Spring til indhold
Hjem » Artikler » Ofre for digitale sexkrænkelser skriver sig ind i en bedre fremtid

Ofre for digitale sexkrænkelser skriver sig ind i en bedre fremtid

På Aarhus Universitet forsker en masse ph.d.-studerende i aktuelle og ikke mindst spændende emner. Jeg har snakket med en af dem, nemlig Signe Uldbjerg Mortensen. Signe er ph.d.-studerende ved Institut for Kommunikation og Kultur ved Aarhus Universitet og forsker i digitale sexkrænkelser og har en, for mange måske, ukendt og anderledes forskningsmetode. Her handler det ikke blot om interviews og indsamling af absolutte og relative tal. Det handler om skrivning.

Jeg sidder i et rum med en masse vægge. Men alle væggene er af glas. Udenfor sidder en masse grå skikkelser, ansigter, og kigger ind på mig.

Disse ord er et typisk billede, beskrevet af et offer for digitale sexkrænkelser. Ord der er kommet til i en specifik skriveøvelse, hvor ofrene blandt andet skal nedskrive følelser og refleksioner. Noget der måske minder mange af jer om en dagbog.

”Forestil jer sociale medier som et rum og beskriv rummet.” Sådan kunne den specifikke skriveøvelse beskrevet ovenfor meget vel lyde fra Signe Uldbjerg Mortensen. Hun arbejder med skrivning som en kreativ og praksisbaseret forskningsmetode.

Forskningsmetoden foregår ved skriveworkshops med deltagere, der alle har oplevet at få delt intime billeder af dem selv på nettet uden samtykke. Noget der i folkemunde også er kendt som hævnporno, og noget som mange nok forbinder med Umbrella-sagen, hvor over 1000 personer blev sigtet for at have delt seksuelt krænkende videoer af en 15-årig pige.

At ændre fremtidsudsigt

Signe Uldbjerg Mortensens brug af skriveøvelser som forskningsmetode er ikke ”kun” forskning i digitale sexkrænkelser. De er også et redskab, som deltagerne i skriveworkshopsene kan bruge til at bearbejde deres egen oplevelse.

”Det er rigtigt, det er forfærdeligt, det deltagerne har været ude for. Men der er ikke særlig mange fremtidsudsigter i den beskrivelse af ofre. Jeg synes, der manglede muligheder for, at ofrene kunne arbejde med at forestille sig bedre muligheder og verdener for dem selv,” fortæller den ph.d.-studerende. Og netop dette skal skrivningen og skriveforløbene hjælpe med.

I en af Signe Uldbjerg Mortensens seneste forskningsartikler analyserer hun tre kvinders etårige skriveforløb, som giver et indblik i skamfølelsens mange ansigter, når det omhandler sexkrænkelser. Her har forskningen bestået af to bærende principper: Kreativ og terapeutisk skrivning.

”Med kreativ skrivning skal man, bogstavelig talt, prøve at omskrive sit liv, så det bliver lettere at leve i. Det kan være gavnligt at se tingene på en anden måde, så man ikke er fanget i sit traume,” siger Signe.

”Jeg bad dem om at tænke på den person, de tidligere havde beskrevet i skriveøvelser, og så skrive en tekst, hvor de forestillede sig, hvordan hun kunne være og have det fremover,” fortæller Signe Uldbjerg Mortensen og uddyber, at deltagerne derved bruger terapeutisk skrivning til at sætte ord på den situation, de er i, men også til at forestille sig en anden og bedre fremtid.

Skrivning bryder cirklen

Med skriveøvelserne kan der være en risiko for, at ofrene genoplever et traume, men ifølge Signe bliver øvelserne samtidig et redskab til, at det ikke sker.

”Egentligt er det at forestille sig en bedre fremtid svaret på den risiko, der er for at genopleve sit traume, fordi når man forestiller sig noget bedre, så sørger man for, at det ikke bliver en cirkel, hvor man bliver ved med at skrive sig ind i sin egen elendighed,” forklarer hun.

Mens hun forklarer, tænker jeg, at det egentligt nok er et redskab, vi alle generelt kan få noget ud af. Øve sig i at tænke og forestille sig, at det, der lige nu er hårdt og presser en til det yderste, nok skal blive bedre. At man kommer ud af den grå og tunge cirkel, vi alle kan havne i, ligegyldig situation.

Selvom det er lidt for tidligt at sætte to fede streger under ph.d.-projektet, så fortæller Signe Uldbjerg Mortensen til sidst, at deltagerne har været enormt glade for skriveworkshopperne, og at de har produceret interessant empiri med mange spændende nuancer og facetter.

Har Signe Uldbjerg Mortensens arbejde gjort dig mere nysgerrig, er det muligt at finde mere information her, og ellers kan du finde en masse andet spændende forskning på AU her.

 

Måske vil du også kunne lide de her artikler:

https://delfinen-magasin.dk/studieliv/nudging-eller-blokering-befri-dig-selv-fra-digitale-distraheringer/

https://delfinen-magasin.dk/studieliv/horoskoper/