”I øvrigt er det her et medarbejdermøde – selvom det er åbent”. Sådan sluttede rektor Lauritz B. Holm-Nielsen sit svar til en studerende ved spørgerunden efter rektors sommertale i en så godt som fyldt Aula-sal d. 17. juni. Spørgeren havde givet udtryk for, at hun og andre studerende ikke havde følt sig inddraget i den såkaldte faglige udviklingsproces, som rektor netop havde fremlagt de første frugter af. Tidligere på dagen havde ukendte gerningsmænd kaldet ’Studerende for demokrati’ hængt en plakat i en lygtepæl på Nordre Ringgade, der parafraserede fagforeningen 3Fs annoncekampagne mod regeringens dagpengeforringelser. Teksten lød: ”Som en tyv om natten stjæler rektor de studerendes medbestemmelse”. Plakaten fik ikke lov at hænge længe.
Tager man i betragtning, at en gruppe på cirka 50 studerende samme morgen havde gate crashet bestyrelsesmødet, hvor udviklingsprocessens første skridt blev vedtaget, synes fronterne hårdt trukket op i disse tider på Aarhus Universitet, der ellers har en mere fredsommelig tradition for studenteraktivisme end RUC og Københavns Universitet.
Udviklingsprocessens næste fase bringer reformens konsekvenser tættere på de studerendes hverdag: Nu skal der ses på antallet og sammensætningen af studienævn. Det skyldes, at den nuværende studienævnsstruktur, som det hedder på hjemmesiden om reformprocessen, har ”vist sig ikke at være optimal for udvikling og implementering af mere fleksibilitet og sammenhæng i uddannelserne”. Det har fået Studenterrådet op på mærkerne:
”Studienævnene er det sidste formelle sted, vi har indflydelse i den forstand, at der er et lige antal studerende og ansatte med stemmeret”, siger Studenterrådets formand Thea Frederiksen (universitetsreformen fra 2003 afviklede i vid udstrækning universiteternes demokratiske opbygning, red.). Hun frygter, at reformen vil føre til færre studienævn og dermed formindske de studerendes indflydelse på deres egne fag.
”Når der kommer større studienævn, kan du ikke længere være sikker på, at din egen faglighed er repræsenteret i det nævn, der skal kvalitetssikre din uddannelse”, siger hun.
Det samme frygter HUMrådet, humanioras studenterpolitiske organisation. Formand Jakob Linddell Ruggaard skrev i maj i HUMmagasinet, at de studerende må forhindre ”et afdemokratiseret og fagligt devalueret AU, hvor vi som studerende mister følingen med vores studiers faglige udvikling og mister overblikket over de beslutninger, der træffes om vores hverdag.”
Rapport: Beskær studienævnene
Frygten for at reformen medfører færre studienævn er ikke grebet ud af den blå luft. I den konsulentrapport, universitetet fik udarbejdet som grundlag for den faglige udviklingsproces, fremstilles studienævnene som en mulig forhindring for den tværfaglighed og fleksibilitet i de studerendes uddannelsesmønstre, som ledelsen på AU ønsker: ”Some Study Boards tend to be conservative and protective of their subject’s ’purity’”, hedder det blandt andet. Rapporten foreslår at reducere antallet af studienævn, ”perhaps to no more than one or two for each of the (new) main academic units” – dvs. et eller to studienævn per hovedområde (4-8 studienævn). Det vil være en kraftig beskæring, da der i dag er 36 studienævn på universitetet.
Indtil videre har ledelsen dog ikke spillet ud med, hvor mange eller hvor store studienævn, man ønsker sig, men har nøjedes med at tale om ”det rigtige antal studienævn”. Universitetsloven giver forholdsvis brede rammer for ledelsens ønsker, da det her kun hedder, at dekanen nedsætter ”det nødvendige antal studienævn”.
Der er således også ganske store forskelle på antallet og størrelsen af studienævn på universitetet i dag. Mens man fx på humaniora har et studienævn for hvert institut, har man på naturvidenskab kun et studienævn for hhv. bachelorer og kandidater på hele hovedområdet. Konsulentrapporten fremhæver netop strukturen på naturvidenskab som et forbillede for en ny studienævnsstruktur.
Kritik baseret på ”formodning”
Studenterrådets formand er uforstående overfor ønsket om større studienævn. ”Man ønsker at reducere antallet af nævn, uden at man har argumenter for at gøre det. Ledelsen antager, at det vil gøre studienævnene mere effektive, hvis der bliver færre og større nævn, men det har man ikke undersøgt”, siger hun.
Delfinen ville gerne have spurgt rektor Lauritz Holm-Nielsen om, hvad ledelsen og konsulenterne baserer deres kritik af studienævnsstrukturen på. Men da rektor var på sommerferie, svarer Flemming Larsen, kontorchef i Ledelsessekretariatet og tovholder på reformprocessens praktiske del. Han begrunder kritikken med, at studienævnene er en stopklods, når det gælder de studerendes muligheder for at sammensætte deres uddannelse af elementer fra flere fag og hvad angår udvikling af tværfagligt samarbejde:
”Det indre uddannelsesmarked fungerer ikke godt, og det er en kendsgerning, at fire år efter fusionen er der endnu ikke kommet skred i etableringen af nye uddannelser på tværs af fagene (AU blev i 2006-2007 fusioneret med bl.a. Aarhus Business School og Danmarks Pædagogiske Universitet, red.). Almindelige tilkendegivelser fra en række folk som studieledere og dekaner siger, at studienævnene er for lukkede om deres eget univers og for afvisende overfor muligheder i parallelle uddannelser eller andre faglige miljøer.”
Har I lavet en undersøgelse af nævnene?
”Nej, men det sker i det analysearbejde, der skal laves i efteråret”.
Har I nogen konkrete eksempler på, at et studienævn har spændt ben for fleksibilitet eller sammenhæng i uddannelserne?
”Jeg tør ikke påstå, at vi har en præcis case – vi har en formodning om, at nævnskonstruktionen pt. ikke er optimal. Og når vi alligevel vender andre sten, kan vi ligeså godt se på den også”, siger Flemming Larsen.
Taxameterpenge kan være hæmsko
Thea Frederiksen fra Studenterrådet tvivler på, at studienævnenes konservatisme er hovedårsag til den manglende tværfaglighed og studentermobilitet. Hun henviser derimod til, at taxameterpengene, der finansierer uddannelserne, udbetales forskelligt fra fagområde til fagområde. Det betyder, at nogle fag fattes penge, og økonomien kan derfor være en hæmsko, når studienævn fx skal tage stilling til, om en studerende kan få merit til at tage uddannelseselementer udenfor sit eget fag.
Flemming Larsen fra Ledelsessekretariatet erkender, at studienævnene ikke er eneste hindring for at tænke på tværs af fag – det samme er for eksempel ”statens styring af uddannelser efter snævre faglige uddannelsesbekendtgørelser. Der er ingen, der siger, at løsningen ligger ét sted, men vi må starte et sted”, siger han.
Et stækket studenterdemokrati?
Ét er spørgsmålet om antallet af studienævn; et andet er, hvilken rolle de skal spille fremover. AU’s ledelse ønsker, at studienævnene fremover skal være mere strategiske organer. Som eksempler på strategiske opgaver nævner konsulentrapporten analyser af arbejdsmarkedet for enkelte uddannelser, udvikling af nye uddannelser og ’rationalisering’ af eksisterende uddannelser. Mere fagnære spørgsmål skal til gengæld diskuteres i en række underudvalg knyttet til de enkelte fag – sådan som det i dag foregår på naturvidenskab. Ifølge Thea Frederiksen fra Studenterrådet er problemet med modellen, at de, der står for det fagnære arbejde, ikke er demokratisk valgt.
”På naturvidenskab er de overordnet tilfredse med deres model, men de er ikke tilfredse med, at de underudvalg, der kvalitetssikrer de enkelte fag, ikke er lovfæstede, og at der ikke er nogen procedure for, hvordan der vælges folk til dem”, siger hun. Flemming Larsen mener ikke, at en reduktion af studienævnene vil svække studenterdemokratiet.
”Hvis der kommer aktive faglige udvalg, vil større studienævn ikke begrænse de studerendes indflydelse. Vi er på et universitet, så indflydelse skabes oftest i dialog og via argumenter – det er mere afgørende end formel indflydelse”, siger han og understreger, at ledelsen ønsker engagerede studerende.
Thea Frederiksen mener derimod, at underudvalg, der skal tage sig af fagnære spørgsmål i en ny struktur også må gøres lovfæstede med procedurer for valg mv. – ”og dermed risikerer man at lave et dobbeltsystem, der snarere komplicerer end forenkler”, siger hun. Hun kan støtte sig til, at universitetsloven fastslår, at det er studienævnenes opgave at kvalitetssikre uddannelserne fagligt – derfor kan AU’s ledelse måske ikke uden videre uddelegere den opgave til underudvalg, hvis status er uklar.
Analysearbejde forude
Hvad der konkret kommer til at ske med studienævnene vil først stå klart efter en analyse af den nuværende struktur, som begynder i efteråret. Studenterrådet har fået lovning på, at de studerende vil blive inddraget i dette arbejde. Men hvordan arbejdet konkret vil forløbe, vedtages først af rektoratet i slutningen af august, siger Flemming Larsen og fortsætter:
”Sandsynligvis vil vi starte åbent med en høringsrunde, hvor vi spørger på studier, blandt studerende og studenterorganisationer, hvad de finder hensigtsmæssigt, og så vil der blive arbejdet videre med konkrete problemstillinger i nogle arbejdsgrupper”. Flemming Larsen tilføjer desuden, at det ikke er utænkeligt, at der også efter reformen vil være forskelle på antal og størrelse af studienævn imellem de enkelte hovedområder, som det også er tilfældet i dag.
