Kærlighed er mange ting og behøver ikke at være hengivenhed til et andet menneske. Kærlighed kan også være dedikation til dans. Showgirl ‘Angel Snowdrop’ aka. odontologistuderende Thea Thuy Maack elsker poledance. Den 21-årige unge kvinde har dyrket sporten siden juni 2013 og skal deltage i DM i poledance d. 21. november i København. Her er historien om en pige med en kæmpe passion og om en sportsgren i udvikling.
Tekst: Anne Sophie Saugbjerg
Foto: Privat
Thea er en rigtig sød pige. Hun er smilende, mild af natur, pligtopfyldende, og så er hun sindssyg hardcore til poledance.
”Jeg overrasker tit folk med, at jeg går til poledance, da jeg måske ikke ligefrem virker som den vildeste festabe, der er med på den værste,” griner Thea.
Selvom hun kun har gået til poledance i lidt over to år, har hun kvalificeret sig til DM igennem et klubmesterskab, som hun vandt tidligere på året. Men hvordan begyndte det hele?
”Jeg opdagede sporten i 2.g, hvor vi i AT-forløbet arbejdede med idræt, dans og musik. Min gruppes underemne var så poledance, hvor vi undersøgte folks holdning til sporten. Vi blev faktisk overraskede over, hvor populær sporten var som motionsform. Vi fandt også ud af, at der findes flere former for poledance f.eks. poleart, som minder om ballet, polefitness, hvor målet er at udfordre sig selv fysisk og opbygge muskelmasse, og sidst men ikke mindst, er der stripper-pole, som har et mere sensuelt og erotisk udtryk,” fortæller Thea med det lændelange hår og det energiske blik. For hende findes der ikke forkerte stilarter i pole, kun forkerte opfattelser af sporten.
”Den klassiske fordom om poledance som værende ‘noget vulgært’, er ofte baseret på uvidenhed. Folk er ikke oplyste om, at sporten er andet end snuskede stripklubber og letpåklædte kvinder. Overraskende nok ved mange ikke, at grunden til at man kun har hotpants og sports-BH på til træning, er fordi huden aktivt klæber sig til polen. Tøj kan ikke hænge fast, man glider og har stor risiko for at styrte ned og komme alvorligt til skade, hvis man træner i almindeligt fitnesstøj.”
Det er dog ikke helt ved siden af, når poledance associeres med erotisk underholdning. Ifølge Sheila Kelley, skuespiller, danser og opfinder af The S-factor, som er et erotisk dansekoncept for kvinder, så kan vestlig poledance dateres til 1920ernes amerikanske sideshows. De kvindelige artister, hoochie coochi- danserne, begyndte at bruge cirkusteltenes midterpæl som polestang.
Dansestilen udviklede sig, og i 1950erne blev poledance et led i burlesquescenen. Den første performance, der blev optaget, var i 1968 af danseren Belle Jangles fra stripklubben Mugwump i Oregon. Sheila Kelley giver dog 1980erne æren for dansens popularitet, fordi stripklubber i dette årti for alvor skød frem i USA og Canada, og i 1994 åbnede Fawnia Dietrich det første poledance træningscenter i Canada.
Passionen
Der er dog langt fra stripklub til Ipole i Århus, hvor en stor del af Theas fritid går med at øve tricks og danserutiner. Polestudiet gemmer sig på Frederiksgade mellem Sherlock Holmes og Rema 1000, men da jeg opsøger centret, er jeg næsten stensikker sikker på at være gået forkert. Kun et skilt over en trappeopgang i FO-byens gårdområde, forsikrer mig om, at jeg er på rette vej. En småmørk trappeopgang vel at mærke. Som minder mig om alt andet end poledance og træning. Er jeg alligevel gået forkert? Jeg fortsætter op ad trappen. Jeg kan ligeså godt udforske området nu, jeg er her. Bedst som jeg tror, at jeg er gået forgæves, ankommer jeg til et lyst træningscenter på tredje etage. Der er tretten poles nede i træningssalen, og en spejlvæg fra gulv til loft pryder salens ene ende. Træningssalen tilstødes af et loungeområde med sorte lædersofaer, hvor en gruppe piger hænger ud inden træningen starter. Væggene er udsmykket med fotos fra klubaftener, navne på forskellige poletricks og motiverende træningsudsagn såsom you don’t have to be great to start, but you have to start to be great. I receptionen ligger informationer om polestudiets Facebookside samt en opfordring til at melde sig ind i gruppen. Ved siden af omklædningsrummet kan man snuppe læsestof fra bunken af moderne tidsskrifter, og på en hylde ovenover kan man tage sig en kop kaffe eller te med dertilhørende Mariekiks mod betaling. Var det ikke for musikken og den høje bas nede fra træningssalen, hvor pigerne nu varmer op, så kunne loungeområdet godt minde lidt om en dagligstue. Her er i hvert fald hyggeligt, og jeg føler mig velkommen.
”Efter at have undersøgt sporten i mit AT-forløb var jeg blevet nysgerrig og blev nødt til at prøve sporten selv. Jeg bookede mig på en ‘prøvetime’, hvor jeg blev fuldstændig hooked. Samme dag meldte jeg mig ind,” smiler Thea, som har en fortid som spring- og rytmisk gymnast. Da hun blev nitten, udskiftede hun gymnastikken med pole, men gymnastikken har været ekstrem gavnlig for hendes nuværende træning.
”Gymnastik har haft en rigtig positiv effekt, da jeg både har opbygget muskler og smidighed. Jeg har trænet min håndstand såvel som min balance, hvilket har givet mig en god kropskontrol, som er uundværlig inden for poledance. Det har også givet rytmesans og en god føling med musik, som også er vigtigt, når man sætter et poleshow sammen og skal optræde.”
Thea vil anbefale alle, som har mod på at blive fysisk udfordret, at afprøve pole.
”Poledance er en måde at udtrykke og udfolde sig på fysisk. Det er en sport, som gør dig mere kropsbevidst, smidig og stærk, så du føler dig selvsikker og glad for din krop, som den nu engang er skabt.”
Et maskulint udtryk
Ipole i Aarhus er kun for piger, men mandlige dansere verden over, er ved at indtage den professionelle polescene. Jeg er nysgerrig på Theas syn på emnet og spørger om hendes holdning til mandlige poledansere.
”Jeg synes, det er fedt når mænd dyrker poledance. Jeg så gerne at flere mænd begyndte, så det blev mere udbredt og accepteret for mænd at gå til sporten. Poledance behøver ikke at være feminint, og der er mange eksempler på mandlig poledance, hvor maskulinitet og styrke er i fokus. Lidt som et mix mellem gymnastik og parkour blandet med pole.”
At pole ikke behøver at være feminint, vidner den indiske sportsgren mallakhamb om. Denne er et af de tidligste eksempler på polesport og kan dateres til år 1135 e.kr. Sporten var traditionelt en støttedisciplin for wrestlere, som styrkede muskler, greb, smidighed og udholdenhed gennem akrobatik på en to meter høj træpæl. Nu er disciplinen blevet anerkendt som en selvstændig sport, og siden 1958 har der været indiske mesterskaber i mallakhamb. Modsat poledance anses mallakhamb som meget maskulint, selvom visse greb er meget ens i begge sportsgrene; En back leg grip i mallakhamb har eksempelvis en del tilfælles med tricket brass monkey i pole. Et andet fællestræk er, at begge discipliner udgør en niche i sportsverdenen. Jeg spørger Thea, hvad hun tror, fremtiden er for pole sportsmæssigt, og jeg drister mig til at mumle noget med ‘olympisk disciplin’.
”Man kan aldrig vide. Men jeg kan kun håbe på, at det engang vil blive accepteret som en olympisk disciplin, da jeg ser poledance på højde med enhver anden form for redskabsgymnastik.”
Inspirationen
Ligesom så mange andre fænomener, lever poledance i bedste velgående på de sociale medier. Med få klik fandt jeg hobevis af fotos af poledansere, som udøver tricks, der kræver så meget smidighed, at jeg næsten mistænker deres rygsøjler for at være lavet af gummi.
Thea følger flere professionelle poledansere via Facebook for at hente inspiration. Den poledanser hun ser mest op til, er russiske Anastasia Skukhtorova.
”Hun er min absolut yndlingspoledanser. Hun er så elegant og smuk at se på. Jeg fik taget et billede sammen med hende til en poleworkshop, hvor vi lavede tricket russian split på den samme pole. Det var et stort øjeblik. Hun dyrker poleart, og jeg er meget fascineret af hendes udtryksform. Hun er min største inspiration, og hun var den første poledanser, jeg så en video af. Hvis man søger på Anastasia Skukhtorova Hallelujah på youtube, kan man se en af de smukke videoer, hun har lagt op.”
Ambitionerne og fremtiden
Selvom Thea hænger på hovedet i sin fritid, så har hun begge ben plantet på jorden, og hun virker mere spændt end nervøs, da jeg spørger ind til det forestående Danmarksmesterskab.
”Jeg elsker at danse og performe, derfor glæder jeg mig mest til at vise mit show for publikum og til at få mine færdigheder bedømt. Jeg har lagt mange kræfter og tid i mit show, så det er fedt at kunne fremvise min udvikling og de tricks, jeg har lært. Jeg udtrykker altid en historie igennem dansen, og den glæder jeg mig til at fortælle.”
Men er der ikke noget, du er lidt nervøs for?
”Selvfølgelig er der det,” ræsonnerer Thea. ”Men det gælder mest det praktiske. Eksempelvis hvor høje de to poles er og hvor langt, der er imellem dem. Det kan godt gøre mig lidt nervøs og bekymret, da få ændringer af scenen betyder meget, når man har trænet efter bestemte opmålinger.”
Har du så også fremtidsplaner om en professionel polekarriere?
”Jeg har selvfølgelig et ønske om at blive bedre og at dygtiggøre mig inden for sporten. Hvad fremtiden bringer, må tiden vise. Men indtil videre dyrker jeg sporten, fordi jeg synes, det er sjovt. Jeg drømmer naturligvis om at optræde endnu mere og at komme til udlandet og performe på et tidspunkt. Men det må blive efter studiet. Poledance er en del af min hverdag og min livsstil, så det skal selvfølgelig kunne passe ind i mit liv som studerende. Det kan godt være lidt svært, og det kræver en del strukturering at få det hele til at passe sammen, så nogle gange må man prioritere hårdt, men hvor der er en vilje, er der en vej.”
Fordi vi er ved det studierelaterede, kan jeg ikke dy mig for at spørge, hvor på AU hun synes, at det kunne være sjovest, hvis der var et polestudie?
”Hehe. Det må nok være på tandlægeskolens venteværelse, så folk havde noget at lave mens de ventede.”
Mit interview med Thea er ved at være til ende, men jeg kommer med ét i tanke om et spørgsmål, der er så oplagt, at jeg bliver flov over ikke at have stillet det tidligere.
Hvorfor elsker du egentlig poledance?
”Jeg føler mig fri som en fugl, når jeg poledanser. Jeg føler, at jeg kan udtrykke så mange ting igennem den sport. Jeg har optrådt et par gange, hvor tilskuere har fortalt mig, at jeg berørte dem med mit show. Så meget at de fik tårer i øjnene. Det er virkelig imponerende, hvordan man kan sætte følelser i gang hos andre gennem sin passion. Kunstnere berører andre med billeder eller sang, jeg gør det med poledance.”
Følg Thea og hendes poleudviklng her:
Instagram: @angel_snowdrop
Facebook: www.facebook.com/poledance.angelsnowdrop
Youtube: Angel Snowdrop
Kan du ikke forestille dig mallakhamb? Få syn for sagen igennem denne vintage ‘oplysningsvideo’ om sporten her:
https://www.youtube.com/watch?v=EICkwimL3AI
Nysgerrig på S-factor? Find Sheila Kelley her:
