24-årige Liv Holm Andersen lever et helt specielt studieliv. Hun er nemlig folketingsmedlem for Det Radikale Venstre og kombinerer dermed et studie på Statskundskab med et liv i magtens centrum
TEKST Jeppe von Tangen Sivertsen
En gråkold aprilmorgen tog Delfinen turen fra Danmarks midte til magtens centrum. 4 timer i tog og en lille bustur og pludselig var den der, Borgen, Christiansborg. Slottet der brændte, blev bygget op igen, så brændte for igen at blive bygget op. Hjemmet for de 179 folkevalgte, der dagligt værner om demokratiet. Her skal vi møde hende, en af de folkevalgte, den århusianske studerende Liv Holm Andersen. I bedste statslige stil havde vi aftalt en velkomst på trappen foran Christiansborg
Men da Delfinens skribent ikke kunne kende forskel på den store flotte indgangstrappe, og den bagtrappe personalet benytter, opstod der en smule forvirring. Efter et telefonopkald og lidt vejvisning lykkedes det dog at mødes, og Delfinen kunne træde indendørs.
Delfinen indtager Christiansborg
Efter af have passeret den dobbeltsikrede dør mødes vi af en lille storsmilende vagt, der spørger Liv, hvad det nu er, hun hedder, tydeligvis en smule flov over ikke at kunne huske navnet på samtlige folketingsmedlemmer. Delfinens skribent får udleveret et gæsteskilt, og Liv fører sikkert an mod sit kontor.
Hun er smart klædt i en sort kjole, sølvgrå bluse, turkisgrøn cardigan og kortklippet rødt hår. I hånden har hun sin iPhone, hvorpå hun hurtigt overskuer nogle mails, mens hun fortæller:
”Mit kontor ligger på ”Lyserød gang”, eller den hedder egentlig ”Ministergang-en”, men der er nu ikke nogle ministre her”.
Kontoret er stort, flot og hyggeligt, bestående af et stort hæve/sænke skrivebord, et spisebord med rødternet dug og endelig en sofa. I den brede vindueskarm mellem potteplanterne står et stort grønt B, så der ingen tvivl om, at det er her, de radikale hører til.
Vi vælger at sætte os ved spisebordet. Liv skænker kaffe og sætter en lille skål slik på bordet, iPhonen lægges til side, og interviewet kan starte.
At være i Folketinget er ikke en badeferie
Det står hurtigt klart, at Liv ikke er kommet i Folketinget for at slappe af. Hun har mange bolde i luften og fortæller således om sin hverdag:
”En typisk hverdag er på 10-11 timer. Først har vi et ministermøde, som er et møde, hvor ordførerne mødes med ministrene og snakker de aktuelle ting igennem. Dette efterfølges af et gruppemøde, hvor partiet samles. Så går turen ned i Folketingssalen for at stemme, måske deltage i nogle ordførerdebatter. Flere møder følger, det kan være møder med forskellige interesseorgannationer. Herefter laver jeg noget værdipolitisk arbejde, og endelig skal jeg som regel snakke med pressen. Er der tid, arbejder jeg også lidt på nogle oplæg og taler,” remser hun op. Dog er det ikke alle dage, der ser ens ud.
”Mandagen er dog helt anderledes. Der er Folketinget nemlig lukket, så politikerne har mulighed for at rejse hjem til deres valgkreds og lave noget arbejde der. For nyligt var jeg eksempelvis på besøg på Risskov og Holmstrupgård,” fortæller hun.
Med så mange ting at skulle tage sig af, er det også vigtigt for Liv at holde en dag om ugen helt fri.
”Ellers er det jo en historie, der aldrig ender,” slår hun fast
It’s learning by doing
Solens stråler trænger problemfrit ind gennem de store vinduer og oplyser det i forvejen lyse rum. Liv snupper en miniskildpadde fra slikskålen, mens hun tålmodigt venter på, at Delfinens skribent får noteret færdig. Hun virker rolig og afslappet, men øjnene glider uvilkårligt mod telefonen.
Liv har i skrivende stund fem ordfører-poster: Kommuner, bolig, integration, psykiatri samt udsatte børn og unge. Derfor går der en del tid med debatter, møder og afstemninger i salen. Netop tiden i folketingssalen er noget af det Liv anser som værende rigtig hyggeligt i Folketinget og samtidig en hovedingrediens for det sunde danske demokrati.
”Sammenligner man den danske folketingssal med den græske, er der kæmpe forskel. I Grækenland kan de ikke udstå hinanden og er nærmest ved at rive hovederne af hinanden, når der er debat. I Danmark er vi også ofte uenige under debat, men vi kan rigtig godt lide hinanden, og vi snakker tit sammen på tværs af partierne. Jeg spiser tit min frokost med folk fra både Socialdemokraterne og Venstre. Der er altså bred enighed om at bevare en god og saglig tone trods politiske uoverensstemmelser, og det tror jeg, er en vigtig kilde til et godt demokrati,” forklarer Liv smilende i et roligt og overskudsagtigt tempo. Netop den verbale fremtoning er noget af det, Liv har arbejdet med, efter hun blev valgt:
”De fleste af de evner man skal besidde som politiker, lærer man hen ad vejen. Vi har dog et pressekontor, hvor det er muligt at indhente gode råd og lignende. Det var også her jeg fik noget hjælp af en talepædagog til at blive mere tydelig i mit sprog. Især endelserne var jeg slem til at springe over, og det dur jo bare ikke, når man eksempelvis bliver interviewet til radio. Der har man kun én chance til at sige tingene ordentligt. Men ellers er det meget ”learning by doing” herinde. Man skal lære at håndtere pressen, og alle skal have en dårlig historie,” fortæller Liv, der også selv har en dårlig oplevelse med i kufferten.
”Jeg blev eksempelvis selv udsat for ”DR-update effekten” engang, hvor jeg blev interviewet omkring boligpakken. Journalisten blev ved med at spørge ind til det samme, og man vil jo helst svare noget nyt hver gang. Derfor havde vi til sidst kredset så meget om emnet, at han fik mig til at sige noget, der mindede om det, jeg egentlig ikke ville sige, og så var det dét klip og den vinkel, han brugte til sin historie. Det skal man bare lære at håndtere,” fortæller Liv.
Personsager gider vi ikke
Generelt kan Liv berette om to forskellige billeder af Christiansborg: Det man får i TV og det en daglig gang på stedet giver. De mange personlige sager er ikke noget, politikerne lader sig mærke af eller bruger tid på i deres daglige arbejde.
“Jeg kan have gået op og ned ad nogen hele dagen, for først at opdage at der kører en stor personlig sag om dem, når jeg kommer hjem og tænder mit tv.
Der er mange af de sager, som jeg synes, der er vigtige og fantastiske, man aldrig hører noget som helst om i medierne, højst en halv side et tilfældigt sted i avisen. Det er en skam, men vi laver jo ikke politik for mediernes skyld. Noget jeg synes, de ofte glemmer,” fortæller hun.
Kaffen og slikket er så småt forsvund-et fra det rødternede spisebord, og Liv tilbyder Delfinens skribent en lille rundvisning. Et tilbud der straks takkes ”ja tak!” til. På vej gennem de fra tv velkendte rum fortæller Liv om de rundvisninger, hun til tider giver gymnasieklasser.
”Lige da jeg var startet herinde, havde jeg selv lidt svært ved at finde rundt. Det skete nogle gange, at jeg pludselig kunne stå midt i en rundvisning og ikke vide, hvor jeg var,” fortæller Liv grinende, mens vi drager mod Folketingssalen, hvor hun fra den Kongelige Balkon udpeger sin faste plads i salen.
Liv savner fordybelsen
Liv savner til tider livet som studerende, især det sociale liv og muligheden for at fordybe sig i en meget konkret sag:
”Herinde er der aldrig rigtig tid til at fordybe sig så meget i sagerne, som jeg gerne ville. Jeg ser nogle gange mig selv for mig, hvor jeg løber ned ad gangen og forsøger at gribe alle de bolde jeg har i luften,” fortæller hun blandt andet derfor har Liv, som en del af sit nye liv, fået en sekretær der kan hjælpe hende med de mere formelle ting som bestilling af rejser og udskrifter.
”Det var meget underligt at skulle overlade de ting til en anden. Jeg var ligesom vant til selv at stå for det hele, da jeg havde mit virke i det ungdomspolitiske,” siger hun.
Så er der påskeferie
Efter rundvisningen, der blandt andet indbefattede en tur forbi den radikale gruppes pressekontor, der af uransalige grunde var fyldt med balloner, hvortil Liv bemærkede: ”Dét der giver lige lovlig mange minder om valgkampen”, ender Liv og Delfinens skribent igen ved den lille vagtmand. Han er stadig mindst ligeså smilende, og vinker til afsked, mens vi passerer den dobbeltsikrede dør. Udenfor tages der afsked. Liv har overstået den sidste opgave som politiker i denne omgang og kan drage hjemad på en lille velfortjent påskeferie.
