Billede: Privatfoto
Nattelivet er atter åbent, og i den anledning har redaktionen på Delfinen været en tur i byen for at tale med tre unge aarhusianere om bylivet i Aarhus – for hvilke barer er de bedste, hvorfor er det fedt at gå i byen efter corona, og hvor er der plads til forbedringer, når det kommer til sikkerhed i nattelivet?
Kristian
Alder: 21
Beskæftigelse: Lærerstuderende
Yndlingsbar: Under Masken
Rundt omkring i krogene sidder finurlige figurer og ikoniske masker klar til at byde gæsterne velkomne, når mørket falder på. Lyset fra gaden kaster striber ind i den dunkle bar, og dér i hjørnet med en kop kaffe og en smøg i hånden sidder Kristian klar til at fortælle lidt om Under Masken, hvor vi befinder os, og om hvordan han har lært, at det at gå i byen ikke nødvendigvis betyder, at man skal feste til den lyse morgen.
Hvor ofte går du i byen?
Hver uge tror jeg. Nogle gange er det jo bare at tage ud og drikke lidt øl og tage hjem klokken ni. Jeg tror mindre og mindre jeg gør det der med, at jeg bliver rigtig fuld.
Hvad er dit yndlingssted at gå i byen i Aarhus?
Det er Under Masken. Fordi jeg hovedsagligt går i byen af sociale grunde, så er det rart, at jeg kan høre, hvad andre mennesker siger, og så er det jo også bare rart musik, æstetikken er nice, og så koster det ikke alt for meget herinde.
Hvad er den perfekte bytur for dig?
Der vil jeg nok foretrække, at man starter i en park. Det synes jeg er mega hyggeligt. Det var sådan hele min sommer gik sidste år. Der sad jeg i Mølleparken med mine venner og drak øl. Hvis det er sådan en bytur, hvor jeg tænker, at jeg skal blive fuld, så kan det være lige meget, hvor jeg er henne, men jeg vil da foretrække sådan noget som Under Masken, Lecoq og Ris Ras.
Har corona påvirket den måde, du går i byen på?
Førhen tror jeg ikke, jeg har tænkt, at det var en mulighed at tage tidligt hjem fra byen. Efter at barerne lukkede med corona, så fandt jeg ud af, at jeg faktisk bedre kan lide bare og tage ud til klokken ni eller ti og så gå hjem og vågne morgenen efter og have det helt fint. Nogle gange tager jeg bare herned på Under Masken og drikker en øl og læser en bog. Jeg tror, det er det, jeg bruger byen mest til nu.
Synes du, at der skal ændres noget for at gøre det mere trygt for folk at gå i byen?
Sådan som jeg ser det, er der nogle dudes, der lige skal stramme op. Og måske også nogle barer. På Vinstuen er det for eksempel et ret stort problem, at nogen kommer noget i ens drink, og det burde ejerne af baren altså gøre noget ved.
Marie
Alder: 23
Beskæftigelse: Medicinstuderende
Yndlingsbar: Umbilicus (Medicinernes fredagsbar)
Et spil beerpong har overtaget gangen, som i forvejen er tæt proppet med glade folk, der pendler frem og tilbage fra den rolige stemning i garderoben til den vilde stemning på dansegulvet. Marie har fundet et lille rum, hvor endnu et slag beerpong er ved at udspille sig. Hun selv sidder klar til at fortælle lidt om Umbilicus, hvor vi befinder os, og om hvordan hun har lært, at fredagsbar er meget federe end at gå i byen.
Hvor ofte går du i byen?
Jeg tror, at jeg i snit går i byen en gang om ugen, oftest bare i fredagsbar. Nogle gange tager jeg videre, og nogle gange er det bare lige en hverdags øl eller to, for det er jo så hyggeligt.
Byen eller fredagsbar?
Fredagsbar! Jeg tror, at der er en eller anden tryghed i, at man ved, at man kender nogen. Især i en by som Aarhus, hvor du sjældent møder nogen, du kender helt tilfældigt. Hvis jeg møder op i fredagsbar på mit studie, så er det garanteret, at der er nogen, jeg kender.
Hvad er din yndlings fredagsbar?
Det er selvfølgelig Umbilicus. Vi ved, hvordan man holder en god bar! Der er en speciel stemning deroppe, fordi størstedelen, der kommer, er studerende og har den samme hverdag. Det bliver også hurtigt samlingssted for folk fra andre studier, fordi deres bar måske er lukket lidt tidligere. Så kommer de over til medicinerne og fester.
Hvad kan du godt lide ved den danske gå-i-byen kultur?
Jeg synes grundlæggende, at det er meget sundt, at man fra en ung alder bliver introduceret til alkohol i nogle gode rammer, for eksempel på gymnasiet. Man lærer tidligt, hvordan det er godt at drikke, og hvordan det ikke er godt.
Synes du, at der skal ændres noget for at gøre det mere trygt for folk at gå i byen?
Helt tilbage fra da jeg gik i gymnasiet og boede et stykke væk hjemmefra kan jeg huske, jeg fik at vide, at jeg altid skulle tage en taxa, mens min bror godt måtte gå hjem, hvis han havde lyst. Jeg synes godt, der kunne være mere fokus på, hvordan man omgås hinanden på en ordentlig måde i nattelivet, allerede meget tidligt. Måske gennem undervisning eller sociale kampagner i stedet for at man bruger tiden på at lære kvinder tricks til, hvordan de undgår at blive overfaldet.
Anne
Alder: 22
Beskæftigelse: Elev på Frontsession (Dagshøjskole i Aarhus)
Yndlingsbar: Headquarters
Røgmaskinerne er godt i gang, og lyden af “Sweet dreams” fører folk ud i vilde moves på floor. Anne har sat sig til rette i den store lædersofa ved det lille brune kakkelbord, klar til at fortælle lidt om Headquarters, hvor vi befinder os, og om hvordan hun har lært, at man skal huske også at spørge sine drengevenner, om de er kommet godt hjem.
Hvor ofte går du i byen?
Jeg går i byen en til to gange om ugen.
Hvorfor går du i byen?
Jeg kan godt lide at gå i byen, fordi jeg godt kan lide mødet med andre mennesker. Og specielt efter corona synes jeg, det er mega sjovt, at man kan stå i en kæmpe klump af mennesker, man slet ikke kender, uden at have corona og smittefare i baghovedet.
Hvad er dit yndlingssted at gå i byen i Aarhus?
Når jeg skal ud og danse, så går jeg på Headquarters. Det er et mega fedt sted, fordi der altid er et mega godt dansegulv. De spiller alle de gamle 80’er hits, og der er også tit livekunstnere. Der kommer mange forskellige typer, fordi Headquarters er gode til at holde arrangementer, der tiltrækker forskellige slags mennesker. Det er ikke et sted, du nødvendigvis går ind for at score, men for at danse og have det sjovt. Og så kommer det andet måske som et plus!
Hvad kan du godt lide ved den danske gå-i-byen kultur?
Jeg synes, det er fremragende, at Danmark og specielt København og Aarhus har fået flere queer-venlige barer, og at det ligesom er noget, der bliver synligt. Det er fucking fedt, at man begynder at sætte mere fokus på, at der skal være plads til alle i bylivet.
Har de seneste sager fra Aalborg ændret den måde, du går i byen på?
Noget, der slet ikke har slået mig før, er, hvordan min omtanke for mine drengevenner har været. Det er desværre meget sjældent, at jeg får spurgt dem, om de ikke lige vil skrive, når de kommer hjem fra byen. Det er sådan en totalt heteronormativ tilgang til, at drenge sagtens kan tage vare på sig selv. Man skal huske at skrive til sine venner – det har jeg tænkt rigtig meget over!
