Der var fuldstændigt pakket på Voxhall mandag aften, da bluesrockerne fra Rival Sons igen gæstede Aarhus, hvor bandet har fået en solid fanskare. Det er ikke mindst på grund af, bandet i den grad er til stede på scenen, når der spilles live.
Af Kaspar Ottosen
Selve musikken er der absolut intet revolutionerende ved. Det er lige ud ad landevejen Rock n’ Roll med rødder i 60’erne og 70’erne, men Rival Sons har ramt noget meget autentisk i en tid, hvor størstedelen af populærmusikken bliver fremstillet og fremført på computere, og det ses også tydeligt på publikum, der tæller alt fra gymnasieelever på de forreste rækker til mere tyndhårede udgaver på de bagerste rækker, der selv var unge i førnævnte årtier.
– Der er håb endnu for ungdommen, når et klassisk rockband kan fylde Voxhall en mandag aften, konstaterede en ældre herre ved min side klædt i sort t-shirt og læderjakke.
At gå til koncert med Rival Sons er som at træde ind i en tidslomme, hvor man lige så godt kunne stå til en koncert med The Doors eller Led Zeppelin på den legendariske Whiskey a Go Go på Sunset Strip i Californien, hvor Rival Sons også har sine rødder.
Hvert enkelt bandmedlem er en karismatisk karikatur, hvor især to brænder igennem. Jay Buchanan, der med sin overlegne vokal luller sig selv i en tranceagtig tilstand i løbet af koncerten, hvor han vanen tro smider jakken og læderstøvlerne undervejs, så han står messende tilbage i bare tæer, vest og åbentstående skjorte, med nitte-armbånd og flere fingerringe en Johnny Depp i Pirates of the Caribbean. Og Scott Holliday, der lægger de tunge riffs som baggrund til Buchanans stemme og lirer soli af, mens han ustandseligt skifter grej. Jeg opgav at tælle efter guitar nummer syv.
Aften var delt ind i tre akter, der startede med 160 km/t på de første seks numre. Herefter forlod bandet scenen og vendte tilbage med et akustisk set af lidt ældre numre, inden koncerten for alvor tog fart i tredje akt. En overlegen koncert af et af de bedste livebands, denne skribent har set.
Det spillede de:
Electric Man
Good Luck
Secret
You Want To
Pressure and Time
Manifest Destiny, Part 1
Nava (Akustisk)
Burn Down Los Angeles (Akustisk)
The Man Who Wasn’t There (Akustisk)
White Noise (Akustisk)
Torture
Tell Me Something
Rich and the Poor
Where I’ve Been
Get What’s Coming
Ekstra numre:
Open My Eyes
Keep On Swinging
Se billeder, video samlet på de social medier herunder:
