Regeringen sparer hvert år på universiteter, gymnasier og museer. Det har de gjort siden 2016 på trods af hård kritik fra oppositionen. Besparelserne begyndte ifølge finansminister, Kristian Jensen (V), fordi den danske økonomi kørte ”på kanten”. Pengene flyver fra universiteterne og lander i en pulje, som regeringen råder over. Besparelserne fortsætter indtil 2022. Til den tid har 258 millioner kroner forladt Aarhus Universitet. Det svarer til 45 stillinger i hvert af de syv år. Mette Reissmann, der er uddannelses- og forskningsordfører for Socialdemokratiet, ser besparelserne som et af de primære problemer, vi står overfor:
”Der mangler penge. Man fyrer forskere, man skærer ned på undervisningstimerne, og der er øget frafald. Det er trist at høre, der er så mange studerende, som mistrives. Man skal have øgede ressourcer, og de studerende skal have mere tid hos vejledere.”
Regeringen luftede i finanslovsudspillet for 2019 idéen om, at de sparede penge forbliver i sektoren. De sparer stadig, men Regeringen planlægger at føre de penge, der spares fra år 2022 og fremefter, tilbage til universiteterne, gymnasierne og museerne. Derefter planlægger de, at der hvert år besluttes, hvilken af de tre institutioner pengene lander hos.
”Det er fire år for sent. På fire har du mistet vejledere, undervisere og studerende, der dropper ud, fordi der ikke er penge nok,”
siger Mette Reissmann (S) og pointerer, at regeringens plan hverken er et løfte eller en garanti.
Forandring i ministeriet
Besparelserne begyndte, før Dronningen udnævnte Tommy Ahlers (V) til uddannelses- og forskningsminister. Han har vidt og bredt ytret sin bekymring for antallet af unge studerende, som trasker rundt på uddannelserne og føler sig stressede. I 2020 vil 1,08 karakterbonussen være afskaffet. Det er reglen om, at man må gange sit gennemsnit fra gymnasiet med 1,08, hvis man søger ind på en videregående uddannelse to år efter, at huen er landet på hovedet. Venstreministeren understreger, at fokus bør ligge på dygtighed og ikke hurtighed.
Tommy Ahlers cementerede sig som ny, ivrig og anderledes minister i 2018 og frem til i dag med evner, som han som succesfuld iværksætter tager med sig ind på Christiansborg. Helt ekstraordinært udtalte Socialistisk Folkepartis uddannelses- og forskningsordfører, Jacob Mark, til Information, at Tommy Ahlers ”…reelt vil gøre tingene anderledes. Han er oprigtigt nysgerrig og har lyst til at samarbejde. Han kommer udefra. Og de dårlige politiske vaner, hvor man altid ved, hvad den anden vil sige, og hvordan forhandlingerne ender på forhånd, har han slet ikke … Han lytter til, hvad vi siger, og går gerne på kompromis for at få alle med. Og så brænder han virkelig for det.” Og det afspejler sig i tiltagene.
Bedre kobling mellem erhvervslivet og uddannelserne
Med støtte fra alle Folketingets partier får bachelorstuderende udvidet retskravet. Bachelorstudenter har nu tre år, hvor de kan forlade universitetet og vende tilbage med krav på en kandidatuddannelse. I de tre år kan de prøve deres bacheloruddannelse af på arbejdsmarkedet. De tre år åbner op for et pusterum til de unge. Unge behøver ikke længere fastlægge hele deres uddannelse på baggrund af en anelse om, hvordan forelæsningerne og teorierne fungerer og udnyttes i praksis. I den virkelige verden. For at øge fleksibiliteten på uddannelserne udbyder universiteterne også en ny, 1-årig Master, som er en akademisk overbygningsuddannelse som alternativ til en toårig kandidat.
Regeringen hævede fribeløbet på SU med 1000 kroner og indførte et handicaptillæg for elever på erhvervsuddannelser på 5500 kroner om måneden med støtte fra S, DF og RV. Årsfribeløbet er det beløb, som du må tjene ved siden af din SU uden at betale en del af din SU tilbage. Det skal skabe incitament til at de unge, som har tid og lyst, kan erhverve sig relevant erfaring og tjene 1000 kroner mere hver måned uden skattefars indblanding. I forlængelse deraf nedsatte ministeren et ekspertudvalg med henblik på en SU-reform. S og SF frygter, at det er et forberedende skridt mod at forkorte den normerede SU-tid. Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht, siger til Kristeligt Dagblad, at de vil kæmpe imod nedskæringer i SU’en.
Uddannelsesloftet står stadig. Uddannelsesloftet forhindrer studerende, som har gennemført en videregående uddannelse, i at søge optagelse på en ny uddannelse. Der skal gå seks år, før man må starte på en ny uddannelse på samme eller lavere niveau. Det blev indført i 2016 med støtte fra hele blå blok samt Socialdemokratiet. Et borgerforslag om afskaffelsen af loftet samlede 50.000 underskrifter tidligt i 2018, men blev stemt ned af Folketinget. En måned senere erklærede Socialdemokratiet, at de skiftede kurs, og at de nu vil stemme for afskaffelsen. Siden skiftede Liberal Alliance også holdning, og nu er der politisk flertal for at afskaffe det, mens det stadig står gældende.
