At træde ind i Roskilde Festivals virkelighed kræver planlægning og for nogles vedkommende en hel del alkohol. Begge dele var tilstede i toget med kurs mod festivalen, hvor man skal være tidligt ude for at få en go’ plads, og hvor rygtet siger at alt kan ske. Læs her Delfinens første reportage fra de omdannede marker nær Roskilde.
Tekst: Kristian Jensen Foto: Maria Slæggerup
Lørdag d. 28 juni
Klokken 21:47 rullede toget planmæssigt ud af Aarhus H. Væk fra fulde studenter, der skamløst skreg med på ’Himmelhunden’. Væk fra eftervirkningerne af en læseferie, som nær havde givet permanente blodsprængninger i øjnene. Væk fra en by på vej i ferietilstand. I et mageligt tempo blev kursen sat mod midsommernatten og Københavns Lufthavn. Og for nogles vedkommende en ny virkelighed på nogle grønne og grusede tønder land syd for Roskilde.
Faktisk var der ikke mange festivalsgængere med toget. Det var det stille liv, der udspillede sig i DSB’s familiezone: en stewardessetype læste i et kvindemagasin, en dreng sad og smadrede æggebakker med en hammer på sin iPad og i Ud&Se kunne man læse om Tom Kristensens besværlige forberedelser til Le Mans. Alt imens gik den smilende kontrollør rundt og forklarede det magelige tempos årsager: Banedanmark var som sædvanligt i gang med at udføre sporarbejde.
Men i Fredericia skete der noget! Tre gutter steg ombord med en sækkevogn og masser af andet grej. Nicki, Hense og Rahn fra ’CAMP PING PONG’ var på vej for at lægge sig i kø. Sidste år vandt deres lejr titlen som ’Årets camp’, og med sig i toget havde de det synlige bevis på sejren – en ølbong lavet af teltdug fra den originale Orange Scene.
”Vi går ikke så meget op i musikken, vi kommer for at spille bordtennis og fællesskabet om den lille hvide kugle”, lyder det fra Hense.
Det hele startede i 2011, og nu er campen sponsoreret af både Hummel, STIGA (bordtennisbat-producent) og torsdagsstamstedet Shen Mao. Nicki, som er uddannet grafisk designer, er en af bagmændene bag lejrens visuelle udtryk. Svensk gul og lilla farver sat sammen med campens logo – en ’Mr.-casual-cool-ping-pong-guy’. Han har trykt plakater og flyers og forsøgt at skaffe 5000 bordtennisbolde med tryk hjem fra Kina.
”De turde sgu ikke sende dem afsted af frygt for at de skulle springe i luften”, siger Nicki. Boldene skulle være brugt til en lufttryks-bazooka, der skulle kunne fyre 50 bolde af ad gangen.
De tre gutter var ved at finde deres Roskilde-mojo frem – der blev kædedrukket og snusdåsen importeret fra Sverige gik på omgang.
”I morgen er vi nogle helt andre. Der er vi helt brændt af.” Man mærkede, hvordan de var i gang med den mentale omstilling, som man gennemgår på vejen ind i festivalens virkelighed. Den virkelighed, som festivalen for nogle år siden brandede som ’the orange feeling’. En kontrast til hverdagens normalitet og trivialiteter.
Godt og vel lidt i kl. 01 standsede toget i Roskilde. Nicki, Hense og Rahn fik manøvreret sækkevognen ud sammen med resten af gearet.
”Tror I, vi kommer til at bruge kondomer, mens vi ligger i køen…”
Søndag d. 29 juni
Klokken 18:00 åbnede dørene til campingområdet, og som gnuflokken i Løvernes Konge stormede folk i tusindvis ind på pladsen parate til at trampe alle forhindringer ned for at finde et græstrykke til deres lejr.
Det var en energiudladning, som tydeligt viste, hvor meget den rigtige placering betyder for den fuldendte Roskilde-oplevelse. Ingen vil bo langt pokker i vold bag grusgravene i ’Camp J’, og folk var klar til at diskutere og skubbe potentielle konkurrenter væk. Slaget var afgjort på en halv time. Herefter begyndte den fællesskabsfølelse, som festivalen er kendt for, at indfinde sig.
Nogle timer senere i ’CAMP PING BONG’ havde Nicki og vennerne fundet sig til rette omkring bordtennisbordet, og Rahn begyndte straks at fortælle anekdoter fra et ping pong-show i Thailand. På onsdag vil de forsøge at slå verdensrekorden i antal deltagere i et spil ’Rundt om bordet’.
”500 et eller andet skal vi over”, proklamerer drengene. Festen kan begynde her.
Læs med i næste del af Delfinens reportageserie fra Roskilde Festival, når de udsendte reportere, Kristian og Maria, om nogle dage undersøger, hvad rock’n roll-begrebet fra 70’erne egentlig betyder for unge mennesker i dag.
