Illustration: Simone Nielsen Hvilsted
Fra politisk hold skal der nu gøres noget for at sænke presset på unge i gymnasiet, som gerne vil på universitetet. Delfinen giver dig her et overblik over den aktuelle debat der handler om at nytænke optagelsessystemet på universitetsuddannelserne.
Adgangskravene på uddannelserne skal sænkes. Det skal blive nemmere at komme ind på den uddannelse, man er motiveret for, og samtidig skal der sættes en stopper for gymnasieelevers stress og mistrivsel over karakterræset. Det mener regeringen, der udover at ville sænke adgangskravene, også vil optage flere ansøgere via kvote 2.
Regeringens reformkommision foreslog i april 2021, at man med et karaktergennemsnit på 9 fra gymnasiet skal have mulighed for at komme ind på alle universitetsuddannelser. Et snit på 9 kan nemlig ifølge De Radikales uddannelsesordfører, Katrine Robsøe, betragtes som ”forholdsvist højt” og som en indikation på, at eleven har gjort det godt. Siden har man dog justeret dette, for til partilederdebat på Folkemødet i juni lød forslaget på karakteren 10 som maksimalt adgangskrav.
De populære (målt på snit) uddannelser bliver altså tilgængelige for flere, hvilket også vil medføre at flere ansøgere med høje snit bliver frasorteret, da der vil være flere om budet.
Dette åbner muligheden for at øge antallet af optag via kvote 2. I juni udtalte uddannelsesminister Jesper Petersen (S), at unge mennesker ikke får mulighed for at søge den uddannelse, som de er motiverede for, og dette skal ændres med et øget optag gennem kvote 2. Det gælder for cirka halvdelen af bacheloruddannelserne, at de kun optager 10 procent af deres studiepladser med kvote 2-ansøgere. Der er lagt op til at øge andelen til cirka 20 procent.
Fra flere sider understreges vigtigheden af også at kigge på hvordan man kvalificerer sig til optag via kvote 2. Formanden for Danske Studerendes Fællesråd Julie Lindmand pointerer nemlig, at kvote 2 optaget må nytænkes, da det rammer socialt skævt. De ting, der vægtes højt i ansøgningerne, er bedst tilgængeligt for dem med flest økonomiske midler, for eksempel udlandsrejser og højskoleophold. I stedet skal der fokuseres på at optage nye studerende via ”lokalt forankrede muligheder”, udtaler hun. Erhvervserfaring kunne for eksempel også gå ind og spille en større rolle, foreslår statsministeren selv. I alt fald skal det blive muligt for de mest motiverede og bedst egnede at få en plads på drømmestudiet, selvom snittet ikke blev til 9 eller 10 i gymnasiet.
Inden forslagene kan realiseres, skal de først tages til revision med Folketingets partier og gennemgås af proffesionelle fagfolk inden for felter som motivation og psykologi.
