Ud på de sene aftentimer, når dagligvarebutikkerne har lukket, tager Erika sin varmeste jakke på. Hun jager tilbud efter butikkernes åbningstid. Erika er det, man kalder en ”skralder”.
Væbnet med en lommelygte og plastikposer bevæger hun sig ud i parcelhuskvarterenes mørke. Nu skal der findes guld.
Som studerende ved Erika, at der skal spares, hvor der spares kan, og mad er selvsagt en forholdsvis stor post i budgettet. Spørger man Erika, hvorfor hun skralder, svarer hun: ” Jeg ser det at skralde som at gøre en god gerning for vores miljø. Og så gør jeg det også for simpelthen at mindske mine udgifter til mad. Jeg har et problem med, at jeg ikke tåler mælkesukker, så en del af mit madbudget går ofte til laktosefri produkter, som jeg køber i dyre domme i supermarkederne. Jeg er jo nødt til at købe mælk, hvordan skal jeg ellers drikke min kaffe?”
I containeren finder Erika blandt andet syv hoveder broccoli. Dog tager hun kun det, hun selv skal bruge. Ifølge Erika bør man ikke tage mere end det.
”Det kan jo være, der kommer en som er mere trængende end mig, som så går sulten i seng, hvis jeg tager det hele. Så jeg hamstrer kun, når jeg finder kage eller andre søde sager,” siger Erika med et skævt smil. ”Der er selvfølgelig også de skraldere, der tager flere kilo mad med hjem sådan en aften, men så giver de det også sommetider væk til mennesker, der måske ikke er i stand til at begive sig ud i mørket og springe rundt i en container. Det gør mig sgu glad.”
I de senere år har der været indslag i medierne om butikker, der var godt trætte af skraldere, som tog mad ud af containerne uden at tage det med sig hjem eller rydde op efter sig selv. Dette kan tiltrække skadedyr, og dermed give butikkerne problemer.
Derfor er det ikke alle supermarkedskæder der ser lige stort på skralderne. Udviklingen har ført til, at nogle butikker, på den ene side kæmper en kamp mod madspild, sammen med mange af deres kunder, og på den anden side ikke ønsker skraldere i deres affaldscontainere, da de kan give hygiejnemæssige problemer, hvis de ikke rydder op efter sig.
For nylig var der en historie i medierne om en Kiwi-butik i Aarhus, hvor en medarbejder angiveligt skulle have overhældt indholdet i containeren med yoghurt, så mulige skraldere ville gå forgæves. Mange af læserne til artiklen, var enige om, at Kiwi kan gøre med deres affald som det passer dem.
Erika svarer: ”Ja, det kan de selvfølgelig. Men det er ærgerligt, at den mad går til spilde. Lidt yoghurt skal dog ikke have lov at ødelægge min skraldetur. Når jeg kommer hjem efter en af mine ture, hælder jeg fangsten ud på køkkenbordet, og så bliver det hele skyllet eller vasket, alt efter hvad jeg nu har fået med hjem. Sådan gør jeg efter hver eneste tur.”
For Erika handler det til dels om at nedsætte det madspild, vi har i samfundet.
”I går så jeg en slagter i brugsen smide en kæmpe luns kød lige i skraldespanden. Jeg kunne mærke, jeg blev vred over fråseriet. Han kunne have sat det ned til en tier i stedet, det havde måske gjort en kunde meget glad.”
Men mindre madspild er ikke det hele. Det giver også lidt en succesfølelse, når hun finder noget mad, som ikke fejler andet end, at det har overskredet sidste salgsdato.
Spørger man Erika, er det at skralde lidt som en skattejagt, hvor gevinsten er et gratis måltid den næste dag.
”Jeg får råd til en masse ting, jeg ikke havde råd til ellers. Hvis ikke jeg skraldede, ville jeg nok ikke spise kød, bare fordi jeg ikke gider betale for kød, men når det er gratis er det jo lidt noget andet”
Erika vil, selvom hun altså ikke mener, der er noget galt i at skralde, ikke opdages i sine natlige shoppeture.
”Man kan jo ikke helt lade være med at tænke på, hvad man skal sige eller gøre, hvis der kommer en ansat ud fra butikken, og spørger, hvad det er, man har gang i. På den måde er det jo ikke fedt at blive opdaget. Og så vil man jo helst ikke overfuses eller rende ind i en ansat, som måske ikke var forberedt på at møde én ude ved den mørke container, så bliver hele oplevelsen ligesom lidt negativ for alle.”
Når Erika skralder, handler det mere om lyst end nød. ”Jeg kan jo godt købe mad, men jeg har ikke råd til så dyr mad. Jeg ved ikke, det er nok mest af lyst. Men jeg har også fået én på opleveren et par gange,” siger Erika storsmilende. ”En gang skraldede vi nogle bake-off kager i den lokale butik, da vi ser nogle andre skraldere komme kørende. Når man har bil er det lidt nemmere at skralde, fordi man har mere plads. Og de havde i hvert fald fået en masse ting med sig, og vi skulle bare sige til , hvis vi kunne bruge noget af det. De havde endda skraldet nogle gamle bøger, hvor jeg fik en af dem. Det var rigtigt hyggeligt at møde dem, og jeg følte virkelig, at jeg havde et fællesskab med de her mennesker jeg aldrig havde mødt før. Det var en virkelig god skraldetur.”
”En anden gang så jeg igen nogle som holdt omme bag den lokale Fakta. De havde også en bil og det var en gruppe unge mennesker. Så jeg gik hen til dem og spurgte, om de havde fundet noget godt. Så opdagede jeg så Fakta-logoet på deres trøjer. Haha… så havde jeg lidt et forklaringsproblem.”
Trods nogle butikkers modvilje, og andre menneskers noget nedsættende ord om skraldere, har Erika tænkt sig at fortsætte ufortrødent. Hun vil ikke stoppe, hverken når hun bliver ældre, eller hvis hun en dag skulle blive velhavende. ”Jeg tror altid det vil være lidt en skattejagt for mig. Og det skader jo ikke nogen, det nedsætter også madspild, og så er det faktisk også sjovt.”
Et par timer er fløjet ude i nattemørket, Erika kigger på fangsten og proklamerer, at den vist står på suppe de næste par dage.
”Når butikkerne siger, de vil nedsætte madspild, så tager jeg dem på ordet.”
Fakta:
Skraldere har selvfølgelig fandtes ligeså længe, som der har været købmænd. Men det er selvsagt blevet mere synligt de sidste par år.
Facebook-siden ”Skraldere i Aarhus” har over 1300 følgere
Hvis man vil læse mere om livet som skralder eller kunne tænke sig at begynde, så findes Facebook-gruppen ”Skraldere” med lige godt 9000 medlemmer. Her deler Facebook-brugerne deres oplevelser, billeder og artikler.
Det at skralde er ikke nødvendigvis ulovligt. Som udgangspunkt er det tilladt at skralde i containere, som ikke står på et område, som er aflåst, eller hvortil man kun kan opnå adgang til ved ulovlig indtrængen.
Det er til gengæld i strid med straffelovens § 264, stk. 1, nr. 1, at skaffe sig adgang til et ikke frit tilgængeligt område.
Altså: hvis containeren er frit tilgængelig, er det ikke imod loven.
Det skal dog tilføjes, at det kan betragtes som hærværk, hvis man beskadiger ejendom eller sviner på en privat grund. Hvorfor det er en uskreven regel at skraldere rydder op efter sig selv.
Hvis man skralder kan det være en god idé at tjekke fødevarestyrelsens hjemmeside først. Her vil det stå, hvis der har været fund af potentielle sundhedsfarer i bestemte fødevarer. Det mad man finder i containere kan altså godt fejle andet end at det bare at være for gammelt.
