Line Dam og Sune Rønnow er Studenterrepræsentanter i universitetsbestyrelsen. Det seneste år, har de kæmpet for at det nye Campus 2.0 bliver en succes set med studenterbriller på.
Her er Sune Rønnows oplevelse af mødet onsdag d. 2. maj, hvor planerne for det nye Campus blev fremlagt.
En underlig følelse
Det var sgu en underlig følelse for mig og Line at være med til onsdagens møde om campusudviklingen. Det føles som at være til eksamen, hvor man står til måls for rektor og dekanernes præsentation. For nu bliver det klart, om vores indsats I bestyrelseslokalet har været god nok.
Lige til baggrund så har købet af kommunehospitalet været en af de helt store politiske dagsordener gennem de seneste år og særligt det seneste år har det fyldt meget på bestyrelsesdagsordnerne. På grund af en række forhold som opsigelse af lejemål og finansielle forpligtelser, har punkterne været lukkede og vi har bevæget os på en hårfin grænse mellem at komme med inputs fra de studerende og samtidig faktisk ikke rigtig at måtte fortælle, hvad folk skulle give inputs til.
Sune Rønnow og Line Dam er Studenterrepræsentanter i universitetsbestyrelsen.
Planerne skulle afsløres
Det var så sidste onsdag d. 2. maj at planerne skulle afsløres for alle. Det var på mange måder vores store dag, og vi var begge lidt nervøse. Vi har fokuseret på den gode proces og havde på mange måder gerne set, at alt var blevet lagt ud til forhandling med de studerende og ansatte. Kompromiserne er blevet til, at vi har fået en langsigtet plan med inddragelse og høj grad af selvbestemmelse for studierne over deres egne bygninger.
Rektor og dekanernes præsentation gik som den skulle. Den skred langsomt frem og bortset fra nogle få tekniske problemer var der ikke mange noter at vedhæfte. Cirka halvanden time inde I præsentationen bød rektor og dekanerne op til debat, og vi kiggede på hinanden. Debatten startede og det første spørgsmål handlede om visionerne for læringsrum, og hvordan den nye universitetsby skal indrettes. Der blev henvist til de større processer og mødet gik videre. Dernæst blev der spurgt til campusområderne udenfor Aarhus og spørgsmålet blev fulgt op med ros og tilfældig snak om motorvejspolitik. Efter dette kom der en række spørgsmål fra vores venner I Studenterrådet, som gerne ville have garantier for, at der forsat vil være plads til studerende og processorer efter flytningen. Rektor og dekanerne ville ikke garantere noget, men ville gerne sige, at de havde ambitioner om det.
Medarbejderne markerede sig også, og en af gartnerne spurgte om medarbejderinddragelse I praktiske anliggender og fremførte et argument om, at der var penge og tid at spare ved at inddrage medarbejder på alle niveauer. Rektor gav ham langt hen ad vejen ret.
Der var også en lang række andre spørgsmål, som jeg ikke har mulighed for at gengive alle sammen, men en ting er sikkert; Debatten er slet ikke forbi, og der er endnu meget tilbage at sige og gøre. Ligeledes håber vi, at de studerende vil forstå at Line og Jeg har fokuseret på inddragende processor og lange tidsfrister i arbejdet med Campus 2.0.