikke-rygerne. De ved, at det er usundt nu. Men de virker ikke på rygerne,” fortæller den 25-årige HF-studerende Klaus Rasmussen.

Han fortæller som eksempel, at en gravid pige i hans klasse ikke vil sidde ved siden af ham, fordi han lugter af røg.

Ingen bræk på ølflasker.
Klaus Rasmussen har ikke noget imod at skulle gå udenfor 15-20 gange om dagen for at tilfredsstille sin rygetrang.  Til gengæld bringer de mange skræmmekampagner mod rygning sindene i kog hos  Klaus og de andre rygere.

”Jeg er jo udmærket godt klar over, at det er pisseusundt, Jeg prøver jo ikke på at retfærdiggøre, at jeg ryger. Men det der ’rygning kan dræbe,’ der står på pakkerne, har jeg jo set tusinde gange,” siger Ulrik Skovenborg.

Også Tina Skipper erkender, at hun ikke længere er klar over, hvad der står på pakkerne. Hun ænser ikke længere advarslerne.

Nikolaj Christensen er mod kampagnerne af en anden grund.

”Da de meget aggressive kampagner kom på tv, tænkte jeg: det skal være løgn, Jeg skal ikke lade mig diktere af sådan noget manipulerende pjat”, siger  Nikolaj Christensen med hævet stemme.

Han fortsætter: ”Jeg synes, det er dybt modbydeligt og etisk problematisk at udstille det sådan. Der er mange andre ting end rygning, der er usundt. Udenpå en flaske øl er der ikke et billede af en, der ligger og vælter sig i sit eget bræk”, siger han.

Rygning er en livsstil.
Ulrik Skovenborg, Tina Skipper og Klaus Rasmussen tænker alle tre på at stoppe. De er enige om, at det er svært. Meget af rygningen  bunder i en hyggelig vane.

”Nogle af de bedste snakke, jeg har haft, har været over en smøg. Så er der ro på, og du kan tale med folk. Nogle gange også lidt mere personligt. Jeg ved godt, at det ikke er et argument for at ryge, men smøgen gør, at jeg kommer ud i de her sociale situationer”, fortæller Ulrik Skovenborg.

”Vi ryger, fordi det er blevet en del af vores livsstil. Det er en del af mit selvbillede at ryge, og derfor skal jeg ændre mit selvbillede for at stoppe”, tilføjer Klaus Rasmussen.

Viljen er afgørende, hvis et rygestop skal komme på tale hos de fire. Den vilje besidder Tina Skipper ikke i øjeblikket.

”Jeg skal ville det noget mere. Som jeg har det lige nu, har jeg ikke lyst til at stoppe. Så er det åndssvagt at forsøge, for så lykkes det ikke”, siger hun.

Nikolaj Christensen har svært ved at omsætte sin viden om rygnings skadelige effekter til konkret handling.

”Jeg skal kunne mærke det og ikke bare vide det i teorien, før det siver ind,” siger han.