I anledningen af Delfinens 25-års jubilæum satte vi de tidligere redaktører stævne. Hvad betyder Delfinen? Hvad laver de nu? Her er fire af dem.
Tekst: Trine Møller og Eline Eggers
Foto: Marie Linde Mayer
Rasmus Lund Nielsen
Hvor lang tid stod du for Delfinen?
Jeg var redaktionschef for Delfinen fra maj 2013 til maj 2014.
Hvad lærte du?
Jeg lærte meget, for eksempel at give konstruktiv kritik, at strukturere min tid bedre, at have ansvaret for noget, der var større end min egen lille eksamensopgave og så videre.
Hvad er det mest spændende, du har lavet med Delfinen?
Jeg har lavet meget, som var spændende. Det er svært at nævne én bestemt ting, for det var mere det at være tilknyttet og have ansvaret for Delfinen sådan helt overordnet, der var spændende. Det var dog af personlige grunde særligt spændende at lave interviewet med Søren Ulrik Thomsen, som jeg beundrer meget.
Hvad var det hårdeste?
Der var en del, der var hårdt. Delfinen var en tidsrøver, og det var et slæb at dele bladene ud. Hvis jeg skal nævne en bestemt begivenhed, som var hård, så må det være den første weekend, vi satte bladet op. Sent søndag aften mistede vi meget af det, vi havde siddet og lavet. Jeg kan ikke huske, om vi havde glemt at gemme, eller om computeren bare gik i sort? Under alle omstændigheder var vi nødt til at starte, hvor vi havde været mange timer tidligere og var først færdige klokken fire mandag morgen.
Hvor tror du, Delfinen er om 25 år?
Jeg tror, at Delfinen er på nettet om 25 år, men jeg håber af personlige grunde, at den også bliver trykt i et par eksemplarer, som særligt interesserede kan bladre i. Jeg tror også, eller jeg håber, at bladet vil være med til at samle universitetet, og at det vil være én af de studerendes stemmer i kampen mod det, der truer en forrygende god studietid.
Hvad har du lavet efter Delfinen?
Jeg har været i praktik – og så i mere praktik. Jeg var først ved forlaget BATZER & CO i et semester, derefter ved Byens Forlag, og der er jeg blevet hængende. Det er slut på næste semester, hvor jeg skal skrive speciale.
Hvad er det bedste råd til nye redaktører?
Jeg har ikke andre råd, end at de skal være glade og udadvendte, og at de skal forsøge at finde en stil og en rød tråd, som de kan kan stå inde for – og så skal de huske at gemme og have styr på teknikken, når de sætter bladet op.
Hvorfor er der brug for et blad som Delfinen?
Der er altid brug for et organ – jo flere, jo bedre – hvor de studerende kan formidle det, de brænder for, og hvor de kan kritisere det, der skal kritiseres. Det er grunden til, at der er brug for et blad som Delfinen, og det er også grunden til, at der vil være brug for et blad som Delfinen i mange år frem.
Helle Breth Klausen
Hvornår stod du for Delfinen? (i hvor lang tid)
Jeg var redaktionschef og webansvarlig for Delfinen fra september 2012 og et år frem.
Hvad lærte du?
Jeg lærte rigtig meget af at være tilknyttet Delfinen. Først og fremmest var det en meget lærerig øvelse i projektledelse og redaktionelt arbejde.
Hvad var det mest spændende, du har lavet med Delfinen?
Jeg syntes, at det helt generelt set var rigtig spændende at være med til at udvikle magasinet og præge det i en ønsket retning. Samtidig var det enormt givende at arbejde sammen med en flok engagerede og idérige frivillige, som i samspil med os redaktører fik tryllet et spændende magasin frem måned efter måned.
Hvad var det hårdeste?
Det hårdeste ved redaktørjobbet på Delfinen var, at man hver måned skulle få en række elementer til at gå op i en højere enhed i form af et samlet magasin. Det var indimellem noget af et puslespil – både layout- og indholdsmæssigt.
Hvor tror du Delfinen er om 25 år?
Jeg tror og håber først og fremmest, at Delfinen stadig eksisterer om 25 år. Dernæst tror jeg, at det forbliver et uafhængigt magasin af og for studerende.
Hvad har du lavet efter Delfinen?
Jeg har siden mit år som redaktør på Delfinen blandt andet været i praktik hos forlagene Trykværket og Turbine Forlaget, og i forlængelse heraf er jeg blevet eksternt tilknyttet begge forlag som redaktør. Senest har jeg redaktionelt været med fra starten på Turbine-projektet SKRIVERi, der er Danmarks første magasin for alle, der skriver. Jeg har utvivlsomt erfaringen fra Delfinen at takke for den mulighed, jeg har fået med SKRIVERi.
Hvad er dit bedste råd til nye redaktører?
I Delfinen-regi har man som redaktør en unik mulighed for at prøve kræfter med magasingenren – og mit bedste råd er, at man skal benytte sig af den mulighed. Det er uvurderligt at have en stak veludførte “produkter” med sig i CV-bagagen, som man kan vise til fremtidige praktiksteder og arbejdsgivere. Tro mig, det er guld værd!
Hvorfor er der brug for et blad som Delfinen?
Der er brug for et magasin som Delfinen, fordi det tilbyder en platform, et talerør og en kreativ legeplads for studerende på Aarhus Universitet. Her er det de studerende selv, der skriver, fotograferer og redigerer – og det er kernen i Delfinen for mig.
Claus Linddahl Hansen
Hvornår stod du for Delfinen? (i hvor lang tid)
Fra maj 2013 og et år frem
Hvad lærte du?
Jeg lærte enormt meget. Jeg lærte for eksempel alt det, som du ikke kan lære igennem undervisningen eller forelæsninger på universitetet. Det som du kun har en idé eller teori om, hvordan fungerer, men som ikke altid passer en-til-en med virkeligheden. Det var praksisorienteret. Jeg skulle ikke vide noget, jeg skulle gøre noget, og det er lærerigt.
Hvad var det mest spændende, du lavede med Delfinen?
Inden jeg blev redaktør, lavede jeg som frivillig skribent på Delfinen et portrætinterview med Nicolai Wammen, efter han havde holdt et foredrag for statskundskabere. Det var stort, og udfordrende at interviewe en minister, som er så vant til at have med medier at gøre. Han kom jo der med sin ministerbil og spindoktorer, mens jeg var forholdsvis uerfaren i det journalistiske felt. Men han var meget sympatisk, så det hele spændte godt af. Som redaktør var det ganske enkelt at have ansvaret for en redaktion og et magasin. Det var virkelig givende og interessant at holde redaktionsmøder med alle på Delfinen, hvor vi bestemte indholdet af magasinet. Og så var der ikke noget bedre end at mødes til næste redaktionsmøde og se, hvad vores arbejde var blevet til.
Hvad var det hårdeste?
Det var nok den søndag lige inden, vi skulle aflevere magasinet til tryk. Der arbejdede vi intenst hele dagen for at få magasinet samlet, layoutet og korrekturlæst. Det første magasin vi lavede, Rasmus, min medredaktør, Bonnie, layouteren og jeg selv, blev en hård omgang. Da det var sidst på aftenen, og vi var ved at være færdige med magasinet, crashede computeren, og vi kunne ikke gendanne den sidste gemte version af magasinet, så vi var nødt til at lave mange timers arbejde om. Klokken var langt over midnat, inden vi var hjemme. Og uheldigvis så lå lige de tre ud af de ni timers undervisning, vi kun havde om ugen, dagen efter.
Hvor tror du Delfinen er om 25 år?
Det er svært at sige. Et nemt svar ville være at sige, det kun er online. Jeg håber egentlig bare, at det stadig eksisterer. Men det tror jeg nu nok, det skal. Det har jo allerede holdt i mere end 25 år (kan i tjekke det?), så kan det også tage 25 mere.
Hvad har du lavet efter Delfinen?
Efter Delfinen havde jeg et projektorienteret forløb i form af et feltstudie – studieordningens beskrivelse af det. Det vi andre bare kalder praktik. Det var også grunden til, at jeg stoppede på Delfinen. Praktikken foregik i PR-bureauet Related, hvor jeg havde lignende opgaver som dem, jeg havde på Delfinen. Jeg er ikke i tvivl om, at min tid hos Delfinen var med til at lande praktikstillingen. Efter praktikken begyndte jeg at skrive mit retorikspeciale, som jeg er i gang med nu. Mit emne er Mads Brüggers portrætjournalistik, så man kan sige, at min tid hos Delfinen fortsat præger mig.
Hvad er dit bedste råd til nye redaktører?
Det er virkelig en enestående mulighed at være redaktør på et studiemagasin og sammen med redaktionen kunne bestemme, hvad det skal indeholde. Der er reelt set ingen ydergrænser for, hvad magasinet kan blive til. Derfor synes jeg, at kommende redaktører af magasinet, skal udnytte det, og ikke tøve med at eksperimentere og udvide grænserne for, hvad et magasin kan være. Jeg har måske fortrudt, at vi ikke var endnu mere bevidst om, at det kun var os selv, der satte grænserne for, hvad vi kunne med magasinet.
Hvorfor er der brug for et blad som Delfinen?
Fordi det er et studiemagasin, og ligesom alle studiemagasiner og -blade på Aarhus Universitet er det interessant og nødvendigt at dele det, der sker på de forskellige områder set fra de studerendes perspektiv. Det er et af de steder, hvor de studerendes fællesskab kommer til udtryk. Men det som jeg mener, gør Delfinen unik, er, at det er for alle studerende på hele universitetet, på tværs af fag, fakulteter, institutter og hovedområder. Alle kan blive en del af Delfinen uanset studieretning, og det gør Delfinen til et samlingspunkt for hele AU. Samtidig er det skrevet af studerende, som er fuldstændig uafhængige, og hvor der ikke er andre interesser i at dække studielivet i Aarhus.
Rasmus Bach Frandsen
Hvornår stod du for Delfinen? (i hvor lang tid)
Jeg blev ansat som chefredaktør for Delfinen i januar 2012 og redigerede bladet i halvandet år.
Hvad lærte du?
Som redaktør er du nødt til at have blik for både det brede perspektiv og for detaljen. Du skal have en overordnet vision for Delfinen, og du skal kunne danne dig et overblik over (og have en mening om), hvilke artikler, der er relevante for de studerende. Samtidig skal du kunne gå i dybden med artiklerne og synes, det er spændende at give konstruktiv feedback til bladets skribenter, så artiklerne bliver så skarpe, præcise og relevante som muligt. At kombinere stort overblik med en sans for detaljen vil jeg derfor sige er den største kompetence, jeg har fået gennem arbejdet med Delfinen
Hvad var det mest spændende, du har lavet med Delfinen?
Jeg var i efteråret 2013 i København for at lave et interview med et af mine helt store forbilleder: Jørgen Leth. Det var en stor oplevelse at møde ham og snakke med ham om både litteratur, film – men ikke mindst også cykelsport.
Hvad var det hårdeste?
Det er generelt hårdt at være chefredaktør for et blad, der kommunikerer til så bred en målgruppe, som Delfinen gør. Man skal hele tiden overveje relevansen af de artikler, man sætter i bladet, og orientere sig meget bredt i forhold til, hvad der sker på Universitetet. På den måde er det et tidskrævende arbejde.
Hvor tror du Delfinen er om 25 år?
Jeg er sikker på, der stadig om 25 år er brug for et magasin som Delfinen på Aarhus Universitet. Mit bedste bud er dog, at Delfinen til den tid vil være omlagt til forskellige elektroniske platforme. Jeg tror, tiden er ved at løbe fra trykte magasiner.
Hvad har du lavet efter Delfinen?
Jeg blev færdiguddannet som cand.mag. i 2014. Siden da har jeg arbejdet som gymnasielærer i Aarhus med fagene dansk, historie og religion.
Hvad er dit bedste råd til nye redaktører?
Undgå at blive for inspireret af, hvordan gamle redaktører har lavet Delfinen. Tænk hele tiden nyt, kreativt og innovativt, for det er tankerne ud af boksen, der får et blad som Delfinen til at ånde og leve.
Hvorfor er der brug for et blad som Delfinen?
På samme måde som kapsejladsen gør det, er Delfinen i mine øjne ideelt set med til at binde de studerende på Aarhus Universitet sammen – med til at skabe fornemmelsen af sammenhold mellem de studerende på tværs af fakulteter.
