Går lyset i mit køleskab ud, når jeg lukker lågen? (Og er det mon muligt at tjekke efter?) Hvor mange biler kører der forbi mit vindue på en gennemsnitlig torsdag eftermiddag? Er der egentlig sket noget på Facebook siden sidste login for 7 minutter og 52 sekunder siden? Nogle af livets store spørgsmål tænker du nok. Det kunne det have været, men der er nu i virkeligheden tale om et fænomen, der er udbredt blandt mange studerende: de famøse overspringshandlinger
TEKST Helle Breth Klausen
Det er ikke altid, jeg lige vil indrømme det, men sidst jeg slog et smut forbi en boghandel, opsøgte jeg rent faktisk den selvudstillende (og/eller selvud-slettende?) ’selvhjælpshylde’. Ikke fordi jeg ledte efter bøger á la Sådan overvinder du lavt selvværd (for den ejer jeg allerede), men fordi jeg var på jagt efter en gang velduftende, knasende papir med en håndfuld kloge ’aha-ord á la B.S. Christiansen’ gemt et sted på side 112 (som i 911-help-me). Jeg havde brug for en opsang, der skulle få mig ud af mine overspringshandlingers kløer. Jeg brugte ligeså lang tid på ærinder, der på ingen måde var presserende, som på den teoritekst, der faretruende blev ved med at smide sine kloge (og lidt spidse) fremmedord efter mig.
”Først og fremmest skal man huske, at det er utroligt menneskeligt at lave overspringshandlinger,” forsikrer en klog dame mig om i bogen Travle kvinders guide til mere tid.
Men derfra og så til den klassiske devise om at jeg selv skal finde ud af, hvad der skyldes mine overspringshandlinger, er der altså langt. For så snart der går psykolog i den, og jeg aktivt skal til at soulsearche mig selv, så er det, at overspringshand-lingerne sætter ind. Og når selvhjælps-hyldelæsningen, til at starte med, faktisk var en overspringshandling, så er vi allerede ude i en overspringshandling i andet led i det øjeblik, jeg pludselig finder mig selv bevæbnet med ovnrens og skuresvamp. Ifølge diverse coaches skal man forsøge at komme sine overspringshandlinger til livs ved at finde ud af, hvad der ligger til grund for den pludselige kaffehentning midt i en e-mail, eller hvad der skyldes den spontane vinduespudsning midt i eksamensopgavens problemformulerings-stadie. De samme coaches peger på, at det i manges tilfælde er lavt fagligt selvværd, der er skyld i de mange overspringshandlinger. Måske skulle jeg så alligevel genlæse Sådan overvinder du lavt selvværd? Eller også skulle jeg vende hele problematikken på hovedet og værdsætte, at jeg i overspringshandlingerne faktisk får nået meget af det, jeg ellers ikke ville have nået? Såsom at få skrevet denne klumme. Den ville aldrig være blevet til, hvis ikke det var fordi, jeg skulle læse et EU-direktiv på 27 sider med en skriftstørrelse på 8.
Selvom overspringshandlinger ofte beskrives som irrelevante handlinger, der træder i stedet for det, man egentlig havde planlagt at udføre, så er vejen til helvede måske alligevel ikke brolagt med overspringshandlinger. For mon ikke de for det meste har en (halvpraktisk) gavnlig funktion? Du sidder sikkert lige nu og læser denne klumme som et led i din daglige (eksamens?)cyklus af overspringshandlinger – og det har jeg ikke noget imod. Faktisk vil jeg vove at påstå, at netop denne form for overspringshandling hører til de mere konstruktive af slagsen. Og så må man godt. Må man ikke?
