Serier

Har du lyst til at fejre Pride med en rolig seriedag på sofaen? Så har vi tre gode forslag til dig; den eftertænksomme, den morsomme og den afslappende serie.

Queer Eye

Queer Eye er en realityserie, hvor fem homoseksuelle mænd, kaldet The Fab 5, tager ud til en udvalgt person, som grundet livets knubs holder sig tilbage fra at være sit bedste jeg. Hver af mændene i The Fab 5 er ekspert på hver deres livsstilsområde. De er ikke kun eksperter i tøj og frisure, de klassiske elementer i en make-over. Nej, der er også en ekspert indenfor madlavning, indretning og coaching. Det er særligt her Queer Eye bliver en serie ulig nogle make-over programmer, jeg før har set. Serien fokuserer ligeså meget (hvis ikke mere) på den indre forandring, som den ydre. Hver af afsnittene kommer ned i de mest sårbare og følsomme dele af livet (selvfølgelig på den der meget amerikanske ‘følelserne uden på tøjet’-måde). Hvert afsnit er en følelsesmæssig rutsjetur, som bliver hængende i én — længe efter afsnittet er ovre. En fantastisk serie, der virkelig ender med at blive en øjenåbner.

RuPauls Drag Race

En amerikansk realityserie om mænd, der udøver Drag og kæmper i diverse konkurrencer. RuPauls Drag Race er en serie som mange nok kender, men som ikke nødvendigvis falder i alles smag. Jeg skal da også være ærlig at sige, at jeg skal være i et bestemt humør, for at kunne se på de mange Drags’ overdrevne evne til at skabe skandaler, skænderier og drama ud af ingenting. I sidste ende, er det en utrolig sjov serie, hvis man er til den slags. Serien er ikke nødvendigvis det bedste eksempel på at lære mere om Dragqueens, da de i RuPauls Drag Race ofte fremstår overdrevet karikerede, men til tider indeholder serien dog sine få eftertænksomme og følsomme øjeblikke. Dét man i stedet kan tage med sig fra serien er ideen om, at køn er en menneskeskabt illusion. Serien viser dig at det kan være sjovt at give slip på samfundets ciskønnede normer, og at det er muligt at lege med vores maskuline og feminine sider.

Modern family

En af mine absolut yndlingssitcoms, Modern family, er en af de serier, jeg egentlig kan glemme tilhører LGBTQ-kategorien på Netflix. I serien følger vi tre familier, hvor en af familierne er det homoseksuelle par  og deres adopterede vietnamesiske datter. Fordi de tre familiers hverdagsliv får lige meget skærmtid, skiller det homoseksuelle par sig ikke ud fra de to andre heteroseksuelle familier, og hvilket gør at serien på sin vis med til at normalisere regnbuefamilien. Mitchell og Cameron har dog også sine problemer grundet deres seksualitet, og det er i høj grad med til at skildre de moderne udfordringer, som det kan føre med sig at være homoseksuel. Mændenes fædre har accepteret sønnernes seksualitet, men bliver gang på gang sat på prøve i mødet med det uvante. Parret møder flere gange spørgsmålet om hvem der så er ”kvinden” i forholdet, samtidig med at de selv må finde ud af rollen som fædre for et fælles barn. En fantastisk sitcom, hvis du bare har brug for at slappe af, mens du stadig får et indblik i regnbuefamiliens liv.

Bøger

Har du lyst til at dykke lidt dybere ned i emnet og lære mere om LGBT+ miljøet og de udfordringer, som miljøet også kan rumme? Så har vi tre gode forslag til bøger med fiktion, fakta og det derimellem.

Call me by your name

Call me by your name er André Acimans fiktive roman, om den italienske teenagedreng Elios forelskelse i Oliver — en amerikansk fyr midt i tyverne, der arbejder for Elios far, hen over sommeren. Efterhånden som Elio kæmper med sin forelskelse, erfarer han, at Oliver måske har det på samme måde. Bogen er både et blik ind i den unge teenageforelskelse, det grænsesøgende sind og mest af alt lidenskaben mellem to mennesker. Det er dog også en eftertænksom og vemodig bog, om at uanset hvor smuk kærligheden kan være, er den til tider svær at forene med det virkelige liv. Desuden er bogen også blevet filmatiseret, og jeg synes at filmen Call me by your name er ligeså fantastisk som bogen.

Kønsballade

Hvis du læser eller har læst på nærmest hvilken som helst humaniorauddannelse, har du nok stødt på Judith Butler og hendes værk Kønsballade (Gender Trouble). Værket, der udkom første gang i 1990, har været en stor inspiration for diverse køn- og queerteorier. Butler beskæftiger sig særligt med ideen om køn som en social konstruktion. Således sætter hun ord på den banebrydende ide, om at køn er noget vi i nogen grad performer — og dermed at vores væremåde ikke nødvendigvis er bestemt af vores biologiske køn. Ønsker du derfor at blive lidt klogere på hele debatten, om hvad køn er, og hvorfor vi bruger køn til at forstå os selv, er Butler et godt sted at starte.

Den, der lever stille

Den, der lever stille er den prisvindende autofiktive roman om Leonora Christina Skovs opvækst og hendes søgen efter sig selv. Da Leonora endelig flytter hjemmefra, kaster hun sig ud i romantiske relationer til kvinder — en side af sig selv hun har undertrykt i barndommen. Leonoras nyfundne seksualitet er dog ikke uden problemer. Hendes forældre nægter at acceptere hende, for den hun er. Det fører Leonora ind i en længere kamp i forståelsen af sig selv — for hvad er egentlig vigtigst? Hendes forældres kærlighed eller retten til at være sig selv? Jeg synes det er en meget lærerig og virkelighedstro roman om at finde sig selv, når man samtidig forsøger at rette sig efter andres forventninger til én.

Sange

Har du egentlig bare lyst til at fejre Pride med en god sang i bussen eller derhjemme, så har vi tre gode sange, du kan skråle med på.

Girls like girls

I sangen Girls like girls af Hayley Kiyoko bliver det at piger kan lide piger sidestillet med drenge, der kan lide piger, og sangen forsøger netop derfor at sætte den lesbiske seksualitet på lige fod med den heteroseksuelle. Sangen udfordrer særligt de mænd, som føler at deres seksuelle domæne bliver overtaget af uvedkommende kvinder. Sangen får også et særligt smukt udtryk, når det kobles med musikvideoen, hvor to veninder undervejs i videoen opdager deres tiltrækning til hinanden. Det ender dog “galt” da den ene piges fyr opdager det.

Born this way

Den kendte klassiker Born This way af Lady Gaga er efterhånden ved at kunne kalde sig en ”LGBTQ Anthem”. Sangen, der flere gange gentager ”I was born this way”, handler om, at man ikke kan flygte fra den, man er, så man kan lige så godt være sit fulde jeg – uanset hvem det så end måtte være. Sangen akkompagneres desuden af en musikvideo så kreativ, at sangen i sig selv nærmest bliver et kunstværk, som kun Lady Gaga kan formå det.

Same love

Same love Af Macklemore, Ryan Lewis og Mary Lambert må nok siges at være en af de mest rammende sange, om de mange modstridende komplekser, der findes i vores samfund (eller nok nærmere det amerikanske samfund), når det kommer til LGBTQ miljøet. Hver linje har en eftertænksom pointe, og jeg vil derfor foreslå at høre sangen med teksten ved siden af. En fantastisk sang der med fordel kan høres igen og igen.

Vil du gøre noget?

Ønsker du selv at være mere inddraget i LGBT+ miljøet i Aarhus, så bliv en del af miljøet i LGBT+HUSET.